Alt landbrug går ud over naturen

Naturen i landbrugslandet har brug for udyrkede pletter, lød budskabet fra en af debatterne på Naturmødet i Hirtshals.
Naturmødet var både for mennesker og dyr, sidstnævnte dog især i udstoppet form. Her en mår foran Danmarks Naturfredningsforenings telt.

Økologisk dyrkning er ikke nok til at stoppe forarmelsen af naturen i det danske landbrugsland.

Det slår biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet fast over for Økologi & Erhverv, da avisens udsendte taler med ham, umiddelbart efter han har deltaget i en paneldebat på sidste uges Naturmøde i Hirtshals.

Naturmødet, som i år blev afholdt for andet år i træk, er et tre dage langt folkemøde om natur; med en række debatter i små og store telte, boder fra en masse organisationer, hygge og underholdning.

I den debat, som Rasmus Ejrnæs netop har deltaget i i Danmarks Jægerforbunds telt, talte han og Henrik Wejdling fra Dansk Ornitologisk Forening om, hvordan mange plante- og dyrearter bliver trængt ud af landbrugslandet. Som Henrik Wejdling forklarede:

- Vi er blevet for skidedygtige til at dyrke afgrøderne. Kornet står for højt, for tæt og er for velgødet. Derfor er det svært for de fuglearter, der før hørte landbrugslandet til, at få fat i byttedyr som for eksempel løbebiller.

Langt mellem snapsene

Og det går altså ikke kun at kaste skylden på det konventionelle landbrug, påpeger Rasmus Ejrnæs.

- Problemet opstår, lige så snart vi nyttiggør jorden. Når vi producerer på den, så bliver naturen mindre mangfoldig. Jeg bor selv i et andelssamfund med 17 hektar økologisk landbrug, og der er altså langt mellem snapsene, når vi ser på naturen hos os. Der er langt mellem de vilde bier, fuglene og sommerfuglene. Dog trives harerne godt, fordi vi har marker med kløvergræs og grøntsager, fortæller han.

Rasmus Ejrnæs kender udmærket de undersøgelser, der viser, at der er 30 procent større biodiversitet på og omkring økologisk dyrkede arealer sammenlignet med konventionelle.

- Men det drejer sig om 30 procent mere end næsten ingenting. Hvis vi vil have mere natur, så skal vi også på økologiske landbrug lave nogle steder, hvor naturen kan være. Det kan være en lille skov, et krat, måske en mose, og gerne nogle tørre og bare pletter i marken.

- Det kan også være en eng med græssende dyr, men så skal det ikke være med så mange dyr som muligt. Hvis der er mange, vil de træde de blomstrende planter ned, eller æde dem, og så er der ikke noget føde til sommerfuglene, advarer biologen.

Større adskillelse?

Men skal natur og landbrug overhovedet eksistere side om side? Var det ikke bedre for begge dele, hvis en del af landet var reserveret til det ene og en anden del til det andet?

De spørgsmål blev livligt diskuteret i en anden debat, arrangeret af Seges, med overskriften Kan man aflive myter og dogmer?

Her slog en konventionel kvægbruger blandt publikum til lyd for, at landbrug og natur ikke kan eller skal kombineres.

- Hvis vi vil have mere natur i Danmark, så lad os beslutte, at der kun skal være landbrug på for eksempel 40 procent af vores areal, og lad så landbruget udfolde sig der uden nogen krav om natur. Den kan så være uden for de 40 procent, mente han.

Den melding provokerede paneldeltageren Hans Peter Hansen, også han forsker ved Aarhus Universitet.

- Det er et typisk eksempel på myter og fordomme, at det ikke er realistisk at forene landbrug og natur.

- Vi får ikke større bæredygtighed ved at dele landskabet op i natur og intensivt landbrug. Vi skal også have plads til naturen i landbrugslandet, mente han.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.