Bevaringen af de plantegenetiske ressourcer har brug for et løft

Er arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark stik mod den officielle jensigt kortsigtet, diskontinuerligt og uforpligtende?
På Pometets 13 ha store plantage kan man finde en omfattende samling af jordbær, ribs, stikkelsbær, solbær, hindbær, brombær, hyldebær, kirsebær, blommer, æbler, pærer, mispler, kvæder, kræger, valnødder, kastanjer og hasselnødder.

I december måned blev der afholdt temadag om jordbrugets plantegenetiske ressourcer på Det Grønne Museum ved Gl. Estrup. Baggrunden for mødet var Landbrugsstyrelsens strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer 2017 - 2020, der blev offentliggjort tilbage i august måned. Ifølge Birgitte Lund, dansk koordinator for jordbrugets genetiske ressourcer ved Landbrugsstyrelsen, er formålet med den nye strategi at sikre det langsigtede, kontinuerlige og forpligtende arbejde med de plantegenetiske ressourcer. Denne påstand var flere af de fremmødte til temadagen dog ikke enig i. De betegnede nærmere arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark som kortsigtet, diskontinuerligt og uforpligtende. En af dem var Torben Toldam Andersen, lektor ved Københavns Universitet, der på dagen gav en status for frugt og bærbevarelsen. Et område, der længe har været under pres, og som på nuværende tidspunkt er presset til det yderste.

Mangel på finansiering

Mens det danske frøformerede materiale bliver bevaret i den fælles nordiske genbank, NordGen, har Danmark alene ansvaret for bevaringen af jordbrugets vegetativt formerede plantegenetiske ressourcer. Aarhus Universitet har ansvaret for den nationale samling af grøntsager, og det finansieres gennem myndighedsarbejde. I modsætning hertil finansieres samlingen af frugt og bær, der ligger hos Pometet ved Københavns Universitet, delvist af Københavns Universitet, delvist af projektbevillinger og ifølge Torben Toldam-Andersen er aktiviteterne voldsomt underfinansieret.

- Som andre offentlige instanser har vi været pålagt en besparelse på to procent årligt de sidste 20 år. Det er resulteret i, at bemandingen er faldet ved flere af de gentagne fyringsrunder, som universiteterne har været igennem i denne periode. Det svarer i gennemsnit til en halv stilling ca. hvert femte år. Man hører ofte overlægerne sige, at nu vil de ikke længere, fordi de ikke kan stå inde for det, der foregår på deres afdeling. Men det samme er gældende for os. Der er opbygget en markant underfinansiering af det her område i Danmark. Hvis vi skal kunne sige, at vi gør det godt nok, så skal der væsentlig flere midler til, forklarer han.

Kig til nabolandene

Torben Toldam-Andersen foreslår de danske politikere at tage ved lære af vores naboer, når det kommer til bevaringen af de plantegenetiske ressourcer.

- Jeg er lidt misundelig på vores nabolande. I Sverige har de et nyt centralt arkiv, der sørger for en langsigtet bevaring af de plantegenetiske ressourcer. Desuden har de 17 lokale klonarkiver for frugt og bær, og reelle kontrakter om bevarelsen. Norge og Finland har ligeledes både centrale og lokale arkiver. Det er alle sammen gode eksempler til efterlevelse, forklarer han og fortsætter:

- Går man ind på NordGens hjemmeside, er der en infoside med links til de nationale hjemmesider. Alle linker én videre til flotte hjemmesider, med undtagelse af det danske link. Det linker videre til en side ved Landbrugsstyrelsen, som ikke virker, og det føles meget symptomatisk på Danmarks prioritering af det her område. De midler, som årligt afsættes til aktiviteter inden for området, er også markant lavere end i de øvrige Nordiske lande. I betragtning af, at Danmark historisk er et meget vigtigt havebrugsland i Norden, så er det beskæmmende, at vi er det eneste land, hvor prydplanternes bevarelse ikke er inkluderet i bevarelsesarbejdet.

Læs mere i Økologi & Erhverv nr. 624

Husk, at skrive Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.