Til gengæld er det spændende

Niels Jørgen Vinge Rasmussen kan med 7.500 kg mælk pr. ko pr. år ikke prale med at være verdensmester i høj mælkeydelse; men omkostninger og indtægter følges ad på Kathrinesminde, som har været drevet økologisk, siden Niels Rasmussen overtog gården efter sin far i 1997.
Niels Jørgen Vinge Rasmussens køer har fået dannet en god rytme med selv at gå ud i solen, når de vil, og komme ind igen inden malketid.

Godt økologisk håndværk - Økologi i balance

Solen skinner fra en skyfri himmel i Sønderjylland. Det er midt i februar, og minusgraderne er næste tocifrede om natten; men solen får hurtigt rimfrosten til at fordampe på kløvergræsmarken, og Niels Jørgen Vinge Rasmussens køer er søgt ud af stalden og tager forskud på foråret, mens de nipper til kløver, græs og urter. Gårdens yngste køer har horn, fordi Niels Rasmussen for fire år siden besluttede at gå fra økologisk til biodynamisk produktion.

- Det var en beslutning, jeg traf sammen med en lokal planteavler. Jeg får halm fra hans kornmarker til dybstrøelse i mine stalde, og han får den komposterede dybstrøelse retur til sine marker, fortæller Niels Rasmussen.

- Årene som mælkeproducent har lært mig, at vores problemer ikke kan afhjælpes ved højere mælkeydelse. Stiger ydelsen, falder prisen. Jeg har i stedet valgt at specialisere min produktion, så vi kan få den bedste pris. Det kombinerer jeg med en low cost tilgang til driften. På denne måde har jeg en spændende hverdag med høj dyrevelfærd, samtidig med at jeg kan have overskud på min produktion, siger Niels Rasmussen.

Skiller sig ud

Da Niels Rasmussen overtog Kathrinesminde i 1997 efter sin far, lagde han driften om til økologisk produktion med det samme, og siden 1998 har gården været økologisk.

- Det økologiske regelsæt giver landmændene mulighed for at omlægge produktionen; men vil man være foregangsmand, er man nødt til at have skrappere regler for at skille sig ud. Derfor valgte jeg at blive demeter-godkendt, fortæller Niels Rasmussen.

Han skiller sig ud på flere områder inden for mælkeproduktionen:

Køerne sæsonkælver, og kalvene går med en ammetante i ca. tre måneder. Køerne goldes alle i starten af marts, og fra medio april til primo juni kælver de ude på marken. 1/3 af køerne tages fra til ammetanter, som hver får tildelt to-tre kalve, som dier i 12-14 uger, hvorefter kalvene fravænnes. Enkelte senlakterende køer går sammen med to kalve og laver naturpleje på enge. De er langt fra kælvning, og de kan derfor undvære kraftfoder og klarer sig på det græs, de kan æde på engene.

- Det er en stor fordel, at køerne kan hente rigtig meget foder på kløvergræsmarkerne lige efter kælvningen, når de har allermest brug for at græsse, som er køernes absolut foretrukne foder, siger Niels Rasmussen.

Køerne malkes på marken. En mobil malkestald og en mobil mælketank giver trivsel både til køerne og til Niels Rasmussen, som foretrækker at malke i det fri frem for inde i en malkestald. Om vinteren står det mobile malkeanlæg i den ene ende af kostalden; men om sommeren flytter det ud på markerne, hvor det med jævne mellemrum flyttes, så køerne ikke træder grønsværen op.

Lokker i stedet for at jage. Når man står over for et halvt hundrede køer, som krones af de flotteste horn, tænker man sig om. Det mærker forfatteren til denne artikel tydeligt, da vi står på marken, og køerne tager os i øjesyn.

