Sommeren er slut, problemerne er ikke

Vejen frem handler om at sikre en bred forståelse for rimeligheden i at skabe arbejdsforhold, som er sammenlignelige med det øvrige erhvervsliv og arbejdsmarked og mulighederne for et harmonisk generationsskifte. Det er en meget stor mundfuld at finde løsninger på, men der er ingen vej udenom. Og skal vi have et frodigt landbrugserhverv i fremtiden, skal der være plads til at eksperimentere og udvikle både teknologisk og i ejer- og driftsformer. Det er der ikke, når erhvervet er bundet på hænder og fødder.

Sommeren har budt på tørke. Landbruget vånder sig, mens resten af befolkning ser grønne græsplæner og husker en skøn sommer.

Og alligevel. Mon ikke det har bidt sig fast, at der er ved at ske noget, som rækker ud over vejrets drillende natur, og som er et eksempel på det ekstremvejr, som bliver det almindelige. Altså at der ikke mere er noget, der er almindeligt.

Var det bare vejret og klimaet, det handlede om. Nej, det handler om hverdagen og fremtiden for landbruget, som er dybt afhængig af en passende grad af forudsigelighed og robusthed i såvel de klimatiske som de økonomiske betingelser for eksistensgrundlaget. Med faldende produktion ville enhver fornuft sige, at alle skulle bidrage og ganske enkelt via stigende priser. Men sådan er det ikke, hverken for landbruget generelt eller for økologien specifikt. Landbrugets priser styres af globaliserede prismekanismer og af det marked, som eksempelvis med den økologiske mælk lige nu paradoksalt nok er overforsynet, selvom græsset gik i stå.

Alle river sig i håret for at finde den eller de løsninger, der skaber den nødvendige sikkerhed og de løsninger, der kan kompensere for sommerens misere og sidste års voldsomme vandmængder. Og parret med, at mange landbrug i forvejen er særdeles voldsomt presset af en økonomi, der ikke er solid, og at bankerne ikke har travlt med at strække hånden frem, så er situationen meget usikker. Hvem det rammer, hvor det rammer, hvornår det rammer og hvordan er spørgsmål, som er svære at få svar på. Derfor er der heller ikke landet nogle gode løsninger fra politisk hold.

Der er nok mange, der oplever, at problemerne afslører nogle meget grundlæggende og utilfredsstillende forhold for at drive sunde virksomheder i landbruget. Økologisk Landsforening arbejder for at ændre principperne for EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), og for at de penge, der kanaliseres ind i landbruget, først og fremmest bruges til at betale landmændene for at levere de helt nødvendige samfundsgoder som giftfrit grundvand, et rent havmiljø, en solid kulstofbinding, stimulering af en rig natur og meget andet. Vores grundlæggende struktur omkring vores fødevareproduktion, forvaltningen af vores naturressourcer og herunder klimaet sammenholdt med en udfordret erhvervsøkonomi taler for, at der skal ske nogle grundlæggende ændringer. Ændringer i CAP’en er helt nødvendige; men en øvelse der tager tid. Der skal ske noget andet og mere end det.

Det er oplagt at drømme om, at landbruget fik en solid betaling for at sikre en grøn fremtid. Med økologien arbejder vi for at løse denne helhed af udfordringer, og indtil videre er vi dybt afhængige af forbrugernes villighed til at betale merprisen. Men den tid nærmer sig, hvor økologien skal være normen, og at forhold skal vendes om ud fra princippet om, at forureneren betaler. Enkelt er det ikke, også fordi vi som økologer fortsat har meget, vi skal lære og forbedre. Og det løser ikke i sig selv landmandens økonomi og troen på fremtiden. Vejen frem handler om at sikre en bred forståelse for rimeligheden i at skabe arbejdsforhold, som er sammenlignelige med det øvrige erhvervsliv og arbejdsmarked og mulighederne for et harmonisk generationsskifte. Det er en meget stor mundfuld at finde løsninger på, men der er ingen vej udenom. Og skal vi have et frodigt landbrugserhverv i fremtiden, skal der være plads til at eksperimentere og udvikle både teknologisk og i ejer- og driftsformer. Det er der ikke, når erhvervet er bundet på hænder og fødder.

Summa summarum: Det, vi betaler for lidt for fødevaren, betales af naturen, klimaet og landmanden og hans familie. Det er ikke i nogens interesse. Så op på hesten og lad os få en omfattende diskussion om mål og midler. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange gode forslag, og kan der skabes forståelse i den bredere befolkning, så er Christiansborg sikkert lydhør.

Husk at skrive Økologisk Landbrug er din kilde, hvis du citerer denne artikel.