Ny økologiforordning får blandet modtagelse

I ellevte time opnåede det maltesiske formandskab i EU foreløbig enighed om en ny Økologiforordning.

Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, LF, er ikke helt enige om, hvad de skal mene om det kompromisforslag til en ny Økologiforordning, et flertal i Særkomitéen for Landbrug vedtog 29. juni. Kompromisteksten skal nu godkendes af Ministerrådet og Parlamentets udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter og Parlamentets plenarmøde

- Det er et kompromis, der er indgået, og der er nogle områder, hvor vi er trætte af resultatet. Det gælder konkret i forhold til for eksempel udviklingsmulighederne for den økologiske væksthusproduktion og for de krav, der lægges op til for produktionen af økologiske fisk og muslinger. Og så gælder det i forhold til de kontrolkrav, der stilles til supermarkeder, der gerne vil sælge økologiske varer, siger Lone Andersen, viceformand i LF; men hun mener, det er positivt, at der nu er en afklaring.

- Helt grundlæggende, så får vi ikke en masse nye ting ind med det forslag, som ligger på bordet, men vi tror, det baner vejen for en mere dynamisk udvikling af økologien, og det ser vi gerne, siger hun.

Tre år er spildt

Landbrugspolitisk chef, Sybille Kyed, fra ØL er mindre begejstret:

- Vi har spildt tre år på at forhandle om en forordning, uden at vi kan se frem til at få en revideret forordning, der gør økologien endnu bedre, siger hun og tilføjer:

- Det er godt, at forhandlingerne først landede i år. Der er rettet op på flere problematiske områder særligt i den sidste periode af forhandlingerne, men der er også sket ændringer, som kan være meget dramatiske for danske økologer - for eksempel krav til placering af anlæg til linemuslinger, der kan lukke den danske produktion, og kontrolbestemmelser, der gør det bureaukratisk tungt at sælge uindpakkede varer i detailleddet.

Straffes for andres brug af gift

Sybille Kyed understreger, at det er vigtigt med en stærk kontrol, men det er også vigtigt, at det ikke er økologien, der skal betale for, at konventionelle landmænd må bruge sprøjtemidler.

- Der er tale om en skærpelse af kravene, som betyder, at det er den økologiske producent, der skal sikre, at de økologiske produkter ikke forurenes med pesticider og andre forbudte hjælpestoffer, som bruges i den konventionelle produktion, siger Sybille Kyed.

Til gengæld glæder hun sig over, at det nu fremgår endnu tydeligere, at økologisk planteproduktion skal foregå i jord - også når der er tale om væksthuse.

- Det er spændende, at heterogent plantemateriale fremhæves, vi håber, det kan styrke mulighederne for at arbejde med heterogent plantemateriale, ligesom landmændenes ret til at dele udsæd er fremhævet, siger Sybille Kyed og tilføjer:

- Vi har hele tiden skullet have databaser over økologisk udsæd og planter, nu udvides dette til husdyrområdet.

Mindste fællesnævner

- Resultatet af forhandlingerne viser dog alt i alt, at vi skal erkende, at økologiforordningen ikke er og bliver mere end mindste fællesnævner. Økologerne er nødt til selv at tage ansvar for, at økologien vedbliver med at være aktuel, og det bedste bud på en ny vej for landbruget. Det kan for eksempel være ved et initiativ som ØL’s arbejde med GårdUdviklingsaftaler og et tæt samarbejde mellem økologiens søsterorganisationer i EU og globalt i rammerne af IFOAM, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer:

- Økologien gav det økologiske regelsæt til EU-Kommissionen for at få en direkte placering i EU’s landbrugspolitik. Det lykkedes, det har vi fået, og det skal vi fastholde. Men vi skal også tage ansvar for, at økologien kommer videre, så den fortsat lever op til egne og forbrugernes forventninger.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.