Udvalgsformændene: Her er vores største udfordringer

Økologisk Landsforenings ni udvalgsformænd har nu konstitueret sig. Økologi & Erhverv har i den forbindelse stillet dem alle det samme spørgsmål: Hvad er den største udfordring inden for dit område lige nu?

Henrik Biilmann, formand for Virksomhedsudvalget

- Det er hele tiden at sikre, at markedet er i balance. At vi som virksomheder og producenter af økologiske produkter evner at følge med markedet og evner at læse markedet rigtigt, med hensyn til hvordan det udvikler sig. Det drejer sig både om mængder, men også hvilken vej efterspørgslen går i, og den bevægelse, der er blandt salgskanalerne: Hvordan udvikler onlinehandlen, detailhandlen og foodservice-sektoren sig? Særligt for økologi er det en udfordring, at omstillingen tager længere tid (den toårige omlægning, red.). Det gør, at virksomhederne er nødt til at være endnu mere fremsynede, fordi reaktionstiden er noget længere i økologien. Markedet venter jo ikke, så vi har ikke den luksus i den anden ende. De, der har mest succes i markedet, er dem, der er i stand til at forudsige det længere tid i forvejen. At vi har et virksomhedsudvalg giver mulighed for dialog og sparring med markedsafdelingen i Økologisk Landsforening og med foreningen på den kommercielle del.

 

Carsten Sørensen, formand for Kødudvalget

- Det er den vegetarbølge, der skyller indover landet. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er økologi bare nemmest, når der er kreaturer på en ejendom, og rykkes der for meget ved det, bliver det endnu vanskeligere at dyrke tingene økologisk, fordi sædskiftet, hvor man veksler mellem at dyrke kløvergræs og korn, er meget nemmere. Man kan ikke dyrke græs, medmindre man har kreaturer til at spise det. Vi er nødt til at forklare, at tingene ikke bare er sort/hvide. Især inden for mit felt er der masser af naturpleje, som de dyr udfører, og hvis ikke man har kreaturer til at afgræsse det, vil de ferske enge forsvinde. Man kan sagtens hoppe med på præmissen om, at vi skal spise mindre kød, for vi har aldrig spist så meget kød som i dag. Da jeg var dreng, spiste vi nok det halve af, hvad vi spiser nu. Vi skal heller ikke producere så meget kød. Vi skal lave det økologisk på den rigtige måde, hvor dyrene får frisk luft og plejer engene.

 

Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget

- En stor udfordring lige nu er, at vi ikke har pladser nok til slagtesvin. Der er for mange sohold i gang, og de producerer måske bedre end forventet, så nu mangler vi pladser til slagtesvin. Slagterierne kan godt tage grisene, men der mangler pladser at fede dem op på. Nogle har både sohold og feder selv slagtesvin, mens andre sælger grisene videre til opfedning, og siger aftageren så fra, står man med et problem. For nogle år siden efterspurgte landmænd smågrise, men da var der mangel på dem. Siden er der kommet flere smågriseproducenter, og nu er der så et overskud af smågrise i forhold til antal stipladser til slagtesvin. Når jeg taler med svinekonsulenter, er der ikke nogen, der ved, hvad de skal gøre. Det kan være, at nogle konventionelle har stald med udeareal, der kan laves om for billige penge, og så er der måske mulighed for at lave en lejeaftale. Det kan også være, at der findes landmænd, som er ved at trække sig tilbage, men godt kan passe nogle slagtesvin. Det handler om at se muligheder.

 

Lone Hedegaard, formand for Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg

- Vi har fået hård konkurrence på almindelige kolonialvarer, fordi supermarkederne har fået så mange økologivarer. Det er fint, men det giver større konkurrence. Vi skal tænke anderledes, end vi har gjort tidligere. Vi skal gøre gårdbutikkerne mere til et eventsted eller noget med weekendsalg, fordi tendensen nok er, at den almindelige forbruger ikke kommer forbi gårdbutikken i hverdagen. Det, vi kan herude, er at vise, hvor tingene kommer fra. Og så skal man have en webshop, hvis man ellers er til det og kan det. Måske kan man også få lidt flere samarbejdspartner. Der er også en stigende tendens til færdigmad – kan vi være med der eller samarbejde med nogen, der laver det? Vi skal tænke lidt anderledes og kreativt.

