Fem slæt er bedre end fire

Økonomien for mælkeproducenten er bedst, hvis man når fem slæt i løbet af sommeren; men har man storracede dyr, holder de næsten ydelsen, hvis vejret driller, og man kun når fire slæt.
En god slætmark kræver både forarbejde, og strategier for slæt og gødskning. Deltagerne på Økologisk Grovfoderdag fik forskningsbaseret viden med sig hjem.

To marker med kløvergræsforsøgsparceller indgik også i Økologisk Grovfoderdag. Parcellerne blev anlagt i 2017 med 50 pct. frøblanding 22 og 50 pct. frøblanding 42.

- Her i andet brugsår er det tydeligt, at i den parcel, hvor der blev taget det sidste slæt så sent som 24. oktober, er kløvergræsset meget hullet. Tilsvarende er der mere rødkløver på den parcel, der blet slået sidste gang 31. juli, konstaterede kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, da han viste Vejgårdens forsøgsparcellerne med kløvergræs frem.

Han funderede også over, hvilken betydning det dårlige sommervejr i 2017 havde fået for marken.

- Vi nåede kun fire slæt. Og hvad havde vi set, hvis der havde været tale om en ældre mark? Rødkløver-andelen ville i hvert fald være mindre, for rødkløver er ikke persistent, sagde Søren Lykke-Jensen.

Fem slæt giver bedst økonomi

Deltagerne på Økologisk Grovfoderdag fik blandt andet udleveret et skema, der detaljeret sammenlignede fordele og ulemper ved at tage fire eller fem slæt i løbet af sæsonnen.

- Differencen er 147.000 kr. i fem slæt-strategiens favør ved 200 køer og frøblanding 35, sagde Søren Lykke-Jensen. Han fortsatte:

- Men differencen er ikke større, end at mælkeproducenter med storracede dyr godt kan holde ydelsen, hvis vejret driller - som det skete sidste år, og man kun kan nå fire slæt. Har man jerseykøer, er det derimod vigtigt, at man når fem slet, for de små køer har svært ved at fordøje kløvergræsensilagen, hvis ensilagen bliver for ligninholdig.

Proritér nye slætmarker

Deltagerne på grovfoderdagen fik også syn for sagen i forbindelse med gødskning af slætgræsmarker.

- Førsteårsmarker og første slæt skal prioriteres. De skal have vand og kalium resten af sæsonen. Får de det, leverer de, sagde planteavlsrådgiver Lisbeth K. Knudsen fra ØRD.

Hun refererede også til landsforsøg med svovl, der viser, at gødskning med gylle giver høje merudbytter, selvom der er målt et lavt indhold af svovl i første slæt. Forsøgene viste også, at der er merudbytter for gødskning med patentkali alene, men udbyttet er mindre, end når der også anvendes gylle. Og i modsætning til, hvad man troede inden forsøgene, så er udbytteresponsen på svovl faktisk beskeden.

- Det store spørgsmål er, om køerne betaler for svovlen i ensilagen fra slætmarken, når marken ikke vil, sagde Lisbeth K. Knudsen.

Tag prøver i efteråret

Landsforsøgene viste også, at udbytterne stiger, når der gødes med begge disse næringsstoffer i stedet for kun med svovl, konstaterede Lisbeth K. Knudsen.

- Der er forskel på, hvilken kali du vælger. Flydende vinasse er billigt, men svært at fordele jævnt. Pulvervinasse blandet op med kalk er en god blanding. Tilsvarende er patentkali let at håndtere, men den er dyr og kræver jordprøver - og husk at tage jordprøverne om efteråret, inden I begynder at gøde marken om foråret, sagde Lisbeth K. Knudsen og tilføjede:

- Det er også vigtigt, at I ved, hvad der er i gyllen, så marken får de næringsstoffer, I tror, den får.

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.