Her er forslag til, hvad du kan gøre som vælger

Herunder giver vi en række tip til, hvordan du som vælger kan få økologi på dagsordenen og gør den til en del af regional- og kommunalvalget.

Sådan får du økologi på dagsordenen:

  • Du kan dele siden med vores økologiske Danmarkskort via de sociale medier.

  • Du kan skrive et læserbrev. Læs her mere om længden på læserbreve, hvordan man skriver et stærkt læserbrev og find kontaktoplysninger på de store avisers debatredaktioner.

  • Du kan møde op til politiske debatter og stille spørgsmål om politikernes økologiske visioner. Du kan gå ind på vores webshop og bestille en I Love Øko t-shirt for visuelt at vise din støtte til økologien. Medlemmer får 20 % rabat.

  • Henvis til de mange fordele ved økologi (se dem her).

  • Du kan følge Økologisk Landsforening, I Love Øko og Kost & Ernæringsforbundet på Facebook og Økologisk Landsforening på Twitter for seneste nyt om økologi og deltage i debatten på sociale medier.

  • Du kan melde dig til vores begivenhed ØkoValg 2017 på Facebook, hvor andre vælgere og ikke mindst lokale politikere har mulighed for at udveksle erfaringer, holdninger, inspirere hinanden og gøre opmærksomme på politiske aktiviteter og ny viden om økologi. Når du har tilmeldt dig begivenheden, så inviterer dine økologi-interesserede venner på Facebook til at deltage.

  • Du kan give et bidrag til kampagnen ØkoValg 2017 via MobilePay på 41902016 (skriv "Økovalg" i afsenderteksten).

  • Du kan bruge hashtagget #økovalg2017 på sociale medier.

  • Stem! Hvert fjerde år har vi mulighed for at sætte kryds ud for en lokal- eller regionalpolitisk kandidat, der ønsker mere økologi, og hver eneste uge, når vi handler, kan vi stemme med indkøbskurven. Ved at købe økologiske varer, skaber du en efterspørgsel og dermed grobund for en større økologisk produktion, og som forbruger gør du opmærksom på, at økologi betyder noget for dig.