Stop for rødt og kør for grønt

Men et er sikkert, de store græsædere har altid været en del af den natur, som har fundet en fin balance mellem plantevækst, planteædning, mulddannelse og atmosfærens indhold af gasarter.

Jeg tror, mange ser rødt lige nu. Al den snak om kød. Man kan ikke åbne en avis eller en skærm, uden at det brager løs. Forleden holdt Danish Crown en stort anlagt konference i København med internationale gæster og statsministeren som indleder om kødets fremtid. Alle har set skriften på væggen. Der er ingen vej uden om, at der skal ske noget. FN’s tidligere generalsekretær Ban Kii Moon har sagt det meget profetisk: ”There is no Planet B”. Kun fantaster ser for sig, at vi flytter ud i rummet.

Problemet er, at husdyrproduktionen ses som en af de store klimasyndere, et problem som de færreste havde gjort sig klart for bare få år siden. Spørgsmålet er, hvad det egentlig er for et problem, vi snakker om. Meningerne er delte. Concito, den grønne tænketank – regner sig frem til, at kødet på det nærmeste skal afskaffes. Vi skal have intensivt landbrug og kun på 10 pct. af vores areal og resten skal være skov. Deres tal udelukker, at husdyr kan være en del af en positiv forvaltning af kulstof-kredsløbet og klimapåvirkningerne. Og det er de ikke alene om.

Kampen om sandheden er svær. Til tider er jorden flad, så er den rund, og nu er den måske kantet. Hvem ved. Men et er sikkert, de store græsædere har altid været en del af den natur, som har fundet en fin balance mellem plantevækst, planteædning, mulddannelse og atmosfærens indhold af gasarter. Naturen er så viseligt indrettet, at den med sin vidunderlige mangfoldighed af arter – biodiversiteten – netop kan skabe de balancer, som i sidste ende er det, der kendetegner Moder Jord, nemlig at den er en levende planet, som overordnet er i balance. Det er selve livet, der er nøglen til klimaets udfoldelse mere end omvendt. Klimaet er effekten ikke årsagen.

Der skal ske noget, og det gælder os alle. Men hvad, der skal ske, er en anden historie. Flere partier og DN med flere melder ud, at vi skal skære i produktion og forbrug af kød, tage jord ud af drift og plante skov. Men det er ikke så enkelt at finde de rigtige svar, og derfor er der en risiko for, at enhver med en mening om sagen kan finde sit eget svar. Det er uhyre kompliceret, kort og godt. Men der er ingen vej udenom.

Som økologer har vi altid hævdet, at vi skal lære af og efterligne naturen med den måde, vi driver landbrug på. Vi skal ikke modarbejde men samarbejde. Det er vi godt i gang med, men vi er også en del af en teknologisk verden, som ikke er særligt venligt stemt over for det naturlige. Derfor er vi i Økologisk Landsforening også optagede af kødforbruget. Og derfor arbejder vi målrettet med vores klimapolitik og naturindsats for:

At vi frivilligt udvikler økologien og nærmer os ideelle mål mere og mere med vores ØkologiLØFT. Det er landmændenes initiativ, fordi vi bare vil, og som vi altid har gjort som økologer: Ansvarligt og frivilligt benspænd med håbet om at markedet følger med.

At vi arbejder for i samarbejde med LF at skabe endnu mere liv og mangfoldighed i økologien, og at økologireglerne og dermed Ø-mærket skal udvides til at omfatte biodiversitet og klima.

At den kommende danske klimapolitik omfatter muligheden for at kræve/belønne landbruget for eksempelvis kulstoflagring.

At EU’s landbrugspolitik bruger sine milliarder til at aflønne landmændene for at levere samfundsgoder særligt for deres klimaindsats og naturbeskyttelse.

I sidste ende er det et spørgsmål om, at der skal sættes grænser og mål på verdensplan. Men i takt med det stigende internationale niveau bliver det sværere og svære at få øje på viljen til at gøre det nødvendige. Tænk bare på Trump, der har trukket USA ud af den internationale klimaaftale. Derfor er det afgørende at starte med os selv. Det gør vi med ØkologiLØFT, med rammerne i forhold til det danske Ø-mærke og med vores aktive EU-indsats sammen med IFOAM-EU for at tale kommissionen, parlamentet og ministerrådet til fornuft.

Ting tager tid. Lige nu føles det, som om det vil tage alt for lang tid med et nærmest uhyggeligt ur, der tikker. Blot for at sige, at uanset den gode vilje, også fra statsministerens side og med ham en bred del af både dansk landbrug og fødevareerhvervet, så er der ingen grund til at tro, at vi bliver overhalet indenom. Alliancen med brede kredse i samfundet og med forbrugerne for at løfte økologien, for at udbrede økologien og for at vores tankegang og praksis bliver morgendagens svar på fremtidens løsning er både en nødvendig og en konstruktiv vej. I takt med at det lykkes politisk at indarbejde og honorerer krav til klima og natur, kan vi se frem til at prisforskellen mellem konventionelle og økologiske varer mindskes, og at markedet dermed kan spille endnu stærkere med i forandringsprocessen.

Verden er kompliceret men vores helhedssyn er heldigvis vores dna. Vi skal respektere og ikke lade os skræmme af at vi skal stoppe op for rødt. Til gengæld kan vi med sindsro begejstret køre over for grønt!

Husk at skrive Økologisk Landbrug er din kilde, hvis du citerer denne artikel.