Uden forskning går økologien i stå

Uden en langsigtet, strategisk forskning, som er målrettet den økologiske produktion, risikerer Danmark at sætte sin økologiske førerposition over styr, lyder advarslerne fra både landmænd, forarbejdningsvirksomheder og dagligvarehandlen.
Forskningsseminaret havde trukket mange repræsentanter fra den økologiske branche til Fællessalen på Christiansborg, hvor budskabet til politikerne var entydigt: Der er behov for flere penge til langsigtede forskningsprogrammer.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, undrer sig over, at branchen og ICROFS netop nu skal gå tiggergang for at få penge til økologisk forskning i en situation, hvor landbruget er midt i en stor omlægningsfase, og hvor forbrugerne og dagligvarekæderne efterspørger øko-logi som aldrig før.

- Det er nødvendigt med en samlet teknologitænkning, og derfor er det så afgørende, at der er nogle tungere midler til en forskning med en international opkobling, sagde han under paneldebatten.

Formand for ICROFS’ Programkomité Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer betonede, at økologien har nogle helt særlige problemstillinger, som gør det nødvendigt med en langsigtet strategisk økologiforskning.

Listen over udfordringer, som økologerne skal tackle i fremtiden, er lang. Meget handler om at holde op med at bruge bestemte midler, og mens megen konventionel forskning bliver støttet af firmaer, som har et produkt, de gerne vil sælge, er det ifølge Kirsten Lund Jensen vanskeligt at få private firmaer til at investere i forskningsprojekter, som eksempelvis skal hjælpe økologerne med at mindske forbruget af antibiotika eller finde alternative løsninger til kunstgødning.

Forskning i gummistøvlehøjde

Som oplægsholdere på mødet deltog både primærproducenter og repræsentanter fra forædlingsvirksomheder og dagligvarehandlen, og de efterlod ingen tvivl om, hvor afhængige de alle er af den nye viden, som forskerne tilvejebringer.

Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, tog i sit indlæg udgangspunkt i de mange forskningsprojekter, som han selv har været involveret i på sit eget landbrug. Ved at beskrive forskningen fra ’gummistøvlehøje’ dokumenterede han, hvordan samspillet mellem forskerne og primærproducenterne er med til at skabe ny viden, som både er nyttig for den enkelte landmand og for økologien som helhed.

- Så som bondemand blev jeg noget overrasket over at erfare, at kun tre procent af forskningsmidlerne er øremærket økologi, når ti procent af fødevaresalget er økologisk. Vi skal have afsat mange flere midler til økologisk forskning, så vi kan forsvare vores førerposition, sagde Hans Erik Jørgensen.

Råvareforsyningen skal sikres

Hans erfaringerne blev understøttet af Henrik Biilmann, der både talte i kraft af sin rolle som direktør for Friland og som formand for Det Økologiske Erhvervsteam.

Hans grundlæggende budskab var, at det er helt afgørende, at de kommende års forskning er klar til at understøtte produktionen af det råvaregrundlag, som er nødvendigt for at fastholde økologiens høje vækst.

Han nævnte arbejdet med at sikre en stabil protein- og næringsstofforsyning som områder, der har behov for øget forskning. Det samme gælder initiativer, der kan begrænse økologernes klimabelastning og arbejdet med at finde frem til både dyr og planter, som er mere velegnede til den økologiske produktionsform end de dyr og planter, som økologerne har adgang til i dag.

Produktudvikling kræver viden

Thise Mejeri er en af de mange danske forædlingsvirksomheder, som har nydt godt af de seneste års forskning, og mejeridirektør Poul
Pedersen kom med en indtrængende opfordring til politikerne om at give den økologiske forskning mere plads i Finansloven.

Det begrundede han bl.a med, at mejeriet kan takke forskerne for andelshavernes succes med at nedsætte antibiotikaforbruget, og i det hele taget sikrer den økologiske forskning mejerierne og andre forarbejdningsvirksomheder uundværlig viden.

- Vi har lige lanceret vores nye græsmælk. Den er baseret på viden fra mange forskellige forskningsprojekter, som handler om mælkefedt, smag, klimaaftryk og kulstoflagring m.m. Vi kan slet ikke lave mange af vores nye produkter, hvis ikke vi har den nødvendige viden, sagde Poul Pedersen.

Coop efterlyser solidt grundlag

- Dagligvaremarkedet lever af at iscenesætte forskellen på forskellige varer. Vi vil gerne blive ved med at fremhæve fordelene ved de økologiske varer. Derfor har vi behov for, at forskningen fortsat bliver ved med at dokumentere økologiens effekter og sikre, at vi kan kommunikere til forbrugerne på et solidt grundlag, sagde Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop.

- Forbrugerne betragter økologien som utrolig positiv, men der er også kritiske ryster, som man skal tage sig i agt for. Det drejer sig blandt andet om klimabelastning. Det skal adresseres, sagde Thomas Roland.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.