Fremskridt for Ugandas småbønder

Højere udbytter. God vidensdeling i grupperne. Fælles afsætning. Men også klimatrusler. Det var nøgleord, da Per Rasmussen fra Ulandssekretariatet først i februar tog temperaturen på ØLs projekt ECOSAF2.
Bukungwes Family Farmer Learning Group har flere visioner for fremtiden. Dem har de helt konkret tegnet på et lærred, som de stolte holder frem. Midt på deres tegning er et stort, fælles hus, hvor de afsætter deres varer i fællesskab.

En ældre mand med en gul hat over sit sorte ansigt tager ordet. Mens en lun tropevind skubber til bananplanternes blade med en lys raslen, fortæller han om sin fremgang, efter han blev en del af landsbyen Bukungwes Family Farmer Learning Group. Han har blandt andet tredoblet sin høst af bananer.

Flere andre i gruppen, der tæller 18 kvinder og fem mænd, og som hver repræsenterer én familie, vil også gerne dele gode nyheder. De fleste har ved at blive trænet i de økologiske metoder fået større indtægter, og så har gruppen sparet op og købt et lille stykke jord sammen.

De har flere visioner for fremtid- en, som de har tegnet på et stort stykke papir, og som de stolte holder frem. I midten ses et stort, fælles hus, hvor de afsætter deres varer.

Per Rasmussen sidder også mellem bananplanterne, der har et gulv af jorddække. Det er lavet af gamle planterester og er en af de økologiske metoder, som adskiller øko-bondens mark fra naboernes. Per Rasmussen lytter og nikker, mens hans kuglepen skribler positive stikord hen over notesblokkens linjer.

Gruppemodel er projektmotor

Den scene gentog flere gange, da Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening, først i februar var på feltbesøg i det vestlige Uganda. Her skulle han møde en af de fire partnerorganisationer, der fører projektet ECOSAF2 ud i livet: Organisationen URDT, der holder til i Kibale-distriktet i Vestuganda.

Grupperne skabt efter modellen Family Farmer Lerarning Group, og de er den helt centrale motor i projektet. Tanken er, at man løfter og lærer bedre i flok. Hver gruppe består af 20-30 medlemmer, som altså repræsenterer én familie. Omkring 75 procent af medlemmerne er kvinder.

Hver gruppe har en ekstern facilitator, der støtter og underviser gruppen i at bruge de økologiske metoder. For eksempel i at lave jorddække af gamle planterester, der kan modstå tropesolens stråler, som udtørrer jorden mindst tre gange så kraftigt som på en dansk sommerdag. Det kan også være at bruge bælgplanter, der fikserer kvælstof. Eller at lave og anvende kompost af planterester og/eller husdyrgødning.

Ud over at lære om de økologiske metoder – der kan give et langt større udbytte end de u-systematiske og tilfældige metoder, der ellers ofte bruges i Ugandas smålandbrug – er målet blandt andet, at grupperne skal arbejde med fælles afsætning og virke som små sparekasser. Og måske endda en dag blive egentlige coopertiver, der får en økologi-certificering og mulighed for at eksportere deres øko-varer til Danmark, andre velhavende lande eller hjemme-markedet for økologi, der langsomt er ved at spire frem i Uganda.

Modellen spreder sig

I URDT’s område skal der i løbet af det treårige projekt, der slutter i 2018, etableres i alt 36 velfungerende FFLG’ere, som arbejder med økologien og fælles afsætning. Det mål er for længst nået. I hvert fald, hvad antallet af grupper angår. Der er nemlig etableret 64 FFLG’er.

Det viser Per Rasmussen, at den lokalt forankrede organisation har taget gruppemodellen til sig.

- Det er virkelig den ultimative indikation på succes i den her type udviklingsprojekter. At organisation-erne tager FFLG-modellen til sig viser, at det er et værdifuldt bidrag, de kan arbejde videre med og som kan sprede sig, når projektet er slut, understreger Per Rasmussen.

Selv om han godt er klar over, at han under et feltbesøg som i URDTs område nok får de bedst fungerende grupper at se, så er han meget imponeret over, hvad han så hos de i alt seks grupper, han besøgte.

- Flere af dem er langt foran, når jeg ser på projektets mål. Hvis de andre grupper i URDT’s område bare er halvt så langt, så er det også rigtig godt. Vi skal huske, at det primære mål for projektet er, at medlemsfamilierne får nok at spise hver dag. Og på det område, så har vi altså nogle rigtig flotte resultater efter ret kort tid, siger Per Rasmussen.

Tørke giver udfordringer

Efter sit fire dages feltbesøg er Per Rasmussen kørt de syv timer til hovedstaden Kampala, hvor han er samlet med de fire regionale partnerorganisationer fra tre forskellige regioner af landet.

Mønsteret er det samme som under feltbesøget. Det går godt. Gruppemodellen spreder sig ud over det antal, der er lovet i projektet.

Men en meget konkret trussel er på alles læber. Tørke. Især i den nordøstlige del af Uganda kom der slet ikke noget regn under sidste regntid. En mand fortæller, at de aldrig har oplevet noget lignende. Nogle marker er totalt udtørrede. Ingen høst. Sult er på vej.

Godt nok afværger de økologiske metoder de værste følger af tørken, når man sammenligner med de traditionelle metoder. Blandt andet fordi jorddækket hjælper med at holde på fugten. Men fortsætter tørken, så vil selv den mest veldrevne økologiske mark også tørre ud, erkender Per Rasmussen.

- Men her og nu hører vi ofte i projektet, at naboerne kopierer de økologiske landbrug, fordi de kan se, at majsen står grøn med kolber på - til forskel fra deres egne visne planter. På den måde spredes de økologiske metoder af sig selv i landsbyerne. For de 30.000 landboere, som projektet direkte involverer, giver økologien større dyrknings- og fødevaresikkerhed – på trods af udsving i nedbøren. Det er et vigtigt resultat, fastslår Per Rasmussen.

Musa Muwanga er direktør i NOGAMU – og i den grad fortaler for den gruppemodel, hans forening har udviklet sammen med Økologisk Landsforening.

- FFLG-modellen taler til bøndernes niveau. Den gør dem stærkere som gruppe – og som enkelt individ. Den lader småbønderne tage kontrollen over deres egne beslutninger, siger Musa Muwanga og forklarer, at modellen arbejder langt ud over den konventionelle rådgivning, og at NUGAMO derfor meget gerne vil opskalere den.

- Selv om vores regering lige nu har valgt en konventionel vej, så har jeg en følelse af, at når den ser og hører om vores gode resultater, så åbner den mere op for vores tilgang. Jeg tror på en løbende opskalering. Potentialet er enormt.

 

Læs mere om projektet i Økologi & Erhverv nr. 606.

Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.