Se verden fra en bis perspektiv

Hvis du giver en bid af din agerjord til en blomsterstribe, leverer Økologisk Landsforening frø til 1.000 kvm.
Forestil dig, at du er en sulten bi på jagt efter føde, og lav gerne øvelsen på forskellige tidspunkter i løbet af året. De tidligste humlebier er på vingerne i februar eller marts. Har du blomster på gården i februar?

Insekterne er i voldsom tilbagegang, kunne et tysk forskningsprojekt sidste år fortælle. I projektet har forskerne siden slutningen af firserne årligt undersøgt mængden af insekter ved hjælp af opstillede fælder, og resultatet var alarmerende. Forskerne registrerede en tilbagegang i insektmasse på 75 pct. Mange af os studsede nok over udmeldingen om den drastiske tilbagegang, og forsøgte at huske, hvornår vi sidst skulle forbi en tankstation for at vaske bilens forrude fri for den makabre kirkegård af uheldige insekter. I sommeren 2017 var det ikke ofte. Udsving i arternes bestande er naturligt. Faktorer som blandt andet nedbør og temperaturer betyder, at der kan være store forskelle i bestandene fra år til år. Men resultaterne fra det tyske forsøg er for drastiske og vedvarende til, at forskerne mener, at nedgangen kan tilskrives naturlige udsving. 

Insekterne er mere vigtige for os, end vi egentlig går og tænker over til dagligt. Mere end firs procent af verdens vilde planter er afhængige af bestøvning med hjælp fra insekter. For afgrøder i Danmark er tallet kun nogle få procent, men globalt set er det omkring en tredjedel. I praksis vil vores diæt skulle ændres betragteligt, hvis det ikke var for de bevingede pollenbærere. Og det er alle de sjove ting, vi skulle undvære, for de store mængder af vores fødevarer, som vil kunne klare sig uden bestøverne, er dem, som er baseret på korn, ris og majs. De fleste frugter, grøntsager, nødder og sågar nødvendigheder som chokolade og kaffe, vil vi skulle kigge langt efter.

Hvad skyldes tilbagegangen?

Det er faktisk ikke så nemt at give et entydigt svar på. De fleste forskere er enige om, at tilbagegangen skyldes en cocktail af flere faktorer, hvor mangel på føde og plads samt påvirkning med pesticider er nogle af de vigtigste. Hvor levende hegn og skel tidligere bød på en variation af blomstrende urter, er mange nu nedlagt, eller stærkt påvirkede af næringsstoffer og pesticider. Markerne er fri for alt andet end den afgrøde, landmanden dyrker, og med mindre det er en afgrøde i fuldt flor, er der ikke meget bimad at komme efter. Før og efter blomstring er det en ørken. Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor et menneske skal løbe i cirka en time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi til sammenligning skulle flyve i 30 sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse. Med sådan en forbrænding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

Hvad kan vi gøre?

En øvelse, som måske virker lidt fjollet, men som kan give et nyttigt overblik, er at gå en tur på gården med bibriller på. Forestil dig, at du er en sulten bi på jagt efter føde, og lav gerne øvelsen på forskellige tidspunkter i løbet af året. De tidligste humlebier er på vingerne i februar eller marts. Har du blomster på gården i februar? En af de fineste planter til de tidlige humlebier er pil, da den blomster tidligt og med mange blomster, som ikke ser ud af noget særligt for os mennesker, men for humlebien er en lækker vinterbuffet. Hen over foråret, sommeren og efteråret tager den ene blomstrende plante forhåbentlig over efter den forrige, og hvis man sørger for at have brakarealer, levende hegn og afgræsningsmarker, vil man måske kunne finde biføde sæsonen igennem. Læg mærke til, hvor blomsterne er, og hvor mange der er. Kan det blive bedre?

Ofte vil gode naturelementer omkring marken have gavn af en ekstra buffer, så de beskyttes mod markens næringsstoffer. Som bekendt skal natur ikke bruge gødning, så en udyrket stribe mellem marken og naturelementet er et glimrende naturtiltag. I striben kan man lade den naturlige flora spire frem. Det er ofte en god idé, da jorden gemmer på spændende og gavnlige urter, der blot har ventet på en chance for at etablere sig. Mange landmænd vil gerne se lidt hurtigere og måske mere farverige resultater, og så kan man vælge at udså en blomsterstribe med gode planter til de vilde bestøvere.

Gratis blomsterfrø

Økologisk Landsforening hjælper i år de økologiske landmænd med at hjælpe bestøverne, og derfor uddeler vi gratis 200 poser blomsterfrø. Vi beder blot om, at striberne udsås i økologisk landbrugsjord. Skel og grøftekanter er i forvejen gode lokaliteter for bestøverne, også selvom de tilhørende blomster måske ikke synes af meget, og derfor gør frøene meget mere gavn som bufferen i markkanten. Foreningen er i samarbejde med KP Økofrø i gang med at udvikle en frøblanding, der giver føde til både vilde bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer.

Her kan du tilmelde dig projektet. Så modtager du i starten af marts frø til 1.000 kvm. samt et informationsskilt om vilde bestøvere, som du kan sætte op nær striben.

 

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Husk, at skrive Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.