Gør børn og unge klogere på mad og økologi

Børn lærer at mærke glæden ved at dyrke deres egne økologiske grøntsager, lære om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel.

Økologisk Landsforening foreslår:

Giv skolebørn jord under neglene, og gør dem klogere på mad, natur og økologi

 Børn skal mærke glæden ved at dyrke deres egne økologiske grøntsager, lære om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel, så de senere i livet er rustet til at træffe nogle sunde, oplyste valg for dem selv og deres omverden.

I over en tredjedel af alle kommuner i Danmark har Haver til Maver etableret skolehaver hvor børn sår, dyrker og tilbereder økologisk mad!

Økologisk Landsforening har tidligere gennemført projektet, 'Børn som Bønder', hvor to fjerdeklasser og en sjetteklasse modtog undervisning i bl.a. dansk, matematik samt natur/teknologi på økologiske landbrug. Formålet var at give eleverne et oplevelsesbaseret undervisningsforløb, hvor de kunne opleve, mærke og smage, at der er en forbindelse mellem kvaliteten af det, der bliver dyrket, og måden jorden bliver dyrket på, samt den måde dyrene bliver opdrættet på - alt imens de faglige mål for undervisningen blev opnået.

Rikke Happel, lærer på Ans Skole, var en del af projektet og udtalte dengang, at det gavnede en lang række fag, at en del af undervisningen foregik på en økologisk gård.

- I Natur & Teknik giver det en anden indlæring, at eleverne får lov at arbejde praktisk med planter og dyr. I forhold til Dansk fører grupperne logbog og skal sidst i forløbet lave en præsentation af deres arbejde og resultat. Vi cykler 16 kilometer hver torsdag, så på den måde bliver idræt også inddraget indirekte, sagde Rikke Happel.

Se en video fra projektet:

 

Begejstrede elever

Landmand Evald Vestergaard, som lagde gård til en del af undervisningen, kunne tydeligt mærke elevernes begejstring, fortalte han. 

- Sidste gang havde jeg en af grupperne med i maskinhuset for at hjælpe med at indstille såmaskinen. Det fik vi en del praktisk matematik-anvendelse ud af. De laver også selv træredskaber til køkkenhaven i sløjd, sagde han og fortalte, at eleverne også var så vilde med dyrene, at en elev mødte en halv time før de andre for at få lov at klappe sin yndlingskalv.

Se en video fra projektet:

 

For spørgsmål om projektet kontakt: