Fremtidens landbrug: Er det big business eller er der alternativer?

Regeringens nye mere frie rammer for tilpasning af landbrugets produktion kræver mere viden om, hvordan landbruget selv kan tilpasse sig lokalt definerede behov – og samtidig fortsat leve op til den generelle regulering af landbruge

Regeringens nye mere frie rammer for tilpasning af landbrugets produktion kræver mere viden om, hvordan landbruget selv kan tilpasse sig lokalt definerede behov – og samtidig fortsat leve op til den generelle regulering af landbruget, siger Tommy Dalgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Foto: Irene Brandt.

 

- Udviklingen inden for landbruget behøver ikke at være ens overalt. Der er regionale forhold, som betyder, at der er landbrugsformer, som er mulige i en landsdel, men som ikke kan lade sig gøre andre steder. Regeringens nye mere frie rammer for tilpasning af landbrugets produktion kræver mere viden om, hvordan landbruget selv kan tilpasse sig lokalt definerede behov – og samtidig fortsat leve op til den generelle regulering af landbruget, siger Tommy Dalgaard, professor ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.

Tommy Dalgaard præsenterede sine synspunkter på Plantekongres 2016, hvor han sammen med Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet var oplægsholder på sessionen ’På sporet af fremtidens landbrug’, som var et af de mest populære sessioner på kongressen.

Strukturudvikling

Hver for sig er de to forskere talsmænd for forskellige scenarier for fremtidens landbrug.

Henning Otte Hansen baserer sin fremtidsvision på en fremskrivning af udviklingen inden for landbruget set over en meget lang periode – ikke kun i Danmark men i hele den industrialiserede verden.

Ifølge Henning Otte Hansen er det en både forudsigelig og næsten retlinjet udvikling, som kun fører os til ét sted: Bedrifter, der vokser år for år.

’Landbrugspolitik bliver gradvist udfaset og bliver en del af en generel erhvervspolitik. Handels-, miljø-, energi- og regionspolitik får større betydning på bekostning af landbrugspolitikken, og det viser, at også i den politiske sfære bliver landbruget en mere integreret del af det øvrige erhvervsliv,’ forudsiger Henning Otte Hansen i en artikel om emnet.

Han forventer en opkoncentrering i landbruget, hvor færre men større landbrug drives som big business, og flere og flere landbrug kommer til at ligne erhvervsvirksomheder.

’Det kommer til at finde sted inden for miljømæssige rammer – på samme måde som det øvrige erhvervsliv. Selvom der bliver fælles rammer via en fælles erhvervspolitik, er det ikke sikkert, at landbrugets miljøvilkår ændres i forhold til i dag. Fremover vil der blot være fælles miljøbestemmelser for alle erhverv, og her vil et miljørammevilkår være afhængig af, hvor meget man belaster miljøet – uanset hvilken erhvervssektor man tilhører,’ hævder Henning Otte Hansen.

Andre scenarier

Tommy Dalgaard har flere bud på, hvordan fremtidens landbrug kan udvikle sig. Han har taget aktiv del i projektet ’Fremtidens landbrug’ som Det Økologiske Råd offentliggjorde for godt og vel et års tid siden.

Projektet udstak fire bæredygtige udviklingsveje for dansk landbrug, som ikke alene baserer sig på fremskrivninger af de seneste årtiers udvikling, og det er scenarierne herfra, Tommy Dalgaard tager afsæt i.

- I alle fire scenarier er der plads til den økologiske landbrugsproduktion. Ét af scenarierne, Det biobaserede samfund, tager afsæt i et landbrug, hvor teknologien tages i brug for at nedbringe miljø- og klimabelastningen. Samtidig kan man imødegå et af landbrugets store udfordringer: adgang til højværdiproteiner, siger Tommy Dalgaard.

I det biobaserede samfund står landbruget for en høj produktion af energiafgrøder og råvarer til industrien, en effektiv og højteknologisk udnyttelse af biomasse og en maksimal recirkulation af næringsstoffer.

- Det biobaserede samfund kan for eksempel bane vej for flere økologiske kvægbrug, for økologerne er allerede gode til græs. Og græsproduktionen kan give et bedre afkast ved hjælp af bioraffinering af græsset til foderbrug, fremhæver Tommy Dalgaard.

Synergier

- Fordi de økologiske landbrug er mere ekstensive end de konventionelle landbrug, løser den økologiske produktion en del af udfordringerne med tærskelværdierne. De kan med andre ord producere fødevarer uden at overbelaste miljøet. Satser økologerne samtidig på lokalproduceret foder kan de få den cirkulære økonomi til at stemme, siger Tommy Dalgaard. Han fortsætter:

- Det er selvfølgelig ikke et formål i sig selv på de økologiske landbrug at få lave udbytter. I stedet er der fokus på en bæredygtig produktion, hvor forsyningen med foder, energi og næringsstoffer kan rummes inden for den cirkulære økonomi.

 

Læs hele artiklen om fremtidens landbrug i Økologi & Erhverv nr. 581

Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.