Spørgsmål og svar

Her finder du svar på en række spørgsmål om økologi i relation til sundhed, madkvalitet, biodiversitet og branding.

Find svar på følgende hovedspørgsmål:

 

1. HVORFOR ØKOLOGI?

 

VIL EN OMLÆGNING TIL ØKOLOGI BLIVE DYRERE?

Svar: Når man arbejder med økologisk køkkenomstilling, arbejder man aktivt med at mindske madspild. Man laver mere mad fra bunden, bruger mindre mængder kød og øger mængden af grønsager i sæson. På den måde har 31 kommuner kunnet omlægge til økologi indenfor de eksisterende budgetter. Omlægning til økologi kræver dog en investering i tid, materiel til at håndtere de øgede mængder af uforarbejdede råvarer, viden og kompetenceudvikling. Se her hvor du kan få hjælp.

 

ER ØKOLOGI BEDRE FOR DYREVELFÆRDEN?

Svar: Et af økologiens grundprincipper er, at dyr skal have mulighed for at udfolde så naturlig en adfærd som muligt. Det vil blandt andet sige, at dyr skal have adgang til at komme udenfor deres stalde og ud under åben himmel, når vejret tillader det. Dyrene skal have økologisk foder og grovfoder, som er godt for deres velbefindende og forebygger sygdomme. Køerne skal selvfølgelig have mulighed for at spise sig mætte i grønt græs. Høns skal have plads og mulighed for at baske med vingerne og økologiske grise skal kunne grave trynen i jorden. Naturlig adfærd giver sundere dyr. Derfor bruger økologiske landmænd langt mindre medicin til behandling. Det er god dyrevelfærd.

 

ER ØKOLOGI BÆREDYGTIGT?

Svar: Når et køkken omlægger til økologi betyder det at man arbejder aktivt med at mindske madspild, med at anvende flere råvarer i sæson og mindske mængden af kød, hvilket betyder en lavere CO2-udledning.

For landmanden, der producerer råvarerne, betyder det, at han tilstræber at fodre med en højere grad af lokalt produceret foder. Han sprøjter heller ikke markerne og bidrager således til renere grundvand, en rigere natur og højere biodiversitet - altså flere vilde dyr, insekter og sommerfugle på markerne.

 

ER ØKOLOGI OVERHOVEDET SUNDERE?

Svar: Når vi taler om sundhed i relation til økologi, handler det i vid udstrækning om, hvad de økologiske varer er fri for.

Man kan for eksempel ikke entydigt sige, at økologisk frugt og grøntsager indeholder flere vitaminer, antioxidanter osv. Men når man vælger økologi, får man fødevarer uden en række stoffer, som potentielt kan have en skadelig effekt på helbredet

Økologi er mad uden rester af sprøjtegifte. Ingen gensplejsede afgrøder (GMO) eller rester af antibiotika.

Sprøjtegifte kan skade børns hjerneudvikling, selv i ganske små doser[1]

Når vores kroppe bliver udsat for sprøjtegifte, kan det, ifølge en række studier, også påvirke vores fertilitet og risiko for at udvikle diabetes[2].

 

2. SUNDHED

 

HVAD BETYDER ØKOLOGI FOR FERTILITETEN?

Svar: Økologi kan have stor betydning for fertiliteten. Forskning viser, at piger, der havde været udsat for sprøjtegifte, mens de lå i deres mors mave, oplevede fertilitetsproblemer, når de selv ønskede at blive gravide[3].

 

KAN ØKOLOGI FOREBYGGE DIABETES?

Svar: Pesticider mistænkes for at øge risikoen for diabetes med 61%[4]. Sådan viste et studie med 66.000 personer, der blev fremlagt på den store diabeteskonference EASD (European Association for the Study of Diabetes)[5].

 

3. MADKVALITET

 

ER ØKOLOGI LIG MED RENERE FØDEVARER?

Svar: Økologisk mad er fri for sprøjtegifte, gensplejsning (GMO) og 330 E-numre som kunstige aromaer og farvestoffer. I et økologisk omlagt køkken laver man mad fra bunden af årstidens friske råvarer til gavn for naturen og de spisende. Det giver renere fødevarer.

 

KAN ØKOLOGI BEKÆMPE MADSPILD?

Svar: At reducere mængden af madspild er et vigtigt parameter, når man arbejder med økologisk køkkenomlægning indenfor budget. Fokus på mængder ved indkøb, styring af varelager, opmærksomhed på borgerens behov, anvendelse af rester på en ny måde, fravalg af gamle vaner som salatblad på smørrebrød, som måske bare levnes på tallerkenen, er nogle af de parametre, der kan anvendes for at frigive ressourcer til økologiske varer i den øvrige produktionen.

 

KAN MAN STOLE PÅ Ø-MÆRKERNE?

Svar: Som forbruger skal du kunne stole på, at de Ø-mærkede varer du køber, rent faktisk også er økologiske. Derfor er der regler, mærkning og omfattende kontrol. Det danske røde Ø-mærke kan du finde på økologiske produkter, der er helt eller delvist produceret i Danmark, eller som er pakket her i landet.

