CASE - Randers

I Randers udtaler ernæringsleder Dorthe Niss: En af grundpillerne i omlægning er ordentligt håndværk, og det synes jeg, vi er kommet tilbage til. Så er der alle sidegevinsterne; faglig stolthed, nørdet tilgang til fødevarer og øget arbejdsglæde og motivation. Vores ambition er et sølvmærke inden for et par år.

Hvad: Område Nord, Randers Kommune

Hvor: Randers Kommune

Hvem: Dorthe Niss, Ernæringsleder

 

Baggrund

I 2012 blev der etableret en ny struktur i Randers Kommune. I den forbindelse blev jeg ansat som ernæringsleder. Mit arbejde bestod bl.a. i at kigge på de indkøb, vi foretager. Jeg kunne se, at der var behov for en trimning. Ud røg de fabriksfremstillede, ulødige produkter og erstattet med produkter, der levede op til de ernæringsmæssige krav og fokus på kvalitet. Vi snakkede også om omlægning til økologi, men beslutningen var ”at det har vi ikke råd til”. I 2013 var jeg til et møde om økologisk omlægning gennem Økologisk Landsforening. Mine dygtige medarbejdere og jeg blev lune på ideen og søgte midler sammen med ØKØ++ til et kommunalt omlægningsprojekt. Vi fik afslag første gang, men da der igen blev udbudt midler til omlægning, søgte vi og fik denne gang tildelt midler til omlægning på kommunens syv plejehjem i Område Nord.

Proces

Omlægningen foregik i 2015-2016, og målet var et bronzemærke på samtlige plejehjem, samtidig med at vores opgave også var at motivere de øvrige områder i Randers Kommune til at påbegynde en omlægning. På dét tidspunkt har vi godt styr på vores indkøb, bruger vores aftaler fornuftigt og har et overblik over hvilke råvarer, der giver mest økologi for pengene. Potentialet for at lave mange produkter fra bunden på plejehjemmene er der – så nu kunne vi komme i gang. Vi fik tilknyttet en omlægningskonsulent, der kom ud til os. En dygtig motivator, der med gejst og vid hjalp os til at se mulighederne fx i en selleri. I det hele taget har omlægningen betydet et stort faglig løft med afsæt i vores hverdag. Vi laver mad til mange forskellige målgrupper, så det var vigtigt at tilpasse omlægningen til det enkelte plejehjem. Vi fik hjælp til det økonomiske overblik af BDO, hvor udvalgte medarbejdere blev involveret i den proces. I omlægningsprocessen bliver ideen til et fælles bageri født. Det, i Danmark, første kommunale certificerede økologiske bageri blev en realitet i 2016. Et bageri der kan forsyne samtlige plejehjem med brød og kager.  https://nyheder.randers.dk/alle-nyheder/2016/4/%C3%B8kobageri-i-randers/

 

Resultater

I 2013 har vi en økologiprocent på 8%, i dag har vi 40-50% på samtlige plejehjem, og alle oppebærer det økologiske bronzespisemærke. Vi har et fælles økologisk bageri, som leverer brød og kager til plejehjem. Vi har konverteret en basismedarbejders stilling til at være økologikoordinator, som eksempelvis hjælper sine kollegaer ude på plejehjem med indkøb. En af grundpillerne i omlægning er ordentligt håndværk, og det synes jeg, vi er kommet tilbage til. Så er der alle sidegevinsterne; faglig stolthed, nørdet tilgang til fødevarer og øget arbejdsglæde og motivation. Vores ambition er et sølvmærke inden for et par år. Vi får bl.a. noget af den varme mad fra Madservice Kronjylland, og kan vi få løftet vores samarbejdspartner til et økologisk bronzespisemærke, så er ambitionen inden for rækkevidde.

 

Gode råd

Få styr på indkøb, aftaler og brug dem! Betro opgaven med indkøb til få medarbejdere, der har overblik og øje for de gode aftaler. Det fungerede rigtig godt for os at få en omlægningskonsulent til at assistere med processen. Alternativt kan man ansætte sig til eller konvertere til, at en medarbejder løfter opgaven og fungerer som fagligt fyrtårn. Her i kommunen fungerer det rigtig godt med vores økologikoordinator.

 

Ønsker du at referere til ovenstående så kontakt Dorthe Niss dn@randers.dk