Danske økologer prioriterer forskelligt i EU-politikken

Økologisk Landsforening støtter IFOAM’s krav om total omstilling af EU’ landbrugspolitik. Det gør økologerne i Landbrug & Fødevarer ikke, dog vil også de give mere støtte til grønne indsatser.

Over det meste af Europa er landbrugs- og miljøorganisationer ved at indtage deres positioner til den store kamp om den næste reform af EU’s fælles landbrugspolitik, også kaldet CAP (Common Agricultural Policy). En reform som efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet 2020-21.

I Danmark har Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarers (L&F) Økologisektion meget forskellige holdninger til, hvordan reformen bør se ud.

Den nuværende hektarstøtte skal afskaffes, hedder det i et brev til landbrugskommissær Phil Hogan, som ØL er medunderskriver på. Brevet er afsendt af den internationale økologiorganisation IFOAM’s EU gruppe og slår til lyd for, at de milliarder Euro, der bruges på hektarstøtte, i stedet skal gå til en ramme med ordninger, der belønner landmænd for at producere fælles samfundsgoder; såsom biodiversitet, rent drikkevand, klimatiltag med mere.

Som ØL’s formand Per Kølster sagde det på foreningens generalforsamling i marts:

- EU’s landbrugspolitik skal vendes på hovedet.

L&F: Bevar hektarstøtten

Det vil Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer ikke være med til. Dog mener også L&F økologerne – og L&F i det hele taget - at landmænd i højere grad skal belønnes for at producere fælles samfundsgoder på områder som klima, miljø og biodiversitet.

Men at gå så langt som helt at droppe den kendte hektarstøtte, det vil de langt fra. I en mail til Økologi & Erhverv skriver Økologisektionens formand Hans Erik Jørgensen:

- Vores holdninger til CAP´en er inddraget i L&F´s høringssvar, hvor der lægges vægt på, at CAP´en skal have fokus på fair konkurrence, vækst og bæredygtighed, eksportindtjening og levering af højkvalitetsprodukter.

Forslag uden chancer

Uanset hvad IFOAM, ØL og L&F mener, er der dog ingen chance for, at kravet om en total omlægning af landbrugsstøtten til samfundsgoder kommer igennem. Det er i hvert vurderingen hos Jens Rohde (R), der som medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har god indsigt i det politiske landskab i Bruxelles.

- Det kommer ikke til at ske. Det har ingen gang på jorden, siger han om IFOAM’s forslag.

Jens Rohde understreger, at han selv er meget positiv overfor en grønnere og mere økologisk orienteret landbrugspolitik i EU.

- Men det bliver en sej kamp at trække i den retning. Og jeg vil ikke stille forslag, som er helt udenfor skiven og ikke har nogen gang på jorden, tilføjer han.

I øvrigt tror Jens Rohde ikke på, at EU’s tidsplan vil holde. Reformen vil komme senere end ved årsskiftet 2020-21, er han sikker på.

322.000 høringssvar

Over 322.000 europæere – deraf 2.900 danskere - gav deres besyv med, da EU-Kommissionen fra 2. februar til 2. maj havde åbnet for et website, hvor enhver kunne ytre sig om den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik.

Kommissionen vil i slutningen af 2017 komme med sit udspil til reform.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.