Samdyrkning er en lovende strategi

Ved at dyrke grøntsager og efterafgrøder samtidig kan grøntsagsavlere reducere kvælstoftabet til vandmiljøet og samtidig mindske behovet for at tilføre gødning det efterfølgende år.

Det er næppe det første, forbrugerne tænker over, når de køber ind i supermarkedet. Men varerne på hylderne bidrager forskelligt til kvælstofregnskabet. Tag eksempelvis porren. Den har et overfladisk rodnet og et højt behov for kvælstof. At den samtidig høstes sent på sæsonen, gør det svært at dyrke en efterafgrøde til at opsamle kvælstof. Derfor er porren en af de store syndere miljømæssigt – hvad enten den dyrkes økologisk eller konventionelt.

På Aarhus Universitet arbejder vi netop med at optimere dyrkningen af økologiske grøntsager – til gavn for både producenter og miljø. Det er f.eks. tilfældet i det nyligt afsluttede CORE Organic-projekt InterVeg. Hvor man traditionelt planter en efterafgrøde efter høst, har vi sammen med udenlandske kolleger undersøgt muligheder for at reducere kvælstoftabet ved at dyrke eftergrøder sammen med porrer og blomkål. Resultaterne er lovende.

I de danske forsøg, der er udført ved AU-Årslev på Fyn, har vi bl.a. dyrket porrer sammen med farvevajd, der er fra korsblomstfamilien. Konkret blev hver tredje række i markerne inddraget til at dyrke denne efterafgrøde. Forsøget viste, at udbyttet af porrer per række var lige så højt, som når grøntsagerne blev dyrket alene.

Farvevajden komplementerede porrernes vækst, da den havde et dybere rodnet, der gik helt ned til to meters dybde. Den voksede og kunne optage mere end 50 kg ekstra kvælstof per hektar fra hele dens rodzone, hvor porrerne ikke gjorde det. Udover at mindske udvaskningen, kunne den således “gemme” kvælstoffet til næste års afgrøde, når den nedmuldes efter vinteren, hvilket mindsker behovet for at tilføre gødning fra andre kilder.

Forsøget viste at successen med samdyrkning afhang af, at konkurrencen mellem afgrøderne kunne styres. Dette blev gjort ved at forskyde sådatoen for efterafgrøden med fem uger efter plantning af porrerne. Grøntsagerne skulle have et forspring, hvor de fik lov til at udvikle sig.

En udfordring med dette dyrkningssystem er areal. Selv om udbyttet bliver det samme per række, skal planteavleren afsætte hver tredje planterække til dyrkning af efterafgrøden, og det vil betyde færre porrer eller blomkål per hektar. Derfor er der perspektiver i at udvikle systemet til at kunne styre konkurrencen mellem samdyrkede grøntsager og efterafgrøder, hvor efterafgrøderne dyrkes inde mellem grøntsagsrækkerne.

InterVeg forsøgene viste at samdyrkning kan åbne op for, at mark og miljø kan spille bedre sammen. Blomkålsforsøgene viste eksempelvis, at samdyrkningen tiltrækker flere gavnlige insekter og færre skadegørere, mens forsøgene med porrer viste en hæmmende effekt på forekomsten ukrudt.

Samdyrkning har perspektiver til at sikre en bedre sammenhæng mellem jord, planter, næringsstoffer og natur Men denne strategi skal udvikles og raffineres, så udbyttet sikres og agro-økosystemet bruges på en hensigtsmæssig måde for både produktion og miljø på langt sigt.

InterVeg: Enhancing multifunctional benefits of cover crops - vegetables intercropping er et EU-projekt, finansieret via ERA-nettet CORE Organic 2, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.

Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.