Ægproducent går fem procent længere

Jakob Kjær er en af de få ægproducenter, der fodrer sine høns med 100 pct. økologisk foder på trods af, at økologireglerne blot kræver, at 95 pct. af foderet skal være økologisk. Den høje pris for økologisk foder kan dog få ham til at droppe tiltaget.
Jakob Kjær er en af de få ægproducenter, der fodrer sine høns med 100 pct. økologisk foder.

Godt økologisk håndværk - Økologi i balance

Kan økologiske landbrug klare sig uden input fra det konventionelle landbrug? Ja, siger ØL. Måske, siger andre. Men forbrugernes holdning er ikke til at tage fejl af: De ønsker ikke at købe økologiske produkter, der er frembragt ved brug af konventionel gylle, halm etc. Økologireglerne sætter i dag krav om, at økologiske høns får 95 pct. økologisk foder. Dette krav gælder frem til slutningen af 2017, hvor målet er, at foderet skal være 100 pct. økologisk. Økologisk Landsforening ønsker at synliggøre de løsninger, der gør det økologiske landbrug uafhængigt af det konventionelle input.

 

 

- Mine høns har fået 100 pct. økologisk foder siden efteråret 2012. Vi frygtede, at det ville gå ud over blommefarven, at vi fjernede det konventionelle majsgluten fra foderet, men vi har ingen reklamationer fået på det, fortæller den økologiske landmand Jakob Kjær. Han driver gården Overgaard, der ligger 5 km syd for Hammerum ved Herning. Her holder han 9.000 høns af racen Lohmann brun, hvis æg sælges til Rema1000. På gårdens marker dyrkes bælgsæd, kløvergræs og forskellige kornarter som eksempelvis byg, der fodres til hønsene som helsædsensilage.

- Tildelingen af grovfoder til hønsene er dagens højdepunkt. Grovfoderet giver hønsene beskæftigelse, så de ikke bliver stressede og fjerpilningen holdes nede. Ensilagen af byghelsæd virker rigtig godt på min bedrift, da hønsene spiser kernerne, og samtidig bliver der strøet. Hønsene er nogle vanedyr, og derfor tildeler vi grovfoder året rundt, også om sommeren, hvor der ellers er tilplantet med lucerne og cikorie i hønsegården.

Gaardbo-produktion

Frigørelsen fra det konventionelle foder skete i forbindelse med at koncernen Hedegaard, der aftager Jakob Kjærs æg, lancerede et nyt mærke, der skulle hæve sig over minimumskravene til økologiske æg. Som tillæg til økologireglerne skulle Gaardbo-producenterne leve op til yderligere krav om fodring med 100 pct. økologisk foder, en høj andel af foder dyrket på egne marker og en særlig attraktiv hønsegård, hvilket udløste en merpris for de producerede æg. Konceptet var tilsyneladende ikke en succes, da Hedegaard tilbage i foråret trak kravene til foderet tilbage og dermed også den merpris, producenterne tidligere havde modtaget.

- Konceptet er efter min mening blevet fuldstændig udvandet. Kravene til foderet var dét, der gjorde den største forskel for kvaliteten af produktet. Det eneste, der er tilbage nu, er, at produktionen er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, hvilket giver os en merpris på en øre, fortæller Jakob Kjær.

Svære udfordringer

Fjernelsen af merprisen for tildeling af 100 pct. økologisk foder har også fået Jakob Kjær til at overveje, om han skal gå tilbage til at anvende fem pct. konventionelt foder, når han starter næste hønsehold op til maj.

- Prisen for det økologiske foder er den største hurdle. Som det eneste landbrugsprodukt bliver noteringen på æg ikke påvirket af efterspørgslen. Det, der afgør økonomien, er derfor prisen på foder, og lige nu er prisen for indkøbt økologisk foder for høj til, at det kan svare sig for mig at fortsætte med at fodre med 100 pct. økologisk foder, fortæller Jakob Kjær og fortsætter:

- Da kravene til 100 pct. økologisk foder blev fjernet i foråret, var hønsene 30 uger gamle. Det er et meget risikabelt tidspunkt at eksperimentere med fodringen, da hønsene i den alder er meget følsomme over for ændringer i foderet. Vi forsøgte derfor at lave en blød overgang, hvor vi gradvis gik tilbage til fodring med 95 pct. økologisk foder. Men foderforbruget steg med 10 gram pr. høne, og det blev derved dyrere end da al foderet var økologisk. Da hønsene foretrak det økologiske foder, gik vi tilbage til at fodre 100 pct. økologisk, selvom vi ikke fik en merpris fra Hedegaard.

- Det ville være rart, hvis vi kan få en hønserace, der er tilpasset den økologiske produktion og dermed er mere hårdfør, når det kommer til fodringen. Hønsene, vi har til rådighed i dag i den økologiske produktion, er i bund og grund burhøns, der er fremavlet til den konventionelle produktion. Der skal ikke meget til at slå dem ud af kurs, siger Jakob Kjær.

Afventer debat

Da han byggede sit hønsehus til 9.000 høns tilbage i 2014, var det på den tid en stor bedrift. Udviklingen er siden da gået stærk, og bedriften hører nu til en af de mindre blandt ægproducenterne.

- For at følge med kan det være, at vi er nødt til udvide bedriften. Lige nu går jeg lidt og afventer, hvad det nye økologimærke vil indebære, fortæller Jakob Kjær.

Økologisk Landsforening arbejder for et supplerende økologi-mærke, der skal løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed, hvilket vil kunne udløse en merpris for produkter som opfylder de højere krav.

- Hvis jeg kan få en merpris for at gøre noget andet og mere end bare at opfylde bundkravene for Ø-mærket, kan det være vejen frem for min bedrift, siger Jakob Kjær.

Fremtidsdrømme

På nuværende tidspunkt er Jakob Kjær i gang med at forhandle en aftale om at afsætte kløvergræs til et biogasanlæg 20 km fra bedriften.

- Kløvergræs er en nødvendighed i det økologiske sædskifte. Jeg kan desværre ikke inkorporere det i mit foder, da det er for tungt til fodermaskinen. Det er svært at afsætte, hvis man ikke har en kontakt til en økologisk kvægbedrift, og sidste år måtte jeg sælge det til en lav pris til en konventionel landmand. Jeg håber derfor, at min aftale med biogasanlægget kommer i stand, så vi kan have et robust sædskifte med en stor andel kløvergræs og få gylle tilbage, der kan give et merudbytte i marken, forklarer Jakob Kjær. Om markdriften går han også med andre tanker:

- Det at være selvforsynende er jo nok de flestes drøm. Det bedste ville være, hvis man kunne have en samdyrkning af foderafgrøder til ensilage, hvor kvaliteten er optimal til fodring af hønsene. Men det kræver mange overvejelser, før man kan gå i gang med et sådant projekt, afslutter Jakob Kjær.

Husk at oplyse, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.