Det Økologiske Spisemærke er Fødevareministeriets statskontrollerede mærke for økologi, når du spiser ude. Det findes i tre farver: guld, sølv og bronze. Farven viser, hvor stor en del økologiske råvarer, der anvendes på spisestedet.

  • Guld viser, at spisestedet bruger mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer.
  • Sølv viser, at spisestedet bruger mellem 60 og 90 procent økologiske føde- og drikkevarer.
  • Bronze viser, at spisestedet bruger mellem 30 og 60 procent økologiske føde- og drikkevarer.

 

BELASTER ØKOLOGISKE FØDEVARER KLIMAET?

Svar: Det er en myte, at økologiske fødevarer er en større klimabelastning end konventionelle, fordi udbytterne er lavere hos økologer. Faktisk er klimabelastning meget mere end spørgsmål om udbytter. Kulstof-fiksering og energiregnskabet er bedre i økologi. Og de store klimaudfordringer ligger et helt andet sted, nemlig i kødproduktionen[6]

GIVER ØKOLOGISK DYRKNING LAVERE UDBYTTE?

Svar: Det er en myte, at økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre mad. Men faktisk er økologi en del af løsningen på sult netop i de lande, hvor maden produceres til verdens fattigste[7].

 

4.  BIODIVERSITET

 

ER ØKOLOGI LIG MED HØJERE BIODIVERSITET?

Svar: Når marker bliver dyrket økologisk findes en højere biodiversitet både på, men også omkring markerne. Den økologiske landmand arbejder på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine medspillere. Derfor bruger landmanden ikke sprøjtegifte, der kan forurene grundvandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter[8].

Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.

 

ER DER FLERE FUGLE OG PLANTEARTERPÅ IKKE SPRØJTEDE MARKER?

Svar: Der er i gennemsnit 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der kun 22 arter (tallene gælder de dele af Danmark, hvor jorden er naturligt sandet). Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle kommer der på markerne og i markskellene.

Da godset Oremandsgaard på Sjælland blev lagt om til økologi, kom der 70 procent flere vilde blomster.

Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges sprøjtemidler, og pesticider kan have en negativ effekt på bierne.

Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.

 

HVAD BETYDER ØKOLOGI FOR NATUREN? 

Svar: Det er en myte, at økologi levner mindre plads til natur, fordi lavere udbytter kræver et større areal til at producere samme mængde fødevarer. Faktisk skaber økologi bedre forhold for naturen på og omkring markerne og en balance mellem plante- og husdyrproduktion, der er mere bæredygtig på verdensplan[9].

 

SPRØJTER ØKOLOGIERNE SÅ IKKE BARE MED NOGET ANDET?

Svar: Økologiske avlere må kun anvende et lille antal naturlige produkter som bekæmpelsesmiddel. De kan f.eks. anvende svovl til at undgå svampeangreb, eller planteudtræk og biologisk bekæmpelse såsom rovinsekter til at beskytte deres afgrøder mod skadedyr. Økologiske avlere må ikke bekæmpe ukrudt med sprøjtemidler.

 

BLIVER JORDEN UDPINT AF ØKOLOGI?

Svar: Det er en myte, at økologisk jordbrug udpiner jorden, fordi de næringsstoffer, der bortføres med afgrøderne, ikke erstattes med kunstgødning. Faktisk er økologisk jordbrug designet til at forbedre jordens frugtbarhed – ikke til at udpine den. Sædskifte, kulstoffiksering og balanceret husdyrhold er nøgleord. På sigt skal samfundets restnæringsstoffer recirkuleres tilbage til jorden[10].

 

5. BRANDING

 

KAN ØKOLOGI SKABE ET STÆRKT KOMMUNEBRAND?

Svar: Markedet for økologiske fødevarer har været i solid og konstant vækst gennem mere end 10 år, og danskerne er det folkefærd i verden, som køber allermest økologi. Det gode kommunebrand skal ikke bare løse en markedsføringsopgave. Det skal være en måde at leve på, at omgås på og tænke på, som skaber fællesskab for medarbejdere og folk, som bor og arbejder i kommunen. Et stærkt økologisk fokus kan blive en del af grundfortællingen for den enkelte kommune.

 

KAN ØKOLOGI TILTRÆKKE FLERE BØRNEFAMILIER?

Svar: En kommune med en stærk økologisk profil er særdeles attraktiv for børnefamilier, da de udgør det segment, der er mest interesserede i økologi. De 780.000 børnefamilier i Danmark er den altdominerende drivkraft for væksten i salget af økologi. Mange af de unge, der nu bliver forældre, er selv vokset op med et basisniveau af økologi. De går nu all in på øko-mad og giver det videre til deres børn og forventer også at se økologi i kommunens dagsinstitutioner.

 

KAN ØKOLOGI SKABE NYE ARBEJDSPLADSER?

