Aflivning af hanekyllinger fortsætter

Det kan ikke svare sig at opdrætte hanekyllinger til kødproduktionen. Dyrenes Beskyttelse vil undersøge alternativer.
Det har ikke kunnet svare sig for producenterne at avle hanekyllingerne som slagtekyllinger, og derfor vil de nu arbejde på andre løsninger for at undgå straksaflivningen.

Da Dyrenes Beskyttelse i 2015 satte sit stempel på en række økologiske æg, var det med henblik på at få standset aflivningen af daggamle hanekyllinger. Producenterne, der fik ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-stemplet indvilgede således i at opdrætte hanekyllingerne med henblik på senere slagtning frem for øjeblikkelig aflivning.

Nu må branchen og Dyrenes Beskyttelse imidlertid konstatere, at forsøget er mislykket – det er ikke økonomisk rentabelt.

- Omkostningerne ved at opdrætte et hold hanekyllinger af æglæggertypen er meget højere end for et hold slagtekyllinger – uanset om det er konventionelle eller økologiske slagtekyllinger, forklarer Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent ved landbrugsafdelingen hos Dyrenes Beskyttelse.

Velfærdsmæssigt godt

Erfaringerne med at opdrætte hanekyllingerne var rent velfærdsmæssigt gode, fortæller hun: Der var lav dødelighed og ingen tegn på aggressiv adfærd eller fjerpilning.

Men når man har med en æglæggerrace at gøre, koster det på kødet. Slagtevægten lå væsentligt under de konventionelle og økologiske slagtekyllingers, og kødmassen var desuden mindre. Hanerne spiste også relativt meget foder, og disse omkostninger ville primært afspejle sig i en højere pris på æggene, hvilket kan ramme salget.

- Samtidig med at der er betydeligt mindre kød på slagtekroppen, vil det være tvivlsomt, om der reelt er mulighed for at sælge de slagtede hanekyllinger, siger Pernille Fraas Johnsen.

Vil finde en plan B

Dyrenes Beskyttelse er nu ved at undersøge alternative løsninger herunder kønssortering af det befrugtede æg, og om aflivning med gasning af daggamle hanekyllinger egentlig er den mest humane aflivningsmetode. Derudover lægger Dyrenes Beskyttelse op til, at der skal være krav om, at producenter med foreningens mærke skal bruge de aflivede hanekyllinger som foder, så de ikke går til spilde.

Foreningen ærgrer sig over situationen og vil fortsat forsøge at finde en bedre løsning end aflivning af de daggamle hanekyllinger.

Aflivningen er en nødvendighed

Hardy Eskildsen, adm. direktør for og ejer af rugeriet Top Æg ApS, bekræfter, hvad Dyrenes Beskyttelse beretter:

- Æglæggerne er så små, at de ikke kan få nok kød på sig – de ­spiser sig selv op i foder. Får vi så nogle, der er større, mister vi til gengæld nogle æg, og så stiger omkostningen ved at producere et økologisk æg.

Hardy Eskildsen mener, at kønssortering før udklækning er fremtidens løsning.

Adspurgt om sit syn på den etiske problemstilling i at aflive daggamle hanekyllinger svarer han, at det lige nu er en nødvendighed for at have en effektiv ægproduktion.

- Vi bruger 80-90 pct. af vores hanekyllinger som dyrefoder, fx til zoologiske haver. For mig er problemet ikke så stort, for ellers skal de jo finde andre kilder til at fodre dyrene. Jeg synes, at det indgår i en normal fødekæde til dyrene. Det er jo ikke noget, vi smider ud i affaldsspanden, siger Hardy Eskildsen.

Læs ”Er det uetisk at aflive daggamle hanekyllinger?” i Økologi & Erhverv nr. 626.

Husk, at skrive Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.