Landmand: Vi skal alle bidrage

Landmand Torben Myrup er en af de mælkeproducenter, der har fået udarbejdet en klimahandlingsplan. Sammen med Økologisk Landsforening inviterede han til åbent hus på sit landbrug, så andre landmænd kan få inspiration.
Landmand Torben Myrup (midt) holdt åbent hus på sin bedrift, hvor Økologisk Landsforenings klimakonsulent, Mette Kronborg, (2. fra venstre) gennemgik hans tiltag og erfaringer sammen med de øvrige fremmødte.

Småstenene knaser under bilens hjul, inden Mette Kronborg, klimakonsulent hos Økologisk Landsforening, parkerer bilen og tager nogle sammenhæftede A4-papirer op.

- Jeg skal lige tjekke op på hans klimahandlingsplan, siger hun, imens to hunde løber mod bilen og kigger nysgerrigt ind ad ruderne.

Dagens arrangement, ’Klima og energioptimering af din bedrift’, skal give besøgende et indblik i de indsatser, som Torben Myrup har implementeret på sin bedrift, Højagergård, for at sænke klimaaftrykket efter rådgivning fra Mette Kronborg.

Foran stuehuset uddeler Mette Kronborg klimahandlingsplanen, der beskriver Torben Myrups indsats til de syv besøgende landmænd og en enkelt landbrugsfaglig underviser, som har taget turen til Højagergård i Aars. Derudover er Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten til stede, da han skal supplere med gode tip til energibesparelser på bedriften. Der er omtrent 200 køer på gården, og dyrkningsarealet er på 273 ha. Torben Myrup har desuden et skovareal på tre ha og 14,5 km læhegn. Beplantning er godt for klimaet, fordi der bindes kulstof i vedmassen og i jorden under træerne.

Højere levealder gavner klimaet

Et af de indsatsområder, som Mette Kronborg har snakket med Torben Myrup om, er en højere levealder hos køerne. Jo længere tid, de kan give mælk, desto mindre er behovet for, at der opdrættes kvier til udskiftning, som også er medvirkende til et øget udslip af metan - en anden og mere potent drivhusgas end CO2.

Hvis indsatsen kombineres med forlænget laktation, vil antallet af kælvninger gennem koens levetid også falde, hvilket vil reducere metanudledningen pr. kg mælk, yderligere. Gennem en forlængelse af laktationen på 30 dage vil det være muligt at reducere bedriftens udledning med 18 ton CO2-ækvivalenter.

Mere selvforsyning

Efter at have set på en af flokkene af køer, viser Torben Myrup gruppen hen til store bunker af hestebønner. Bønnerne er med til at øge selvforsyningsgraden af proteinfoder og dermed mindske behovet for at importere protein dyrket i udlandet.

- Se det var jo så et forsøg. Sådan er det jo altid første gang, man prøver noget, siger Torben Myrup og fortæller, at de er nemme at høste og håndtere, men at udbyttet gerne skal være højere i fremtiden.

- Er der nogen af jer andre, der har prøvet at dyrke hestebønner? spørger Mette Kronborg, hvortil en af deltagerne svarer, at han har prøvet og vil forsøge igen i år - gerne med et højere udbytte, end det, Torben Myrup beretter om.

Mødt op for inspiration

De fremmødte begynder herefter at debattere deres egne erfaringer med udbytter og jordkvaliteten. Nogle ting er lykkedes – andet er gået mindre godt. En del af dem har allerede fået udarbejdet en klimahandlingsplan og er mødt op for yderligere inspiration.

- Det er i hvert fald et alternativ til importeret kraftfoder, og vi bliver jo nødt til at se på alternativer, siger Mette Kronborg om hestebønnerne, før hun og resten af gruppen går videre ud af stalden og hen mod en af markerne.

På vejen nævner hun, at det også er gavnligt med hyppigere udslusning af gylle til gylletanken, fordi der er varmere i stalden, og der dannes mere metan, jo varmere der er.