Svar: Et godt eksempel på hvordan økologi kan skabe arbejdspladser er Gram Slot. På Gram Slot er der i løbet af de sidste 8 år har skabt 60 nye stillinger ved at satse på bæredygtighed, økologi og turisme. Gram Slot driver i dag 1350 ha. økologisk jord, har 350 økologiske malkekøer, og havde i år 2015 over 100.000 besøgende turister.

Vi kan se, at vi igen i år på Gram Slot vækster med over 40% på den del af vores virksomhed, der arbejder med oplevelser og turister, og det skyldes især, at folk kender

os på nogle klare holdninger til bæredygtighed og økologi” udtaler Svend Brodersen.

Tænk, hvis denne tankegang blev anvendt på kommunalt plan. Der kunne skabes mange arbejdspladser igennem eksisterende og nye produktionsvirksomheder, men også service- og turisterhvervet vil bidrage med en stor del af de mange nye jobs. Derudover efterlyser danske butikskæder flere økologiske landmænd til at producere øko-mad for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Det har skabt stor interesse blandt konventionelle landmænd for at få vurderet mulighederne for eventuel økologisk drift. Med andre ord er danskerne og især børnefamilierne i gang med at forandre dansk landbrug i et tempo, vi ikke har set før.

 

KAN ØKOLOGI TILTRÆKKE TURISTER?

Svar: Turister elsker den gode historie og den gode sanselige oplevelse. Økologi bringer turisterne tættere på råvarerne, fx når de smager og mærker på de økologiske råvarer og måske fodrer en økologisk kalv. Turister prioriterer i stigende grad at komme tæt på det lokale, det ægte og autentiske. Der er et stort marked for at tiltrække turister, hvis man brander sig som et område, hvor folk kan komme i direkte berøring med den økologiske produktion. En undersøgelse lavet af Visit Danmark fandt, at 39 procent af turister rejser mod vandkantsdanmark med madoplevelser som mål[11].

 

KAN ØKOLOGI REVITALISERE EN HEL KOMMUNE?

Svar: Det korte svar er ja. Økologi er ægte storytelling. Den økologiske historie kan mærkes, og når en historie kan mærkes, fortælles den igen og igen. Men økologi kan også skabe strukturelle ændringer i en kommune - om sundhed, nærhed, lokale leverandører, lokale arbejdspladser osv. Alt sammen med økologi som omdrejningspunkt og økologi som den røde tråd, der styrker en kommunes nye grundfortælling og binder historien sammen.

 

6. DRIKKEVAND

 

KAN ØKOLOGI SIKRE RENT VAND I VANDHANERNE?

Svar: Ved at sige nej til sprøjtemidler og kunstgødning styrer den økologiske landmand uden om risikoen for at forurene grundvandet med kemiske stoffer. Dermed forurener økologer ikke det vand, der engang i fremtiden vil blive pumpet op som drikkevand. Sprøjtegift, der bliver brugt på jordoverfladen, kan sive ned i jorden og forurene grundvandet.

Geologer har fundet spor af sprøjtegifte i 37 procent af prøverne fra dansk grundvand, baseret på analyser af vand fra 554 boringer fordelt over hele landet. I 10 procent var grænseværdien overskredet. Giften i grundvandet stammer fra 25 forskellige slags sprøjtemidler. De ikke-økologiske landmænds brug af sprøjtemidler koster hvert år de danske vandværker – og dermed forbrugerne – mellem 200 og 550 millioner kr. Pengene går til at lave nye boringer, hvor de gamle er blevet forurenet af sprøjtemidlerne, og til overvågning af om drikkevandet er fri for sprøjtemidler[12].

 

SKER DER UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER FRA ØKOLOGISKE MARKER?

Svar: Det er en myte, at der udvaskes flere næringsstoffer fra økologisk jordbrug. Faktisk har økologiske kvægbedrifter mindre udvaskning end tilsvarende konventionelle, men alle produktionstyper kan gøre det bedre[13].

 

KILDER/NOTER:
 

[1] Philip Grandjean, Kemi på hjernen (2015)

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27132162

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26909814

[3] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27132162

[4] http://www.diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2015/pesticider-kan-give-diabetes.aspx

[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26909814

[6] http://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/myter-og-fakta-om-oekologi/myte-oekologiske-foedevarer-er-en-stoerre-klimabelastning-end-konventionelle

[7] http://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/myter-og-fakta-om-oekologi/myte-oekologisk-landbrug-giver-et-lavere-udbytte

[8] http://okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/en-rig-og-ren-natur

[9] http://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/myter-og-fakta-om-oekologi/myte-oekologi-levner-mindre-plads-til-naturen

[10] http://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/myter-og-fakta-om-oekologi/myte-oekologisk-jordbrug-udpiner-jorden

[11] http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/madoplevelser-paa-ferien-i-danmark

[12] http://okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/godt-for-grundvandet

[13] http://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/myter-og-fakta-om-oekologi/myte-der-udvaskes-flere-naeringsstoffer-fra-oekologisk-jordbrug