Fodermester på savannen

Hans Henrik Thomsen vakte stor opmærksomhed sidste år, da han byggede en svinestald med plads til 150 slagtesvin. Under stalden har han monteret larvefødder, og to gange i døgnet flytter han stald og indhegning ca. 30 meter, så der altid er adgang til frisk jord at fouragere på for grisene, der henter 10 pct. af deres foder på marken.
Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange så megen tid på sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville kræve.

Godt økologisk håndværk - Ekstraordinær dyrevelfærd

Økologiske slagtesvin skal ifølge økologireglerne have adgang til både indearealer med halm og rodematerialer samt udearealer. De fleste udearealer er af miljøhensyn dækket med beton, så dyrenes gødning opsamles. Det er derfor ekstraordinær dyrevelfærd, når slagtesvin kan komme ud på en mark, hvor de selv kan finde en del af deres føde i jorden og uden afbræk kan fortsætte den rodeadfærd i jorden, de har praktiseret som pattegrise.

 

- Når mine slagtesvin går ude på marken, er det som at have dyr på savannen. Dér søger dyrene selv derhen, hvor græsningen er bedst. Hér sørger jeg for at placere stalden og stien dér, hvor der er noget at hente for grisene. Man kan sige, jeg er fodermester på savannen, siger Hans Henrik Thomsen.

Han er uddannet landbrugsarkitekt; men for to år siden blev han fuldtids-landmand på gården Hallundbjerg ved Brønderslev, som har et jordtilliggende på 100 ha.

- Vi har fokus på planteavl; men havde et ønske om selv at producere økologisk gødning, hvilket slagtesvin er gode til, siger Hans Henrik Thomsen.

Kedelig udsigt

- Jeg var ikke interesseret i en investering, jeg skulle være ’gift’ med de næste 30 år. Jeg ville have muligheden for at sadle om, hvis jeg om ti år vil lave noget helt andet. Derudover ville en normstald nemt kunne ødelægge den flotte udsigt, der er fra ejendommen. Et besøg ved Magnus Nyman på Källunda Gård i Sverige gav den sidste inspiration til at blive mobil slagtesvineproducent, og det blev starten på Purplefarm, siger Hans Henrik Thomsen.

Stalden har siden 1. januar kørt på en mark, der var bygmark i sommer, og hvor der blev sået en efterafgrøde af olieræddike. Denne stald er en prototype, og i løbet af 2017 får Hans Henrik Thomsen to nye stalde. Og hvis andre har lyst til at arbejde med mobile grisestalde, kan stalden nu købes gennem Purplefarm.

Mere tid og mere luft

Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange så megen tid på sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville kræve.

- Når vi har alle tre huse i gang til sommer, forventer jeg dagligt at bruge i gennemsnit to-tre timer på at passe grisene, hvilket svarer til en udgift på 2 kr. pr. kg slagtet kød, konstaterer Hans Henrik Thomsen og tilføjer.

- Til gengæld arbejder jeg ude i den friske luft og ikke inde i en stald. Mine grise har høj dyrevelfærd og meget lav sygdomsfrekvens, og det gør arbejdet noget sjovere.

Havregrød

En del af forklaringen på de sunde grise er det gode liv på marken, en anden grund er den 32 grader varme havregrød med rodfrugter, Hans Henrik Thomsen serverer for de små pattegrise, når de kommer til gården syv uger gamle.

- De skal vokse fra 12 kg til 110 kg og have en god tilvækst. De skal derfor have en god bakterieflora i maven, så de ikke får diarre, når de fravænnes, siger Hans Henrik Thomsen. Han er ikke bange for at tage utraditionelle metoder i brug, og har blandt andet brugt hestevisker og ernæringskonsulent til mennesker i arbejdet med sine dyr. 

Ustressede dyr

Når Hans Henrik Thomsen spænder traktoren for stalden og flytter den og indhegningen ca. 30 meter længere op ad marken to gange dagligt, flytter grisene, der bor i stalden, med.

- De er vant til, at der sker noget, og derfor bliver de ikke stressede, når de skal læsses på en lastbil og køres til slagteriet. Jeg tror derfor ikke, at jeg behøver slagte mine dyr på marken for at undgå at stresse dem, forklarer Hans Henrik Thomsen.

Sandhedens time

Til sommer vil Hans Henrik Thomsen få fotograferet de marker, grisene har gået på, med en drone.

- Fotografierne skal vise, om grisenes gødning er nogenlunde jævnt fordelt på markerne. Det er jo ikke så hensigtsmæssigt, hvis kornet ender med at vokse ujævnt, fordi gødningen fra grisene ikke er fordelt godt nok på marken, siger Hans Henrik Thomsen.

- Det er en del af udfordringen ved denne form for svineopdræt; men jeg synes også, vi skylder at bevise, at vi faktisk kan have en rentabel produktion i disse rammer, samtidig med at en frugtbar jord får noget at leve af, siger Hans Henrik Thomsen.

Husk at oplyse, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.