Q&A med direktør Paul Holmbeck om udspil til nyt mærke

Vi har spurgt direktør Paul Holmbeck om at uddybe tankerne om et nyt økologimærke.

Hvorfor har Økologisk Landsforenings bestyrelse spillet ud med forslag om et nyt mærke?
Bestyrelsen har især tre mål: udvikling af økologi, stærk forbrugertillid og markedsposition, og at økologer får større indflydelse på udvikling af økologi og egen produktion.   
Vores medlemmer vil videre med økologi, bl.a. i forhold til klimaet, social ansvarlighed og dyrevelfærd. Vi ønsker også at møde ny konkurrence og nye forbrugerkrav, f.eks. om klimaindsats og dansk oprindelse, offensivt. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre økologers stærke position på markedet fremadrettet.
Et nyt mærke tænkes som en platform for øget dynamik i økologi fremadrettet, og skal drives frem af engagerede producenter, som tager ansvar for udvikling. Regeludvikling sker for langt fra økologernes hverdag i dag. De økologiske landmænd, forbrugere og virksomheder har mistet ejerskab, og det tager vi tilbage ved at tage ansvar for udvikling.
Derfor lægger bestyrelsen op til en bred involvering af alle økologer i selve udviklingen af mærket, med mange lokale møder, producentundersøgelser og megen dialog.

Men står økologi og Ø-mærket ikke meget stærkt på markedet i dag?
Jo, tilliden til økologi og Ø-mærket er meget høj, og vi går frem salgsmæssigt i detailhandelen, kantiner og lokalt salg.
Men samtidig skal vi være obs på, at økologi i dag udfordres af kritik på bl.a. klimaområdet, ligesom Ø-mærket udfordres af en stribe af konkurrerende koncepter og hele tre dyrevelfærdsmærker, hvor én tilføjer et par ekstra krav og markedsføres som bedre end økologi, og to af mærkerne stempler ”dyrevelfærd” på produkter, hvor små forbedringer ikke på nogen måde garanterer et godt dyreliv. Alt imens GMO-fri mælk, medicinfri kødproduktion m.m. tager enkelte elementer i økologi og markedsfører sig på det.
De mange nye koncepter konkurrerer om forbrugernes og detailhandelens opmærksomhed. Det gør forbrugernes interesse for danske og lokale varer også. Vi ønsker ikke at ende som i UK og USA, hvor forbrugerne bliver usikre på, om økologiske eller lokale varer er bedst. Et nyt mærke skal kunne sikre både dansk oprindelse, evt. lokal produktion og høj ambition for økologi.  

Hvorfor ikke udvikle Ø-mærket, når det nu er så kendt og folk stoler på det?
Bare vi kunne. Vi har kæmpet siden 90erne for at videreudvikle EU's og Ø-mærkekrav, men der er en dræbende træghed i udvikling af økologi i EU.  Eneste væsentlige forbedring i planteavlsregler siden 1991 var, da Økologisk Landsforening gik i front for den lobbyindsats, der sikrede et total forbud mod gensplejsning i økologisk fødevareproduktion.
Nu er vi nået grænsen for, hvilke udvikling EU vil tillade under Ø-mærket. Der er ikke udsigt til, at Ø-mærket kan bære en videre udvikling af økologi.

Er det ikke bare et nyt tykt lag af detaljerede regler for økologer?
Nej, tværtimod. Tanken er, at der kommer få, men vigtige, faste krav, som er meningsfulde for både landmænd og forbrugere.
Dertil lægger bestyrelsen op til dialog om, hvorvidt mærket evt. kan bygge på de nye bæredygtighedsvurderinger (Rise) eller klimahandlingsplaner, hvor landmænd har friheden til at vælge mellem flere effektfulde handlinger for at nå i mål med f.eks. klimaindsatsen. Hvorfor skal landmænd, der tager ansvar, ikke kunne styre egen udvikling?
Måske kan selve kontrollen i en ny mærkning også blive værdiskabende. Der lægges op til nytænkning om, hvordan kontrollen evt. vil kunne bygge på lokalt samarbejde om bæredygtighedsvurderinger, og evt. gennemføres som gruppekontrol via staldskolemodellen, hvor fokus er på samarbejde og vidensdeling, der giver udvikling på bedriften. Samtidig kunne de få konkrete forhold tjekkes.

Hvad med vores brancheaftaler, kan de ikke bruges?
Jo. Udspillet lægger op til at dialogen i branchekredse, hvor mejerierne, kødvirksomheder og andelshaverne og leverandørerne bag dem drøfter fællesaftaler om dyrevelfærd, inddrages i regelgrundlaget for det nye mærke.

Har Økologisk Landsforenings bestyrelse ikke bare allerede bestemt det hele?
Bestemt ikke! Foreningen har lavet et udspil og er enig om at tage den tid, der skal til, for at sikre en brede involvering i udvikling af initiativet.  Alt står åbent.
Interessen er meget stor. Vi får mange konstruktive og kritiske indspark, og rigtig mange virksomheder, organisationer og landmænd ønsker at være med til at udvikle mærket. Der kommer 10 lokale møder rundt i landet januar-februar, en producentundersøgelse, møder med en række organisationer, og et on-line forum for dialog. På foreningens generalforsamling samles op på de mange indspark og udformning af mærket drøftes yderligere.

