Økokylling med smag og historie giver merværdi

Selvom Danmark årligt producerer omkring 100 mio. kyllinger, så er kun 1,5 mio. af dem økologiske. Branchen har brug for udvikling, og et af benene, der kan styrke udviklingen, er robuste og aktive racer, der samtidig lever op til forbrugernes forventninger til en økokylling.
Lone Hedegård vil ikke byde kyllingerne at rende rundt i mudder i udearealerne, og hvis de er inde hele tiden, så lever produktionen ikke op til de forventninger, forbrugerne har til en økologisk kylling. Derfor slagter og indfryser hun de kyllinger, hun producerer hen over sommerhalvåret, og kan dermed sælge kyllinger hele året, uden at det røde Ø-mærke bliver kompromitteret. Foto: Kirsten Haug

Fjerkræproducent Lone Hedegaard fra Gothenborg udtrykker stor bekymring for, hvor den økologiske slagtekyllingeproduktion er på vej hen, for de seneste ændringer i branchen med at hæve den daglige tilvækst fra 35 til 38 gram, og detailhandlens krav til deres leverandører om at producere mindre og mere ensartede kyllinger, er ikke godt for dyrevelfærden, mener hun.

- Den økologiske slagtekyllingeproduktion skal leve op til forbrugernes forventninger om god dyrevelfærd. Ser forbrugerne for eksempel mine kyllinger i skov og på grønne kløvermarker, så tror de jo alle økologiske kyllinger lever på denne måde. Men det er jo langt fra rigtigt, og når så branchen tager yderligere skridt væk fra de økologiske principper, er jeg bange for, at troværdigheden af det røde Ø-mærke er ved at blive undermineret, påpeger Lone Hedegaard med alvor i stemmen.

Lone Hedegaard afsætter sine kyllinger ad egne kanaler og sætter derfor også sine egne rammer for produktionen.

Muligheder i værdikæden

Lige netop disse problemstillinger har Multichick-projektet også identificeret. For udover udviklingsmuligheder i primærproduktion, har Multichick-projektet også kigget på muligheden for at udvikle værdikæden i branchen. Her har aktører fra de forskellige led givet deres bud på muligheder og begrænsninger for en positiv markedsudvikling for den økologiske slagtekylling.

For selvom økologi hitter hos danskerne, så halter salget af økologisk kylling gevaldigt efter andre fødevarer. Og det kan jo undre, når der er en markant forskel mellem en økologisk og en konventionelt produceret kylling i forhold til adgang til udeareal, race, væksthastighed, foder og belægningsgrad. Samtidig efterspørger danskerne i større grad specialprodukter og lokale varer, der kan opfylde ønsket om fødevarer med mere dyrevelfærd, smag, klimavenlig produktion mv. Derfor er der et potentiale ved at øge tilgængeligheden af økologiske kyllinger gennem alternative afsætningskanaler.

Forbedret kommunikation

I produktionen er der store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig måde. Her er det vigtigt, at den værdi, der ligger i de forskellige produktionsformer kommunikeres ud til forbrugerne, så merværdien ved hver produktionsform bliver helt tydelig. På denne måde kan forbrugeren træffe oplyste valg.

Det er også vigtigt at huske på, at den økologiske kylling er den dyreste i køledisken, og dermed har forbrugeren også store forventninger til dens kvalitet. Den skal smage som i ’gamle dage’ og have kødfylde med smag og struktur. Sådanne ændringer kan betyde andre racer end dem produktionen bruger i dag og specialdesignede fodringsstrategier - og dermed også en kompleks omstilling af værdikæden.

Samlet ansvar i værdikæden

Herudover er der behov for, at alle aktører i værdikæden, heriblandt også supermarkederne, tager ansvar for opbygning af kvaliteten i primærproduktionen. En bedre spisekvalitet i form af bedre tekstur og smag kan igen betyde kyllingeracer med en længere produktionsperiode. Og det konflikter med slagteriernes og supermarkedernes interesser, idet de efterspørger små og ensartede kyllinger. Når fokus er på det, der i manges øjne er et billigt standardprodukt, undergraves den kvalitet og det produktionssystem, som producenterne har arbejdet i mange år på at bygge op.

Økokylling med kød på brystet

Arbejdet i Multichick har altså identificeret nogle mulige udviklings aktiviteter, der er ret omfattende men mulige, hvis de enkelte aktører ønsker at fastholde troværdigheden af det røde Ø-mærke, og arbejder i samlet flok for at levere produkter, som lever op til forbrugernes forventninger og til de økologiske principper.

- Med Multichick-projektet har vi fået skabt en del viden om forskellige udviklingsveje, og vi håber, at aktørerne vil arbejde videre med at udvikle den danske økologiske kyllingeproduktion. Der er meget at lære, både af den udvikling andre varekategorier, så som specialøl- og mel, har gennemgået og af de alternative udenlandske produktionskoncepter, som f.eks. de franske Label Rouge kyllinger, der er meget succesfulde. Vi har for eksempel også på det seneste set, at slagteriet Danpo, der står for omkring halvdelen af den danske kyllingeproduktion, arbejder i retning af en mere værdibaseret produktion. Det tror jeg helt klart, er vejen frem for de danske kyllingeproducenter, påpeger Martin H. Thorsøe, postdoc ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, som har stået for værdikæde-forskningen i Multichick projektet. Han tilføjer:

- Det er vigtigt, at de danske økologiske producenter er i stand til at imødekomme de forventninger, som forbrugerne har til deres kylling, hvis de skal have del i denne markedsudvikling, ellers vil dele af markedet delvist blive overtaget af udenlandske producenter, og det vil være ærgerligt.

Kirsten Haug er kommunikationskonsulent ICROFS.

Læs hele artiklen i Økologi & Erhverv nr. 628.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.