 

Lotte Lei, formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget

- Det er nok gødningsproblemet i relation til at leve op til det, som økologien virkelig står for: Det er selvfølgelig at få gang i recirkuleringen og have et godt sædskifte, som opbygger kulstof i jorden og så selvfølgelig at have næringsstofforsyninger over hele landet. Vi skal finde nogle løsninger, som er åbenlyse, forståelige og tilgængelige. For mig er udfasningen af konventionel svinegylle virkelig et kerneområde, som vi skulle have taget fat på hellere i går end i dag. Jeg mener, at løsningerne findes, men der er forsket for lidt i det, og der er gjort for lidt i at få det udbredt, men vi har taget fat: Vi holder to temamøder i udvalget i juli og august i Øst- og Vestdanmark, hvor der kommer producenter, der arbejder med kulstof i jorden og med grøngødning – de bruger ikke konventionel gylle og importerer stort set ingen gødning til bedriften.

 

Søren Bilstrup, formand for Planteavlsudvalget

- Min bekymring er, om der er afsætning nok til den kæmpe omlægning, der er lige nu, eller om vi får banket bunden ud af afgrødepriserne, hvilket så risikerer at få landmænd til at lægge tilbage igen. Så jeg håber, at vi kan finde flere afsætningsmuligheder, og at dem, der lægger om til økologi også har hjertet med i det og ikke kun gør det for økonomiens skyld. Markedet har plads til mere, men spørgsmålet er, om det har plads til alt det, der er på vej nu. Meldingerne er, at priserne kommer til at falde de kommende år. Derudover er der en udfordring i at fremskaffe nogle flere næringsstoffer – det arbejder vi meget med eksempelvis i projekter.

 

Lars Bredahl, formand for Æg- og fjerkræudvalget

- Vi har nogle tekniske udfordringer vedrørende hønniker. Det regelsæt, der gælder for de dyr, er kopieret fra høns, og vi har nogle uhensigtsmæssige regler, som dels er meget svære at efterleve og ikke er gode for dyrene. Et eksempel er, at alle fjerkrædyr skal have adgang til dagslys i staldene. Det kunstige lys bruges til at regulere dyrenes fysiologiske udvikling, og der kan opstå konflikt mellem den kunstige belysning og det naturlige lys. En uheldig konsekvens af for kraftigt dagslys kan i enkelte tilfælde resultere i kannibalisme hos hønnikerne. Vi arbejder på at få gjort det til lov, at man må dæmpe eller helt blænde dagslyset af i perioder. Et andet område er slagtekyllinger: De skal lige som høns hver have fire m2 udeareal, men en tung slagtekylling er udviklet helt anderledes end en høne. Den har slet ikke brug for så mange m2. Måske skulle der i stedet stilles andre krav, for eksempel om beplantning. Vi er i en proces om det – myndighederne har fokus på det, og Sybille Kyed er i dialog med dem.

 

Kristina G. Due, formand for Ulandsudvalget

- En meget stor udfordring er at dokumentere, at økologiske dyrknings­metoder forbedrer jordens frugtbarhed, giver større udbytter og bidrager til at forbedre levevilkår, lokal fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet. Vores projekter i Østafrika leverer mange gode kvalitative data, men der mangler større dokumentation og forskning af økologi i de respektive lande samt lobbyvirksomhed.  Udfordrende er det også at få unge til at interessere sig for økologi og skabe arbejdsmuligheder på landet. Ofte har landbrug lav status, og afvandringen til byerne er voldsom. Forholdet mellem landbrug-skov-klima-energi kalder på forandring og at få lokale myndigheder og bønder til at engagere sig i skovlandbrug, der kan matche det aktuelle træforbrug, øge brugen af vedvarende energi og dyrkningssystemer, som involverer træer, levende hegn og skov. Endelig er der brug for flere partnerskaber og økologiske klynger med hensyn til finansieringen af bedre rammer for de danske, økologiske projekter. 

Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.