Hvad kan man få for en kasse øl

… og hvor mange mennesker kan man brødføde med 11 ha? Man kommer uundgåeligt vidt omkring, når det handler om regenerative landbrug.
Birkegården: Køkkenhaven på Birkegården er laboratorium for det regenerative landbrug, som Steen Nørhede ønsker at etablere på hele gården. Foto: Irene Brandt.

 

Godt økologisk håndværk - Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning

Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske produktions succes. En robust jord udpines ikke, og næringsstofferne er tilgængelige for planterne, når jorden er fuld af liv. Steen Nørhede eksperimenterer på livet løs. Den frugtbare jord skal kompensere for arealets begrænsede størrelse, og samtidig udvikler han løsninger, der gør ham uafhængig af energi baseret på fossilt input.

 

 

Hvis du lader regnormene klare jordbehandlingen, og hvis du samtidig har et integreret dyrehold bestående af kvæg, får og fjerkræ, der kan gøde jorden, vil jordens humusindhold forøges. Og det er ifølge blandt andre økologikonsulent og landmand Steen Nørhede fra Birkegården ved Bårup vejen til at gøre mindre og tjene mere.

Den iskolde februarvind stryger hen over Birkegårdens hvedemark, som i løbet af det kommende år vil skifte karakter fra klassisk mark til et regenerativt landbrug.

Marken vil blive omkranset af læhegn. Og frugttræer og nøddebuske plantes i bløde buer med stor rækkeafstand på marken. Mellem rækkerne af frugttræer skal dyrene: først kvæget i to dage, så fårene i to dage og til sidst hønsene i to dage - og så forfra: kvæg, får, høns … - foldafgræsse marken, der er tilsået med lucerne, kløver, fodergræsser og urter, så ædelysten hos dyrene optimeres. Den gødning, markens græsser og urter ikke kan opsamle, vil blive optaget af træerne mellem markerne.

Frugtbar køkkenhave

Mens marken er fremtid på gården, har arbejdet med det regenerative landbrug stået på i flere år i Birkegårdens store køkkenhave og kartoffelbedet.

- Her dyrker jeg planter hele året og holder jorden grøn. Rødderne fodrer jordens mikroorganismer med sukkerstoffer og tilfører jorden organisk materiale, som er føde for jordens mikroorganismer, der både sørger for at dræne jorden og holde den porøs, siger Steen Nørhede og roder i jorden under de nedvisnede planter, som komposteres direkte oven på jorden i urtebedet. Jorden har en god struktur.

- Planternes rødder skaber den krummestruktur, der holder på vandet, og samtidig opbygger de jordens kulstoflager, siger Steen Nørhede.

Han ser frem til, at jorden under hvedemarken en dag er lige så frugtbar som jorden i køkkenhaven.

- Marken er blevet dyrket i mange år med salgsafgrøder, det har betydet et markant fald i kulstofindholdet og flere ukrudtsproblemer på marken. Og det er en ond cirkel, hvor jordbehandlingen mod ukrudtet resulterer i endnu mere kulstoftab fra jorden, siger Steen Nørhede.

Selvforsyning

Samspillet mellem Birkegårdens dyr og afgrøder skal på sigt resultere i en selvforsynende drift, hvor dyrene kan hente alt foderet i marken, og gårdens næringsstofbehov til gengæld dækkes af dyrene. Derudover skal gården også forsyne Steen Nørhede med både mad og produkter til salg fra gården.

- På Svanholm er et permakulturlandsby under opbygning. Her er der tildelt 15.000 kvm. pr. familie, og dette areal skal dække 90 pct. af familiernes behov for mad, foder og brændsel. Og det er jo ret fantastisk, hvis det er sandt, siger Steen Nørhede.

Udover at have fokus på at være selvforsynende med foder og mad har Steen Nørhede en lidenskab for teknik og maskiner, som er resulteret i, at hustanden for en lille investering og en stor arbejdsindsats i dag er selvforsynende med energi.

- I 1990 købte jeg min første solfanger for en kasse øl, fortæller Steen Nørhede.

I dag er solfangeren suppleret med solceller, flisfyr og masseovn, som begge fodres med træ fra egen skov.

- Vi kan i masseovnen varme hele huset op med seks rummeter brænde om året, fortæller Steen Nørhede.

Når solen skinner

Det brugte solcelleanlægge fik Steen Nørhede meget billigt, hvis han selv pillede det ned. Og fordi han selv har monteret det, kan han ikke sælge overskydende strøm til el-værket. Så når solen skinner over Midtsjælland, har Steen Nørhede travlt med at tænde for vaskemaskinen og andre strømslugere i familiens husholdning.

- Men nu har jeg fået fat i to 300 kg bly-akkumulatorer, (som jeg fik billigt. Jeg betalte kun bly-prisen.) De skal gemme den strøm, vi producerer på solcellerne, men som vi ikke selv kan følge med til at bruge. Og så har jeg også lige købt en lille 3 kWh husstandsvindmølle, som henover sommeren skal kobles sammen med solcelleanlægget, fortæller Steen Nørhede.

El-nettet i huset er forberedt til 24 V jævnstrøm, som kan give strøm til LED-pærer.

Når solen ikke skinner

Hvis solen ikke skinner, vinden ikke blæser og batterierne er tappet for strøm, er Steen Nørhede helgarderet med en traktordreven nødgenerator, som også er leveringsdygtig i stærkstrøm til svejseapparatet og kompressoren i hans veludstyrede værksted, hvor han flikker alle de brugte energikilder sammen til velfungerende apparater.

- Jeg vil gerne vise, at det er muligt - hvis man er kreativ og kan finde ud af at genbruge andres affald - for en investering på max 50.000 kr. at blive selvforsynende med el. Med et normalt el-forbrug er denne investering tjent ind på tre år, siger Steen Nørhede.

Grønt genbrug

Turen rundt i køkkenhaven viser, at Steen Nørhedes tekniske snilde også er resulteret i andre smarte, grønne løsninger. Han har for eksempel lavet et meget billigt, mobilt hønsehus ved hjælp af stellet fra en udrangeret camp-let og et legehus, naboens børn var vokset fra. Steen Nørhedes hustru, Pia, står ikke tilbage for ægtefællen. Hendes bidrag er en mobil hønsefræser, der som alt andet på gården er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Det sidste stop er kartoffelbedet, hvor Steen Nørhede i foråret lagde kartoflerne direkte på jorden. Oven på kartoflerne lagde han et ti centimeter tykt lag komposteret staldgødning, og oven på gødningen et 15-20 centimeter tykt lag halm. Kartoflerne satte top, skulle hverken luges eller hyppes, og i februar kan Steen Nørhede stadig finde nye kartofler under halmen. Nogle kartofler er blevet lidt grønne, andre har fået lidt muse-gnav; men resten er lige til gryden.

Husk at fortælle at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel