Fakta om vores udspil til en ny platform for udvikling af økologi

Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har spillet ud med en ny platform for fremtidens udvikling af økologi og økomærkning. Vi har her samlet en række af de mest stillede spørgsmål til udspillet.
  1. Hvorfor er foreningen kommet med et udspil til udvikling og mærkning af økologi?
  2. Hvordan vil den nye platform sikre udviklingen af økologi?
  3. Hvad er det for nogle områder, som gårdudviklingsplaner og en evt. diplomordning skal afdække?
  4. Er det ikke bare et nyt tykt lag af detaljerede regler for økologer?
  5. Hvorfor har der været tale om, at man skal man være medlem af Økologisk Landsforening for at indgå i et evt. kommende diplomordning?
  6. Står økologi og Ø-mærket ikke meget stærkt på markedet i dag?
  7. Hvorfor ikke bare videreudvikle økologi inden for Ø-mærket?
  8. Hvad med vores brancheaftaler, kan de ikke bruges?
  9. Har foreningen ikke bare allerede bestemt det hele?
  10. Mener Økologisk Landsforening fortsat, at der skal være et nyt økoplusmærke?
  11. Devaluerer vi ikke Ø-mærket ved at lancere et nyt økoplusmærke?
  12. Er andre positive over for et nyt økoplusmærke?
  13. Er det ikke dumt med A og B økologi?
  14. Undergraver forslaget ikke eksporten?
  15. Er der ikke tale om ren protektionisme eller nationalisme, når vi har så meget fokus på danske producenter og danske oprindelse?

 

Hvorfor er foreningen kommet med et udspil til udvikling og mærkning af økologi?
Vi har især tre mål: Udvikling af økologi, en stærk forbrugertillid og markedsposition, og at økologer får større indflydelse på udviklingen af økologi og egen produktion.
Vores medlemmer vil videre med økologi. Blandt andet i forhold til klimaet, social ansvarlighed og dyrevelfærd. Vi ønsker også at imødekomme ny konkurrence og nye forbrugerkrav, fx om klimaindsats og dansk oprindelse. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre økologernes stærke position på markedet fremadrettet.

Vi ønsker en ny platform for øget dynamik i økologi fremadrettet, og den skal drives frem af engagerede producenter, som tager ansvar for udviklingen. I dag sker regeludvikling for langt fra økologernes hverdag. Derfor lægger bestyrelsen op til en bred involvering af alle økologer i selve udviklingen af mærket, med mange lokale møder, producentundersøgelser og megen dialog.
Fællesskabet om en ny udviklingsplatform for økologi og en bred involvering i udviklingen af økologi er et mål i sig selv – en eventuel ny mærkning er sekundær.

Hvordan vil den nye platform sikre udviklingen af økologi?
Man kan se det som en pyramide, hvor vi skal udvikle både i bunden og i toppen.


Det EU/Ø-mærke-niveau, som vi har i dag, bliver fortsat en troværdig ramme om de minimumskrav, som alle Ø-mærkede varer skal kunne garantere forbrugerne. Økologisk Landsforening vil fortsat arbejde for, at økologi udvikles på EU-niveau, selv om det ikke udvikler sig så hurtigt, som vi gerne så. Troværdighed i bunden udvikles også ved, at rådgivning, forskning, vidensformidling mv. udvikler og spreder ”best practice” til flere økologer, så alle – også de, der halter på visse områder—løfter bunden.

Oveni EU/Ø-mærke-niveauet ligger brancheaftaler, der supplerer med ekstra krav på brancher som kvæg, svine, fjerkræ, og løfter dansk økologi på dyrevelfærd og i stigende grad også andre områder som klima.

Og i toppen skaber Økologisk Landsforening, med massivt input fra baglandet, nye indsatser som ”gårdudviklingsplaner” og gårdudviklingsgrupper, som skaber et mere systematisk arbejde med bæredygtighed på den enkelte bedrift.

Det er også foreningens tanke, at økologiske landmænd, som overholder evt. brancheaftaler på deres område, og som gennemfører gårdudviklingsplaner, kan synliggøre det med et diplom fra foreningen. Vi drager inspiration fra vores arbejde med etablering af de økologiske spisemærker i flere tusinde restauranter og kantiner, hvor mærkerne signalerer et højt ambitionsniveau for økologi og giver en del stolthed og motivation om udviklingen.

Hvad er det for nogle områder, som gårdudviklingsplaner og en evt. diplomordning skal afdække?
På baggrund af de mange regionale møder er især fem områder prioriteret i det videre arbejde med udforming af gårdudviklingsplaner: Klimaet, biodiversitet; socialt ansvar, dyrevelfærd og recirkulering.
Blandt forslagene er fx, at klimaperformance styrkes via klimahandlingsplaner og konkrete handlinger, som øger kulstoffiksering eller reducerer drivhusgasudledningen. Socialt ansvar vil måske kunne demonstreres via uddannelse af medarbejdere, praktikpladser, etablering af arbejdspladser for mennesker med handicap eller engagement i udvikling af økologisk jordbrug i udviklingslande.

Er det ikke bare et nyt tykt lag af detaljerede regler for økologer?
Nej, tværtimod. Tanken er, at brancheaftaler og en evt. ny diplomordning har få, men vigtige, faste krav, som er meningsfulde for både landmænd og forbrugere.

Når vi bygger videre på Ø-mærket og branchekravene i form af frivillige gårdudviklingsplaner, bryder vi med one-size-fits-all tilgangen, hvor regler er ens for alle. For gårdudviklingsplaner handler ikke om regler, men udvikling. Derfor sætter vi landmandens frihed i centrum.

Landmænd skal frit kunne vælge mellem en række konkrete handlinger, der bringer bedriften i mål på de enkelte områder, som f.eks. klimaet, hvor foreningen netop har lavet et katalog med 40 stærke klimatiltag til de økologiske bedrifter. Foreningen udviklede denne ”fritvalgsmodel”, fordi vi ved fra arbejdet med klimahandlingsplaner, at det er mere motiverende og giver bedre økologi på den enkelte bedrift.

Hvorfor har der været tale om, at man skal man være medlem af Økologisk Landsforening for at indgå i et evt. kommende diplomordning?
Medlemskab i Økologisk Landsforening er udtryk for engagement i det fælles arbejde for økologi, bl.a. fælles markedsarbejde, som ingen andre laver. Det er også derfor, at så mange landmænd og næsten 200 virksomheder er medlemmer.

Står økologi og Ø-mærket ikke meget stærkt på markedet i dag?
Jo, tilliden til økologi og Ø-mærket er meget høj, og vi går frem salgsmæssigt i detailhandelen, kantiner og lokalt salg.
Men vi skal være opmærksomme på, at økologi i dag udfordres af kritik på bl.a. klimaområdet. Ø-mærket udfordres også af en stribe af konkurrerende koncepter og hele tre dyrevelfærdsmærker. Ét tilføjer et par ekstra krav og markedsføres som bedre end økologi. To mærker stempler ’dyrevelfærd’ på produkter, hvor små forbedringer på ingen måde garanterer et godt dyreliv.

De mange nye koncepter konkurrerer om forbrugernes og detailhandelens opmærksomhed. Det gør forbrugernes interesse for danske og lokale varer også. Vi skal sætte baren højt for økologi og handle på det. Det er det, der har gjort økologi, Ø-mærket og økologer så troværdige i dag.

Hvorfor ikke bare videreudvikle økologi inden for Ø-mærket?
Nogle turnerer med et sympatisk budskab om, at vi skal udvikle økologi under Ø-mærket. Bare vi kunne. Desværre er der en dræbende træghed i udviklingen af økologi i EU, hvilket sætter loft over, hvad vi må kræve under Ø-mærket. Vi har nået grænsen for, hvilken udvikling EU vil tillade under Ø-mærket, så der er ikke udsigt til, at Ø-mærket kan bære en videre udvikling af økologi.

Det ville ikke være et problem, hvis EU var mere dynamisk, men EU’s regler har stort set ikke forbedret sig eller skabte merværdi for forbrugerne, siden vi lavede EU's planteavlsregler i 1991 og husdyrregler i 1999. En af de få undtagelser var det totalforbud mod anvendelse af GMO i økologi, som Økologisk Landsforening var kampagneleder på i hele EU, og som trådte i kraft i 1999.

