Høns æder gerne kløverprotein

Der er et stort potentiale i bioraffinering af kløvergræs til proteinfoder og resultatet af de nyeste forsøg viser, at dyrene gerne vil æde foderet.
Den økologisk svine- og fjerkræproduktion er i kraftig vækst, og det er svært at skaffe tilstrækkeligt økologisk proteinfoder med den rette aminosyresammensætning. Bioraffinering af kløvergræs kan muligvis på sigt erstatte importeret soja til økologiske svin og fjerkræ. Foto: Lisbeth Tønning.

- Det virker som om, der er potentiale i at anvende grønt protein i fjerkræfoderet, fortæller seniorforsker Sanna Steenfeldt om et netop færdigafsluttet forsøg i Foulum.

Her har de undersøgt fodring med grønt protein fra bioraffineret kløvergræs til æglæggende høner, hvor et afstemt økologisk fjerkræfoder indeholdt henholdsvis 0, 4, 8 eller 12 pct. grønt protein. Under forsøget blev hønernes tilvækst, foderets fordøjelighed, gødningens konsistens, hønernes adfærd, antal æg, æggenes størrelse og vægt samt blommefarve registreret. De har stadig ikke analyseret de indsamlede data, så de endelige resultater må vi vente på. Om de umiddelbare oplevelser under forsøget kan Sanna Steenfeldt fortælle:

- Hønsene har ædt rigtig fint af alle koncentrationerne. Dødeligheden har været lav, og der har ikke været noget problem med fjerpilning i forsøget. Desuden kan det ses, at grønt protein påvirker blommefarven, hvor blommefarven er kraftigere jo mere grønt protein, der er i foderet.

Fodringsforsøget er en vigtig del af projektet OrganoFinery, hvor en række forskere er i gang med at udvikle en bioraffineringsteknik, der skal omdanne kløvergræs til proteinfoder til enmavede dyr, samt biogas og gødning. Det skal være med til at løse de centrale, økologiske udfordringer: forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sædskifter i områder med få kreaturer og bedre udnyttelse af næringsstofferne, højere udbytter og en stærkere klimaprofil. 

Proteinfoder af høj kvalitet

Ved bioraffineringsprocessen presses en saft af nyhøstet kløvergræs, hvorved plantemassen skilles i to fraktioner; en fiberrig presserest og en proteinrig grøn saft. Proteinerne i saften trækkes ud ved at tilsætte mælkesyrebakterier, hvorved der sker en fermentering og proteinerne udfældes. Proteinfraktion filtreres fra og tørres ned og kan derefter sælges som proteinfoder. Resultater fra projektet viser, at der potentielt kan udvindes omkring 760 - 1200 kg råprotein pr. ha af en kvalitet, der er sammenlignelig med soja. Bioraffineret rødkløver giver det højeste proteinindhold, hvor proteinet udgør omkring 35-40 pct. af tørstofindholdet i det færdige produkt.

En af de nuværende udfordringer i proteinforsyningen til økologiske fjerkræ er en tilstrækkelig forsyning med methionin, hvor proteinet i foderet ofte overdoseres for at få methionin nok. Ifølge Nanna Karkov Ytting, der er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, er indholdet af methionin højere i proteinfoderet fra det bioraffinerede kløver end i soja og hestebønner.

Læs mere om potentialerne i bioraffinering af kløvergræs i Økologi & Erhverv nr. 605.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.