Uenighed om klimaeffekt

Der er uenighed om, hvor stor effekt Conservation Agriculture har på løsningen af landbrugets klimaudfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen ser det ikke som en løsning. Chefkonsulent ved Økologisk Landsforening, Janne A. Nielsen, forventer derimod at det kan bidrage til en reduktion af klimaudfordringerne.
Jørgen E. Olesen holdt på FRDKs fagdag et oplæg om hvorvidt pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture kan bruges til at reducere klimaeffekt og kvælstoftab.

- Conservation Agriculture er kun en lille del af løsningen på klimaudfordringen. Det kan bidrage, men det batter for lidt, da det ikke løser de væsentligste dele i landbrugets klimapåvirkning. Det fortalte professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen på fagdagen om pløjefri dyrkning arrangeret af Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Denne konklusion byggede han overvejende på en analyse af 43 forsøg, hvor den relative ændring i jordens kulstofindhold ved direkte såning er undersøgt i forhold til pløjning.

- Det, det viser, når vi kigger på de langvarige forsøg, er, at kulstofprofilen for de to systemer er forskellig, men at der ikke ophobes mere kulstof ved reduceret jordbearbejdning. Ved den direkte såning er der mere kulstof i overfladelaget end ved pløjning, men går vi længere ned i jordprofilen, er der ingen forskel på kulstofindholdet for de to systemer, og når vi kommer ned under det gamle pløjelag, er der mindre kulstof i systemet med direkte såning end i det pløjede system, forklarede Jørgen E. Olesen.

Mere end direkte såning

Chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Janne A. Nielsen er enig i, at der er mange undersøgelser, der viser, at vi ikke får øget kulstofindholdet i jordprofilen som helhed, når vi anvender reduceret jordbearbejdning. Men hun pointerer, at det er vigtigt at huske på, at Conservation Agriculture indebærer meget mere end blot reduceret jordbearbejdning:

- Ved direkte såning sker der typisk en omfordeling, således at mængden af kulstof opkoncentreres i det øverste jordlag. Det er godt for jordens struktur, den bliver nemmere at bearbejde, og hermed kan dieselforbruget til jordbearbejdning nedbringes. Men en større gavnlig effekt på kulstofopbygning og herigennem klimaudfordringen kan formodentlig opnås med Conservation Agriculture, hvor der er mange flere parametre i spil end ved reduceret jordbearbejdning, og hvor vi får en hel anden fodring af mikroorganismerne i jorden gennem rod- og planterester. Vi forventer, at det kan bidrage positivt til mange facetter af jordens frugtbarhed og herigennem skabe effekter, som kan måles i forhold til klima- og miljøudfordringer. Det er noget, vi virkelig trænger til at få undersøgt nærmere, siger Janne A. Nielsen.

Læs mere i Økologi & Erhverv nr. 606.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.