Fordi I fortjener det

Far og datter, Morten og Martha Jensen, fra Syrengården er ikke i tvivl: Man kan ikke byde sin krop hvad som helst, så derfor spiser man selvfølgelig økologisk mad, for det fortjener vi.
Kompoststakken er klar til at blive vendt en sidste gang, inden Morten Jensen kan sprede komposten på Syrengårdens marker.

Godt økologisk håndværk - Økologi i balance

I 1983 overtog Morten Jensen sin fædrene gård, Syrengården, nordøst for Odense, omlagde gården til økologi og gik i gang som frilandsgartner, og gennem årene har han især haft succes med sine kartofler, der er meget tidlige og klar til salg allerede i slutningen af maj/begyndelsen af juni.

- Geografisk har vi en fantastisk god placering. Her er let sandjord og kystklima; og dertil kommer, at vi med en placering øst for Odense får varmen fra den store by blæst med vestenvinden hen over vores marker. Vandet i fjorden er også altid er lidt varmere, fordi Fynsværket lukker kølevand ud i Odense Fjord. Disse faktorer tilsammen giver os mulighed for at høste kartofler meget tidligt i sæsonen, siger Morten Jensen.

Han har et godt øje for, hvordan varme - ikke bare fra byen, havet og fjorden - kan gøre gavn på gården. I gårdens ene drivhus ligger kartoflerne allerede til spiring. Hvis det er meget koldt om natten sørger en varmeblæser for at kartoflerne ikke får frost; men drivhuset er indrettet med stenfaskiner i gulvet, som opsamler varmen fra solskinstimerne om dagen. Om natten sørger den naturlige ventilation i rummet for, at varmen fra faskinerne frigives til rummet.

- Mit næste projekt handler om at udnytte overskudsvarmen fra komposten til opvarmning af det nye hus, vi skal til at bygge. Jeg vil lægge slanger, som kan optage varmen ind i væggene i den køresilo, hvor jeg skal opbevare komposten og på denne måde lave en bioreaktor, hvor vi ikke skal have det store arbejde med at lægge slangerne ind i kompostdyngen, forklarer Morten Jensen.

Lokale ressourcer

Langt størstedelen af materialet til komposten henter Morten Jensen i nærområdet.

- Vi skal have næringsstofferne, vi eksporterer til byerne i form af fødevarer, tilbage til markerne. Slam fra rensningsanlæggene må vi ikke bruge. I stedet bruger vi organisk affald, som vi får fra mange kilder - blandt andet har vi aftaler med drivhusgartnere om at få planter og muld fra deres drivhuse, og vi får frugt og grønt, der bliver kasseret i dagligvarebutikkerne; men de økologiske grøntsager og frugter bruger vi til hønsefoder, så det kommer først på komposten sammen med gødningen fra hønsene, fortæller Morten Jensen, som i løbet af et år producerer 5-6.000 ton kompost.

Hypper sine kål

På markerne står der midt i februar stadig grøn- og savojkål, som dyrkes på kamme, der ligger med 3/4 meters mellemrum i hele markens længde.

- Vi er begyndt at hyppe alle grønsager, her på gården. Vi har selvfølgelig altid hyppet kartoflerne; men et år prøvede vi at bruge hyppe-maskinen i de andre afgrøder, og så blev gulerødder og kål også hyppet. Det gav et godt resultat. Så det er vi fortsat med at gøre, fortæller Morten Jensen, da vi passerer kålene på vej hen til den ene kompoststak, som snart vil blive spredt ud over gårdens marker.

- Vi skal til at gøre jorden klar til kartoflerne. Der skal køres kompost på marken - og gylle, og så skal vi en tur hen over den med stenstrenglæggeren. I uge 10 forventer vi at kunne lægge de første kartofler, fortæller Morten Jensen.

Derefter skal han i 12-13 uger holde markerne rene med striglen og gasbrænderen, kartoflerne skal hyppes, og omkring 1. juni er de første klar til salg.

Ornegylle

Morten Jensen kan dog ikke klare sig 100 pct. uden et konventionelt input.

- Vi køber gylle fra den lokale ornestation, som dækker ca. 15 pct. af gårdens samlede gødningsbehov. Flydelaget fra gyllebeholderen komposterer vi. Selve gyllen kører vi ud på markerne; men det er en meget tynd gylle - dels fordi den er blandet op med vand, som de bruger på stationen til at holde stierne rene med, og dels fordi dyrene jo ikke skal opfedes, og derfor ikke får ret mange proteiner i foderet, siger Morten Jensen.

Hans datter, Martha Jensen, som er ansat på Syrengården, er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og i gang med at videreuddanne sig til phytoterapeut (specialist i lægeurter), tilføjer:

- Men vi er jo ikke i nærheden af den tilladte grænse for brug af konventionel gylle, og vi får tillæg til grundbetalingen, fordi vi er under den tilladte mængde anvendt N pr. ha. Udviklingsplaner Både far og datter er optimistiske, for de ser fremgang for den økologiske produktion overalt.

- Vi oplever en stigende interesse for både lokale og økologiske varer, så vi bor godt her tæt på en stor by som Odense, hvor især restauranterne er meget interesserede i at købe vores æg og grøntsager, fortæller Morten Jensen. Han tilføjer:

- Danskerne er dog stadig blandt de befolkninger, der bruger mindst andel af deres indtægt på mad. Det undrer mig, for jeg synes jo, man skal give sig selv og sin familie det bedste. På en måde er dårlig og billig mad jo udtryk for en form for lavt selvværd.

Martha Jensen supplerer:

- Du skal ikke byde din krop hvad som helst, så derfor bør du og alle andre selvfølgelig spise økologisk mad, for det fortjener vi.

Stor hønsefræser

De nye regler for stalddørssalg er blevet taget godt imod på Syrengården.

- De giver os helt nye muligheder for at sælge direkte fra gården. I dag har vi stalddørssalg, hvor kunderne betjener sig selv; men i vores udviklingsplaner indgår en ny gårdbutik. Vi har investeret i et ægpakkeri, og vi kan sælge hjemmeslagtet fjerkræ direkte fra gården, siger Morten Jensen og med et glimt i øjet tilføjer han: - og vildt, vi selv har nedlagt!

Det lover ikke godt for rådyrene, der jævnligt ser deres snit til at fouragere på gårdens marker.

Det er i år 34 år siden Morten Jensen overtog Syrengården; men intet tyder på, at han er ved at drosle ned. Tværtimod. Der skal bygges nyt stuehus og en lade, hvor det nuværende hus ligger. Der er netop blevet bestilt et mobilt hønsehus med plads til 300 høns, og går alt efter planen, skal der endnu et mobilt hønsehus til senere.

- Med de mobile huse bliver det nemmere at sikre frisk græs til hønsene. Vi kan flytte husene ud på de høstede grønsagsmarker, og hønsene kan rydde op i resterne, mens de gøder markerne.

 

Syrengården

- 150 ha

I 2017 fordelt som:

- 40 ha med tidlige kartofler

- 40 ha med senere kartofler - i alt ca. 20 forskellige sorter

- 30-40 ha med vinterhvede

- 3 ha med blandede grønsager

- 3 ha med jordskokker

- Havre fylder hullerne i markplanerne ud

- Der produceres mellem 5-600 ton kartofler om året

- Syrengården beskæftiger ud over Morten og Martha Jensen endnu én fuldtidsansat, en elev og en flexjobber. Derudover er der i sæson ekstra mandskab på.

Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.