- Og hvis man så også har overdækket sin gylletank, medfører det en yderligere reduktion i udledningen af metan, supplerer hun, før gruppen standser foran en tilstødende mark.

Torben Myrup peger ud mod nogle læhegn, der skyder op et godt stykke ude på marken. Læhegnene er ikke kun gode for biodiversiteten, men også til gavn for klimaet, fordi de binder rigtig meget kulstof. Beregninger viser, at hver hektar læhegn binder 12,8 ton CO2 pr. år.

Efter rundvisningen bliver gæsterne budt inden for i stuehuset, hvor Torben Myrup har dækket op til frokost, hvorefter Mette Kronborg tager ordet.

- Der er flere grunde til klimatiltag. For det første er det som økolog naturligt at tage vare på Jorden. For det andet har forbrugerne en forventning om, at de kan købe klimavenlige varer – og den forventning vil kun blive øget i fremtiden. For det tredje kommer vi ikke uden om det lovmæssige. Der kommer krav om reduktioner – den ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landmændene - skal sænke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005, forklarer Mette Kronborg og viser en grafik frem, der illustrerer landbrugets udledning og optagelse af drivhusgasser.

Intet af det er umuligt

For Torben Myrup giver det god mening at udføre flere af de forbedringer, som klimahandlingsplanen har angivet.

- Og hvis det giver flere penge, giver det jo god mening, siger han og bruger forlænget laktation som eksempel.

- Man skal tage de lavthængende frugter. Der er jo ikke noget negativt i de ting – intet af det er umuligt.

Adspurgt, om han også ville klimaeffektivisere, hvis det kostede noget på bundlinjen, svarer han:

- Jeg ville også ofre lidt for at være med på det her hold. Der skal også være en klode til vores børn, og det kan ikke hjælpe, at vi ikke alle vil være med til at bidrage med noget. Derudover giver det mere medvind rent politisk, hvis vi viser, at vi er medspillere.

Efterfølgende fortæller Carsten Vejborg om, hvor meget energi der kan spares ved at udskifte ældre belysning til LED-pærer og isolere bedre. Dermed sparer man ikke blot penge på elregningen, men man sænker også sin udledning af drivhusgasser.

Vi vil gerne gå foran

Andreas Larsen, der er mælkeproducent i Brønderslev, har i modsætning til flere af de andre fremmødte ikke fået udarbejdet en klimahandlingsplan – det har dog ikke hindret ham i selv at sætte gang i flere initiativer. For ham har det derfor været rart at møde op og få bekræftet, at meget af det, han selv er i gang med for at klimaoptimere sin bedrift, er rigtigt.

- Som økologer vil vi gerne gå foran – det er sund fornuft, siger han.

Han benytter sig af varmegenvinding fra sit mælkekølingssystem, hvor vand forkøler mælken og kombineres med et jordvarmeanlæg. Herigennem udnyttes varmen fra mælken og bliver brugt til at opvarme stuehus og vand i stuehus og stald. Næste skridt for Andreas Larsen er at få vurderet, om al belysning fremover skal være LED-lys.

- Jeg kunne godt overveje at få lavet en klimahandlingsplan. Men nu har jeg jo så den her, siger han og lægger sin hånd på det klimakatalog med 40 konkrete tip, som blev udarbejdet i Økologisk Landsforenings tidligere projekt ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’.

Det næste skridt i kampen mod klimaforandringer for Økologisk Landsforening er at medvirke til udvikling af tiltagene, der kan benyttes for at reducere den enkelte bedrifts klimabelastning, og at få oplyst endnu flere økologer om, at klimatiltag giver mening på flere niveauer, herunder også det økonomiske.

Oplysning, handling og ansvarsfølelse er vejen til et mere klimavenligt økologisk landbrug, mener Mette Kronborg.

Husk, at skrive Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.