Malkekøer er som topatleter

For mælkeproducent Gert Glob Lassen er malkekøernes velfærd det vigtigste. For at opnå dette, er det altafgørende med en god bemanding og luft i programmet til at tage sig af problemerne, når de opstår.
Gert Lassens goldkøer og opdræt får masser af halm til dybstrøelse. Foto: Maja Eline Petersen.

 

Godt økologisk håndværk - Ekstraordinær dyrevelfærd

Det giver ekstraordinær dyrevelfærd, når bemandingen er høj nok til at håndtere uforudsete hændelser, og det er den på Gert Glob Lassens gård. Han har også bygget et afsnit til kostalden - og har dermed fået plads til flere sengebåse, kobøster og et udendørs motionsareal til køerne. Her kan de få sol og frisk luft, når de ikke er på græs, og de har bedre plads til at udføre brunstadfærd. Køerne er stærke og holder længe, selvom de også har en høj ydelse. Kalvedødeligheden er rekordlav, og kalvene har en rigtig god tilvækst.

 

- Malkekøer er som topatleter, der skal præstere hver dag, og det skal vi sætte rammerne for, at de kan. De rammer prøver jeg at sætte så vidt muligt efter køernes præmisser, fortæller mælkeproducent Gert Glob Lassen, der driver gården Ellinglund ved Silkeborg.

- Det, der efter min mening giver en høj dyrevelfærd hos os, er, at vi har en god bemanding af kvalificerede folk, der gør en god indsat. Den gode bemanding, godt håndværk og god tid er altafgørende for at få dyrevelfærden i top. Hvis hverdagen er så stram, at man ikke med det samme kan hjælpe en ko, der kælver, er syg eller kommet til skade, så er det, at det går galt. Det er i disse situationer, man får sin bedste timeløn. Det er derfor vigtigt, at der er folk nok, og at der er luft i programmet til uforudsigeligheder. Det kræver også, at man må prioritere benhårdt. Vi har fornylig droppet opfedningen af tyrekalve for at få fuldt fokus på mælkeproduktionen. Vi kunne sikkert også godt feje lidt mere, men pasningen af vores køer er det, der kommer først, fortæller Gert Lassen.

Sunde køer holder længe

- Vi har to mål for køerne; en høj mælkeydelse på 12.000 kg EKM og en lav udskiftningsprocent. Det er simple overordnede mål, vi har, men der er mange ting, der skal gå godt for at det lykkes. Derfor er vi også altid i udvikling. Målet er en udskiftning på 20-25 pct., og nu er den helt nede på 19 pct. Det, at mine køer kan holde til at producere mælk i så lang tid, må være en indikator for god dyrevelfærd, mener Gert Lassen og fortsætter:

- Dyrelægeregningen kan være en stor udgift, så det er et økonomisk incitament for at gøre alt, hvad man selv kan for at undgå, at køerne bliver syge eller kommer til skade. Efter min mening når man langt med god pleje, sæbevand og pebermyntecreme. Hvis køerne går hen og bliver syge, snakker vi om, hvorfor det er sket, og hvordan vi kan forhindre, at det sker igen.

Senere fravænning

- Ko og kalv er sammen et døgn til halvandet. Jeg interesserer mig meget for, om den periode kan blive længere, da forsøg har vist, at råmælken de første fire dage har stor effekt på kalvens sundhed. Nogle af mine kolleger har prøvet at holde ko og kalv sammen i længere tid, men jo længere tid de får lov at gå sammen, jo mere når de at binde sig til hinanden, forklarer Gert Lassen.

I naturen fravænner koen kviekalve, når de er omkring ni måneder og tyrekalve når de er 11 måneder. Hvis kalven tages fra koen efter ét døgn, når de ikke at udvikle stærke bånd. Senere fravænning giver derimod afsavn og kan medføre en stor stressbelastning.

- Kan vi finde en måde, hvor de kan gå sammen i længere tid uden at gå på kompromis med deres velbefindende, vil det være optimalt. Det vil dog kræve mere med et sådant system, da man skal være opmærksom på, om kalven får nok mælk og tilbyde supplerende mælk, hvis det ikke er tilfældet. Hvis det gør en positiv forskel for køerne, vil vi gerne gøre en ekstra indsats, men det skal give mening for dem, fortæller Gert Lassen.

- Vores kvægpasser vil formentlig ikke synes, det er en god idé med senere fravænning, da vi allerede har en meget lav kalvedødelighed. Hvis først kalven er født levende, har vi kun mistet en til to det seneste år. Det vil derfor nok kræve lidt overtalelse, hvis han skal med på idéen om senere fravænning, fortæller Gert Lassen med et smil.

Husk at fortælle at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.