Det aktuelle forslag til en ”revideret” økologiforordning, som vi står med i dag, tog tre år at lave og indeholder ingen væsentlig forbedringer i økologisk praksis og ingen merværdi for forbrugerne - ikke engang på klimaområdet, som optager hele verden. Det er en falliterklæring, men vi flygter ikke fra EU-fællesskabet.

Vi kan naturligvis stille nogle krav for reglerne for økologisk produktion i Danmark. F.eks. er det lykkedes at få ministerens økologiske erhvervsteams opbakning til at styrke de danske økologers bidrag til klimaforbedringer og biodiversitet. Det er en sejr. Men udenlandske producenter vil stadigvæk have krav på Ø-mærket, bare de overholder EU-krav, selv om de ikke overholder disse ekstra danske krav. Derfor vil vi ikke kunne sige, at Ø-mærket er en garanti for disse supplerende klima og naturkrav.

Hvad med vores brancheaftaler, kan de ikke bruges?
Jo da! Udspillet lægger op til, at dialogen i branchekredse om dyrevelfærd inddrages i regelgrundlaget for det nye mærke. På baggrund af foreningens udspil er der kommet helt nyt liv i dialogen om brancheaftaler på områder som svineproduktion og mælkeproduktion. Hvor brancheaftaler i efteråret, især på kvægområdet, var ved at være døde, og det var svært at nå til enighed om nogen væsentlig løft i økologien, er der nu mange, markante forslag til, hvordan brancheaftaler kan løfte økologi, også på mere end dyrevelfærdsområdet.

Har foreningen ikke bare allerede bestemt det hele?
Bestemt ikke. Foreningen har lavet et udspil og er enig om at tage den tid, der skal til for at sikre den brede involvering i udvikling af initiativet. Alt står åbent.

Vi arbejder bottom-up og ikke top-down. Interessen er meget stor. Ud over de 10 regionale møder er der afholdt to stormøder med de økologiske virksomheder og 17 andre dialogmøder med de økologiske brancheudvalg, landmændskredse mm. Der er kommet mange input fra disse møder og foreningens generalforsamling. Aldrig før i økologiens historie har så mange været involveret i drøftelse af økologiens udvikling.

Mener Økologisk Landsforening fortsat, at der skal være et nyt økoplusmærke?
På baggrund af den brede inddragelse ved 29 møder, generalforsamlingen, på sociale medier o. lign., står det helt klart, at økologer har større interesse i udvikling end et nyt mærke - og at der er stor opbakning til initiativet med gårdudvklingsplaner og -grupper samt en evt. diplomordning.

Idéen om, at denne mærværdi skal være grundlaget for et nyt økoplus mærke, er kontroversiel.

Med hensyn til et nyt mærke er armene oppe hos nogle, og blodtrykket er oppe hos andre. Derfor er foreningens absolutte hovedfokus fremadrettet på udviklingsdagsordenen - herunder udvikling af modellen for gårdudviklingsplaner og -grupper - der skaber systematisk arbejde med bæredygtighed på de økologiske bedrifter. Den del af udspillet, der omhandler et frivilligt plusmærke, er stadig i spil, men som ét af flere scenarier. Anerkendelse af en ekstra bæredygtighedsindsats kan evt. opnås og synliggøres via et diplom frem for en ny mærkning. Dertil søges brancheaftaler styrket og i højere grad kommunikeret til forbrugere.

Devaluerer vi ikke Ø-mærket ved at lancere et nyt økoplusmærke?
Der er en udbredt bekymring om en devaluering af Ø-mærket, når økologer selv siger, at Ø-mærket mangler noget, og italesætter flere niveauer. Det er en kommunikationsudfordring, som vi har respekt for.

Nogle af gået så langt som at sige, at foreningen ønsker at undergrave Ø-mærket eller bare ikke værner om Ø-mærket. Vi har endda set en grafik med en økse igennem Ø-mærket. Det er naturligvis nonsens og afspejler organisationspolitisk polemik. Økologisk Landsforening har stået bag stort set alle indsatser for udbredelse af Ø-mærket i Danmark. De indsatser har medvirket til den tårnhøje tillid til mærket og Danmarks førerposition i øko-salg. Vi vil aldrig skade mærket.

