Oftest stillede spørgsmål

Fakta om økomærke-udspillet: Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har spillet ud med et nyt øko-mærke. Vi har her samlet en række af de mest stillede spørgsmål til mærkeudspillet.

 

Hvorfor spiller vi ud med et nyt mærke?

Vi har især tre mål: Udvikling af økologi, stærk forbrugertillid og markedsposition, og at økologer får større indflydelse på udvikling af økologi og egen produktion.  

Vores medlemmer vil videre med økologi. Blandt andet i forhold til klimaet, social ansvarlighed og dyrevelfærd. Vi ønsker også at imødekomme ny konkurrence og nye forbrugerkrav, fx om klimaindsats og dansk oprindelse. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre økologernes stærke position på markedet fremadrettet.

Et nyt mærke tænkes som en platform for øget dynamik i økologi fremadrettet, og skal drives frem af engagerede producenter, som tager ansvar for udvikling. I dag sker regeludvikling for langt fra økologernes hverdag. Derfor lægger bestyrelsen op til en bred involvering af alle økologer i selve udviklingen af mærket, med mange lokale møder, producentundersøgelser og megen dialog.

Står økologi og Ø-mærket ikke meget stærkt på markedet i dag?

Jo, tilliden til økologi og Ø-mærket er meget høj, og vi går frem salgsmæssigt i detailhandelen, kantiner og lokalt salg.

Men vi skal være opmærksomme på, at økologi i dag udfordres af kritik på bl.a. klimaområdet. Ø-mærket udfordres også af en stribe af konkurrerende koncepter og hele tre dyrevelfærdsmærker. Ét tilføjer et par ekstra krav, og markedsføres som bedre end økologi. To mærker stempler ’dyrevelfærd’ på produkter, hvor små forbedringer på ingen måde garanterer et godt dyreliv.

De mange nye koncepter konkurrerer om forbrugernes og detailhandelens opmærksomhed. Det gør forbrugernes interesse for danske og lokale varer også. Et nyt mærke skal kunne sikre både dansk oprindelse - eventuelt lokal produktion - og høj ambition for økologi. 

Hvorfor ikke bare videreudvikle Ø-mærket?

Bare vi kunne. Desværre er der en dræbende træghed i udvikling af økologi i EU. Nu har vi nået grænsen for, hvilken udvikling EU vil tillade under Ø-mærket. Der er ikke udsigt til, at Ø-mærket kan bære en videre udvikling af økologi.

Er det ikke bare et nyt tykt lag af detaljerede regler for økologer?

Nej, tværtimod. Tanken er, at der kommer få, men vigtige, faste krav, som er meningsfulde for både landmænd og forbrugere.

Vi ønsker fx dialog om, hvorvidt mærket kan bygge på bæredygtighedsvurderinger eller klimahandlingsplaner, hvor landmænd har friheden til at vælge mellem flere effektfulde handlinger for at nå i mål med fx klimaindsatsen.

Måske kan selve kontrollen i en ny mærkning også blive værdiskabende. Kan kontrollen fx bygge på lokalt samarbejde om bæredygtighedsvurderinger? Og kan den gennemføres som gruppekontrol via staldskolemodellen, hvor fokus er på samarbejde og vidensdeling, der giver udvikling på bedriften? Vi har ikke svarene på forhånd, men vi ønsker at tænke i nye baner.

Hvad med vores brancheaftaler, kan de ikke bruges?

Jo. Udspillet lægger op til at dialogen i branchekredse om dyrevelfærd, inddrages i regelgrundlaget for det nye mærke.

Har vi ikke bare allerede bestemt det hele?

Bestemt ikke! Foreningen har lavet et udspil og er enig om at tage den tid, der skal til for at sikre den brede involvering i udvikling af initiativet.  Alt står åbent.

Interessen er meget stor. Der kommer ti regionsmøder rundt i landet i løbet af januar og februar, en producentundersøgelse, møder med en række organisationer og et online forum for dialog.

Klima og bæredygtighed under det nye mærke?

Blandt forslagene er fx, at klimaperformance styrkes via klimahandlingsplaner og konkrete handlinger, som øger kulstoffiksering eller reducerer klimagas-udledning.

Socialt ansvar vil måske kunne demonstreres via uddannelse af medarbejdere, praktikpladser, etablering af arbejdspladser for mennesker med handicap eller engagement i udvikling af økologisk jordbrug i udviklingslande.

Ud over dansk oprindelse kan fx forbud mod aflivning af nyfødte tyrekalve, ingen brug af e-numre og ingen konventionel gylle i afgrøder til konsum også overvejes. Men alt er til drøftelse og debat.

Devaluerer vi ikke Ø-mærket ved at lancere et nyt mærke?

Det er en kommunikationsudfordring, som vi har respekt for. Men de foreløbige erfaringer viser, at vi varmt kan tale om alt det, Ø-mærket garanterer, og samtidig sige, at de økologiske landmænd og virksomheder vil videre. Det er faktisk en meget positiv fortælling om, at økologer tager ansvar for den videre udvikling af økologi.

Tillid til økologi bygger mindst lige så meget på tillid til økologer som til statens kontrol og Ø-mærket. Tillid til økologi styrkes hver gang, økologer viser høje ambitioner for økologi og handler konkret på vegne af naturen, dyrene, vores klima og sundhed. Og det er dét, vi gør med det nye mærke.

Er det ikke dumt med A og B økologi?

Økologi udvikler sig allerede i flere tempi i Danmark, og det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer flere nye koncepter, der hæver sig over Ø-mærket. Det vil skabe et mere forvirret billede for forbrugerne end et samlet øko plus-mærke.

Det nye mærke er frivilligt. Derfor vil anvendelse af det nye mærke, og overholdelse af de supplerende krav under mærket, kunne fravælges af eksportorienterede virksomheder, hvis de vurderer, at de nye krav har for stor en negativ konsekvens for deres konkurrencedygtighed ift. udenlandske producenter.

Hvem bestemmer fremadrettet?

Vi lægger op til etablering af en selvstændig bestyrelse, der styrer ordningen. Der vil være repræsentation af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugerrepræsentanter.

Er der ikke tale om ren protektionisme eller nationalisme, når der er krav om dansk oprindelse?

Nej. Tydeliggørelse af dansk oprindelse er et markant krav fra forbrugerne. Brug af fødevarer så tæt på produktionssted som muligt er også en del af det økologiske værdigrundlag.

Protektionisme er der slet ikke tale om. I Danmark har vi skabt det mest åbne marked for økologiske fødevarer i verden. Vores statslige mærke stiller ikke ekstra krav ud over EU-niveau i modsætning til de private mærker i alle andre lande.

Naturligvis ønsker vi at positionere vores danske landmænd bedst muligt i markedet, men foreningens politiske indsats og vores markedsindsatser i detailhandelen, food service og eksport skaber gode resultater for alle danske virksomheder også dem, der producerer fødevarer med udenlandske råvarer. Sådan vil det fortsat være.

Hvorfor skal man være medlem af Økologisk Landsforening for at bruge mærket?

Medlemskab i Økologisk Landsforening er udtryk for engagement i det fælles arbejde for økologi, bl.a. fælles arbejde i markedet, som ingen andre laver. Det er også derfor, at næsten 200 virksomheder er medlemmer.

Det er tanken, at mindst 50 pct. af de landmænd, der er leverandører til virksomheder, også er medlem af foreningen, hvis virksomheder vil bruge mærket. Det er også meget overkommeligt og tvinger ikke alle landmænd til at blive medlemmer.