- I starten af græssæsonen hegner jeg ca. 14 folde og kører fold-skifte efter hver malkning. Når jeg flytter til nyt areal efter 3. slæt, og typisk ikke gider hegne så meget sidst på sæsonen, går køerne i storfold, men kommer stadig selv til malkning. Dette kan lade sig gøre, fordi jeg har vendt malkestalden om, så jeg kan starte med at malke de første, der altid kommer drønende, når de hører, jeg starter op, og lade dem gå ud på en opsamlingsplads bagefter. Her får de så lidt majsensilage eller wrappet helsæd. En time senere er det meste af kogruppen samlet, fortæller Niels Rasmussen og fortsætter:

- I stedet for at jage med køerne tager jeg udgangspunkt i deres naturlige adfærd. I biodynamikken taler vi om, at køer, som er flokdyr, har et ’gruppe-jeg’, og at de derfor helst vil være samlet. Det kan man samarbejde med, når det handler om at få dem hen til malkestalden eller ind for natten.

Ploven står (næsten) stille. For at beskytte mikrolivet i markerne er Niels Rasmussen stort set stoppet med at pløje.

- Undtagelsen er, når kløvergræsmarkerne skal lægges om. Jeg har forsøgt blot at harve dem, inden jeg såede havre; men det endte med at være en græsmark! Så ploven kommer stadig i aktion, når græsmarkerne skal omlægges, siger Niels Rasmussen.

Kompost giver humus til jorden. Dybstrøelsen fra Niels Rasmussens stalde ligger mindst et år i kompoststak på marken, inden det køres ud på markerne, hvor det tilfører jorden næring og sikrer en god humusopbygning i jorden. Niels Rasmussen præparerer dybstrøelsen inde i stalden, så komposteringsprocessen starter, inden strøelsen køres ud i kompostbunken. Bunken er dækket med fiberdug, så der er ilttilførsel til de øverste lag i kompostbunken.

God bundlinje: Som nævnt i indledningen af denne artikel har Niels Rasmussens køer en forholdsmæssig lav ydelse på 7.500 kg mælk om året pr. ko.

- Til gengæld er det spændende at kigge på bundlinjen, for vi bruger ikke mere, end vi tjener, siger Niels Rasmussen.

Gøder jorden

Niels Rasmussen er medlem af Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

- I udvalget er ét af de store diskussionspunkter udfasning af konventionel gylle. Personligt mener jeg godt, at det økologiske landbrug kan undvære gyllen fra de konventionelle landmænd; men det kræver, at vi ændrer opfattelse af, hvad det er, vi skal gøde. Hvis landmandens fokus kun er på planternes gødningsbehov, så kræves der rigtig meget kvælstof til marken. I stedet kan man rette sin opmærksomhed mod at gøde jorden. Hvis man styrker det mikrobiologiske liv i jorden, er det slet ikke nødvendigt at gøde så meget, fordi mikroorganismerne gør næringsstofferne i jorden tilgængelige for planterne, siger Niels Rasmussen.

Han kører selv med en meget lav gødningstilførsel, som ligger under 50 kg. anvendt N pr. ha.

- Men jeg tror ikke, mine marker mangler noget. Jeg har godt nok ikke målt næringsindholdet i min jord; men jeg kan hvert eneste år ved selvsyn se, at afgrøderne står godt, siger Niels Rasmussen.

 

Kathrinesminde:

Kreaturer:
- Ca. 55 malkekøer af blandet herkomst: Krydsninger af Dansk Holstein, svensk rød malkeko, Flechvieh og malke-simmentaler fra Østrig
- Sæsonkælvning i foråret
- Kalve går med ammetanter i tre måneder
- Mobil malkestald
- Holistisk afgræsning af markerne i højsæsonen.

Marker:
- Egen jord: 42 ha
- Lejet jord: 28 ha - heraf 13 ha eng
- Samlet areal i seks-årigt sædskifte: 57 ha
- Sædskifte:
     Tre år med græs
     Fjerde år: majs
     Femte år: hestebønner
     Sjette år: korn med udlæg af kløvergræs og urter.

Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.