Der er også en helt legitim bekymring om forbrugerforvirring, som gør økologi mere komplekst, fordi der er flere niveauer. Vi ved at Ø-mærkets force er, at det er one-stop-shopping for mange værdier via et enkelt mærke. Og vi ved fra mange års erfaring, at det er svært at sikre forbrugernes forståelse for indholdet i bare ét øko-mærke.

Dertil kommer en række bekymringer om mere indviklet logistik, emballering, opbevaring og råvaresikkerhed, som flere virksomheder og aktør i detailhandelen har rejst.

Er andre positive over for et nyt økoplusmærke?
Nogle mener, at Ø-mærket bliver devalueret nu, og det røde mærke ”gråner”, fordi det står stille, mens andre koncepter og mærkningsordninger rykker videre. Et plusmærke vil sende et signal om et højt ambitionsniveau og lukke huller i relation til klimaet og dyrevelfærd, som undergraver tilliden til både økologi og Ø-mærket, siger de. Flere er positive over for et økoplusmærke, fordi de vil videre og gerne vil kunne have en mærkning, der tydeliggøre merværdi over for forbrugerne.

Tillid til økologi bygger mindst lige så meget på tillid til økologer som til statens kontrol og Ø-mærket. Tillid til økologi styrkes, hver gang økologer viser høje ambitioner for økologi og handler konkret på vegne af naturen, dyrene, vores klima og sundhed. Og det er dét, vi gør med vores udviklingsudspil og forslag om diplomordning og et evt. økoplusmærke.

Er det ikke dumt med A og B økologi?
Økologi udvikler sig allerede i flere tempi i Danmark, og det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer flere nye koncepter, der hæver sig over Ø-mærket. Det vil skabe et mere forvirret billede for forbrugerne end en samlet diplomordning eller et eventuelt økoplusmærke i fremtiden.

Anklager om, at udspillet er udtryk for splittelse eller en elitær tilgang om, at nogle er bedre økologer end andre, er en misforståelse af hele indsatsen og en lidt trist tankegang. Hvis ønske om udvikling og mærkning af samme er udtryk for splittelse, så burde økologi og Ø-mærket aldrig være blevet skabt. Vi ved, at vi som økologer ikke er motiverede af at se ned på konventionelle landmænd. Og de, der vil videre med økologi, er slet ikke motiverede af at kigge ned på andre økologer. De vil bare videre.

Undergraver forslaget ikke eksporten?
Gårdudviklingsplaner og en evt. diplomordning vil være frivilligt. Derfor vil anvendelse af det nye diplom eller et evt. økoplusmærke og overholdelse af de supplerende krav under ordningen kunne fravælges af eksportorienterede virksomheder, hvis de vurderer, at de nye krav har for stor negativ konsekvens for deres konkurrencedygtighed ift. udenlandske producenter. Det samme gælder brancheaftaler, hvor eksportorienterede virksomheder også har indflydelse og tænker med.

Er der ikke tale om ren protektionisme eller nationalisme, når vi har så meget fokus på danske producenter og danske oprindelse?
Nej. Udvikling af dansk økologi er en centrale opgave i foreningen. Tydeliggørelse af dansk oprindelse er et markant krav fra forbrugerne. Brug af fødevarer så tæt på produktionssted som muligt er også en del af det økologiske værdigrundlag.

Protektionisme er der slet ikke tale om. I Danmark har vi skabt det mest åbne marked for økologiske fødevarer i verden. Vores statslige mærke stiller ikke ekstra krav ud over EU-niveauet i modsætning til de private mærker i alle andre lande.

Naturligvis ønsker vi med vores udviklingsudspil og en evt. diplomordning at positionere vores danske landmænd bedst muligt i markedet, men foreningens politiske indsats og vores markedsindsatser i detailhandelen, foodservice og eksport skaber gode resultater for alle danske virksomheder - også dem, der producerer fødevarer med udenlandske råvarer. Sådan vil det fortsat være.