Høje temperaturer i farehytten øger risiko for dødfødte grise

Høje temperaturer i farehytter på friland øger risikoen for flere dødfødte grise. Derimod har lave temperaturer ingen negativ effekt på dødeligheden, så længe management er i orden.

Høje temperaturer i farehytter på friland øger risikoen for flere dødfødte grise. Derimod har lave temperaturer ingen negativ effekt på dødeligheden, så længe management er i orden.

I den økologiske svineproduktion dør ca. 1/3 af grisene, før de fravænnes. Vores undersøgelser ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i regi af Organic RDD2-projektet VIPiglets har vist, at dødeligheden blandt andet er årstidsbestemt med en højere dødelighed om sommeren. Om sommeren kan det blive meget varmt inde i farehytterne, og temperaturen kan let overstige søernes øvre kritiske temperaturgrænse. Da søerne i dagene omkring faring er meget motiverede for at blive i reden med de nyfødte grise, kan de høje temperaturer føre til varmestress. Vores undersøgelser viste derfor også, at der var flere dødfødte grise, når hyttetemperaturen var høj.

Med en kombination af data fra fem økologiske besætninger og den økologiske forsøgsplatform (ved Institut for Husdyrvidenskab) undersøgte PhD-studerende Sarah-Lina Aagaard Schild, hvad hyttetemperaturen betød for blandt andet dødelighed, faringsforløbet og for søernes termoregulering. Studierne viste først og fremmest, at høje hyttetemperaturer omkring faring øgede risikoen for dødfødte grise. Vi havde også en forventning om, at høje temperaturer ville påvirke faringsforløbet i negativ retning - og derigennem øge risikoen både for flere dødsfødsler og højere dødelighed blandt de levendefødte. Data underbyggede imidlertid ikke disse forventninger, da der ikke blev fundet nogen sammenhæng mellem hyttetemperaturen og faringsløbet. Derimod var det tydeligt, at søernes termoregulering blev udfordret ved høje hyttetemperaturer, idet både overfladetemperatur og åndedrætsfrekvens steg med stigende hyttetemperaturer.

Lange faringer øger risiko for, at grise dør

Faringerne varede i gennemsnit 4-5 timer med en stor variation mellem søerne, fra 1 time for soen med den korteste faring og helt op til 35 timer for soen med den længste faring. Lange faringer øgede risikoen for dødsfødsler og i mindre grad også risikoen for, at levendefødte grise døde. Adfærden under faring blev også observeret på video. Nogle søer havde mange positurskift under faring, men der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem denne adfærd og øget risiko for, at grisene blev lagt ihjel. Derfor er der ikke noget, der tyder på, at søernes adfærd er påvirket af de lange faringer i en grad, så det øger risikoen for grisenes overlevelse. En anden forklaring på, at der er højere risiko for, at grise dør efter lange faringer, kan være, at grisene svækkes, og at de derfor har sværere ved at undvige soens bevægelser og/eller har større risiko for at fryse eller sulte ihjel, da de har sværere ved at nå frem til patterne og forsyne sig med varme og råmælk.

Træer i farefolden giver skygge

Træer i farefolden kan sikre et område uden for farehytten, hvor søerne kan finde skygge på varme dage. Ved at observere, hvor i folden søerne opholdt sig på forskellige tidspunkter i diegivningsperioden, så vi, at søer i folde med adgang til skygge fra poppeltræer var mere tilbøjelige til at søge ud af hytten, når der var varmt, end søer i folde uden poppeltræer. Når søerne var i poppelområdet, lå de oftere ned ved højere hyttetemperaturer. Poppeltræer ser derfor ud til at bidrage med et alternativt hvileområde, når det er varmt, og beriger samtidig farefolden på anden vis, da søerne også opholder sig og er aktive i poppelområdet på køligere dage.

Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Husk at skrive Økologisk Landbrug er din kilde, hvis du citerer denne artikel.