Mere humus kan redde landbruget

Ifølge Martin Beck er opbygningen af humus i landbrugsjordene vejen frem. Det vil give os sundere fødevarer og kan løse mange af de store miljø- og klimaudfordringer, vi står overfor.
Almende: For Martin Beck er køerne helt centrale i humusopbygningen.

Godt økologisk håndværk - Øget jordfrugtbarhed

- Hvis indholdet af varig humus øges fra to til fem pct. i pløjelaget, vil der kunne bindes 125 ton kuldioxid pr. ha. Dermed vil der lagres betydelige mængder kulstof samtidig med, at jordfrugtbarheden øges betragteligt. Dette fortæller Martin Beck, der er uddannet agronom og har flere års erfaring som økologisk- og biodynamisk landbrugskonsulent. Han er specialist i jordsundhed og står for driftsplanlægningen i marken, kompostering og fremstilling af præparater til markerne hos landbrugsfællesskabet Almende ApS i Sønderjylland.

- De afledte effekter af et øget humusindhold er mange. Gødningsbehovet i det økologiske jordbrug vil mindskes, og sundheden af vores fødevarer vil øges. Ved at være med til at lave mere humus, vil landbruget også kunne yde økosystem-tjenester. Den højere jordfrugtbarhed vil give en højere artsdiversitet i jorden og dermed skabe en større diversitet over jorden. Næringsstofferne vil bindes bedre i jorden, hvormed hele udvaskningsproblematikken kan løses. Desuden vil den effektive binding af kulstof gøre, at vi kan løse klimaforandringerne, fortæller Martin Beck.

Løsningen på klimaudfordringen

- Hovedprioriteringen i mit arbejde er at producere sundere fødevarer, der kan ernære mennesker tilstrækkeligt, og det kræver en frugtbar jord. De fødevarer, landbruget producerer i dag, ernærer os ikke godt nok. Det, vi spiser, har stor indflydelse på, hvordan vi har det. Uden den rette ernæring, er det første, vi mister evnen til, at tænke, groft sagt. Vi skal derfor være bedre til at ernære krop, sjæl og ånd. Det gør vi ved at få mere humus i jorden, fortæller Martin Beck.

Drøvtyggeren med dens fire maver er allermest effektiv til humusopbygningen. Stofskiftet hos drøvtyggerne, med en fermenterende proces i vommen og iltning via drøvtygningen, er optimeret med henblik på huminstofdannelse. Derfor er køerne hos Almende helt centrale i opbygningen af humus.

- Det er en fejltagelse, at vi siger, at koen er klimaskadelig. Hvis de fodres på rette vis med mindre kraftfoder og mere grovfoder og styret græsning, og vi dermed udnytter deres evne til at lave huminstoffer, er de samlet set med til at reducere klimaforandringerne, fortæller Martin Beck.

Hos Almende fodres køerne derfor med hø. Det er med til at give bedre gødningskvalitet og mælkekvalitet.

Samtidig praktiserer de holistisk afgræsning, hvilket binder en større mængde kulstof i jorden.

Kompost

Kompostering er anden central proces, de har stort fokus på hos Almende. Med kompostering er det hensigten at konservere kulstof til varig humus, således at kulstoffet ikke længere er udsat for at blive omsat yderligere. Dermed beskyttes det imod at tabes fra jorden i form af kuldioxid. Som udgangspunkt kan al organisk stof komposteres, men for at få dannet en stor mængde, er det vigtigt at have en stor mængde lignin i udgangsmaterialet. Derfor modtager de hos Almende haveparkaffald fra kommunen, som de blander med dybstrøelse og gylle i deres kompost. Komposten laver de hvert forår og efterår i gamle køresiloer.

- Udformningen af komposten er meget vigtig. Komposten opsætter vi i en trapez-formet mile, hvormed stakken er flad på toppen. Det er særligt vigtigt, at toppen er glat og flad, for at komposteringen forløber bedst muligt. I starten kan stakken dampe lidt, men ved at give den et lag ”hud” på toppen i form af moden kompost eller gylle, undgår man tab af næringsstoffer. En vellykket kompostering giver stabilt kulstof. Hvis man kommer ubehandlet dybstrøelse og gylle direkte ud på marken, sker der derimod en fuldstændig nedbrydning, hvormed kulstoffet kan tabes til atmosfæren, fortæller Martin Beck.

Fladekompostering

Et af de nyeste værktøjer til opbygning af jordens humusindhold er fladekompostering. Ifølge Martin Beck er det en endnu mere effektiv humusdannende proces end den ovennævnte komposteringsmetode, men den er dog ikke så effektiv som den proces, der sker i køerne. Udgangspunktet for en fladekompostering er en levende grøn afgrøde, da der er brug for en energikilde i form af sukkerstoffer samt planteproteiner og lignin. Den grønne mark gennemskæres i tre til fire centimeters dybde, og et mikrobielt præparat udsprøjtes på det afskårne materiale.

- Vi sprøjter mælkesyrebakterier ud, som vi selv har brygget ud af hø-te. Herefter lader vi marken være i fred. Efter syv til ti dage er fladekomposteringen afsluttet, og vi kan så direkte i jorden, fortæller Martin Beck.

Ofte afholdes økologer fra den pløjefri dyrkning af frygt for problemer med ukrudt. Men det er ifølge Martin Beck helt forkert.

- Jo mere vi bekæmper ukrudtet ved at vende jorden, jo værre bliver problemet. Ved pløjning ødelægges svampenes habitat. Svampene er meget længere om at genetablere sig end bakterierne, hvilket skaber et bakteriedomineret jordliv for vores kulturplanter. Det forskubbede svampe-bakterie-forhold skaber gode vækstbetingelser for ukrudtet. Det er derfor vigtigt med et afbalanceret svampe-bakterie-forhold, for at holde ukrudtet nede. Desuden er svampene vigtige for at give jorden en god struktur og en god bæreevne, fortæller Martin Beck og fortsætter:

- Vi har lavet et forsøg, hvor vi har ladet kvik gro på marken. Herefter har vi afskåret det og ladet det forgære ved fladekompostering. Det viser, at fladekomposteringen også kan være en effektiv bekæmpelsesstrategi.

 

Almende:

Almende ApS er et biodynamisk landbrugsfælleskab i det sydvestlige Sønderjylland.
- Det består af gårdene Langmose, Rosenholm og Holmgård.
- Der dyrkes 720 ha jord, hvoraf 160 ha dyrkes pløjefrit (hele arealet vil gradvist overgå til pløjefri dyrkning).
- Der holdes 360 biodynamiske køer.
- Almende er selvforsynende med alt foder på nær nogle mineraler.
- Som grovfoder får køerne udelukkende hø.
- Kraftfoderet består af korn, ærter, hestebønner, lupin og havre.
- Desuden produceres konsumkorn på 200 ha.
- Mælken leveres til Naturmælk.

En pct. mere humus i de øverste 25 cm af jorden svarer til binding af:
- 25 ton kulstof per ha
- 2,5 ton kvælstof per ha
- 350 kg svovl per ha

Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.