Hvad tænkes der helt konkrete i forhold til f.eks. klima og bæredygtighed under det nye mærke?
Blandt forslagene er f.eks., at klimaperformance styrkes via klimahandlingsplaner og konkrete handlinger som øger kulstoffiksering eller reducerer klimagasudledning.
Socialt ansvar vil evt. kunne demonstreres via uddannelse af medarbejdere, engagement i næste generation via praktikpladser eller faste aftaler med skoler om skolehaver; etablering af arbejdspladser for mennesker med handicap; eller engagement i udvikling af økologisk jordbrug i udviklingslande.
Krav om dansk oprindelse betyder 100 pct. danske råvarer for nogle, mens andre siger 90/95 pct., ligesom der drøftes krav til danske foder, på flere niveauer.
Udover dansk oprindelse overvejes f.eks. forbud mod aflivning af nyfødte tyrekalve, ingen brug af e-numre og ingen konventionel gylle i afgrøder til konsum. Men alt er til drøftelse og debat.

Devaluerer vi ikke Ø-mærket ved at lanceret et nyt mærke?
Det er klart, at når økologer selv tager initiativ til et nyt mærke, der supplerer Ø-mærket, er næste spørgsmål fra forbruger og journalister, ”Er Ø-mærket ikke godt nok mere?”. Det er en kommunikationsudfordring, som vi har respekt for. Men de foreløbige erfaringer viser, at vi kan tale varmt om alt det, Ø-mærket garanterer, og samtidig sige, at de økologiske landmænd og virksomheder vil videre. Det er faktisk en meget positiv fortælling om, at økologer tager ansvar for en videre udvikling af økologi.
Tillid til økologi bygger mindst lige så meget på tillid til økologer som til statens kontrol og Ø-mærket. Tillid til økologi styrkes hver gang, økologer viser høje ambitioner for økologi og handler konkret på vegne af naturen, dyrene og vores allesammens klima og sundhed. Og det er det, vi gør med det nye mærke.

Er det ikke dumt med A og B økologi?
Økologi udvikler sig allerede i flere tempi i Danmark, og det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer flere konstellationer af virksomheder, der markerer sig med nye koncepter, der hæver sig over Ø-mærket. Det vil skabe et mere forvirret billede for forbrugerne end et samlet øko plus-mærke.
Det nye mærke er frivilligt for økologiske producenter, i modsætning til statslig økologi kontrol. Derfor vil anvendelse af det nye mærke, og overholdelse af de supplerende krav under mærket, kunne fravælges af eksportorienterede virksomheder, hvis de vurderer, at de nye krav har for stor en negative konsekvens for deres konkurrencedygtighed ift. udenlandske producenter.

Har Økologisk Landsforening ikke været imod flere nye fødevaremærker?
Jo, det er rigtigt. Men der er tale om et mærke med væsentlig ny værdi, og et mærke som er en respons på reelle forbrugerkrav. Når vi løfter på klima og bæredygtighed, kan vi måske undgå de nye mærker foreslået på disse områder. Hellere 2 end 10 mærker.

Hvem bestemmer fremadrettet?
Bestyrelsen lægger op til etablering af en selvstændig bestyrelse, der styrer ordningen og fastsætter de, krav der skal overholdes, for at man kan bruge mærket. Der vil være repræsentation af økologiske landmænd og virksomheder valgt af deres egne, samt forbrugerrepræsentanter og andre. Dertil overvejes en advisory board med repræsentanter fra forbruger-, dyreværns-, miljø-, landbrugs- og detailhandelsinteresser.

Er der ikke tale om ren protektionisme eller nationalisme, når der er krav om dansk oprindelse?
Nej. Tydeliggørelse af dansk oprindelse er et markante krav fra forbrugerne. Brug af fødevarer så tæt på produktionssted som muligt er også en del af det økologiske værdigrundlag.
Protektionisme er der slet ikke tale om. I Danmark har vi skabt det mest åbne marked for økologiske fødevarer i verden. Vores statslige mærke stiller ikke ekstrakrav udover EU-niveau, i modsætning til de private mærker i alle andre lande.
Naturligvis ønsker vi at positionere vores danske landmænd bedst muligt i markedet, men foreningens politiske indsats og vores markedsindsatser i detailhandelen, food service og eksport og skaber gode resultater for alle de danske virksomheder, også de der producerer fødevarer med udenlandske råvarer. Sådan vil det fortsat være.

Hvorfor skal man være medlem af Økologisk Landsforening for at bruge mærket?
Medlemskab i Økologisk Landsforening er udtryk for engagement i det fælles arbejde for økologi, bl.a. fælles arbejde i markedet, som ingen andre laver. Det er også derfor, at næsten 200 virksomheder er medlemmer.
Det er tanken, at mindst 50 pct. af de landmænd, der er leverandører til virksomheder, også er medlem af foreningen, hvis virksomheder vil bruge mærket. Det er også meget overkommeligt, uden at nogle landmænd bliver tvunget til at blive medlemmer.  Der er f.eks. ingen mejerier i Danmark, der ikke i dag har en økologisk leverandørkreds, hvor mindst 50 pct. er med i foreningen. Enkelte har 100 pct. med.