Økologisk Landsforenings historie

Fra at være en forening af lokalt orienterede jordbrugere er foreningen i dag en trestrenget organisation for landmænd, virksomheder og forbrugere. Sammen arbejder vi fortsat på at udvikle vores faglighed, få flere øko-varer i butikkerne og styrke økologien.

Økologisk Landsforening er et fællesskab for landmænd, virksomheder og forbrugere. Foreningens rødder strækker sig tilbage til sidst i 1970'erne, hvor den første rugekasse for en sammenslutning af økologer blev sat i værk. Energien dengang er den samme, som driver foreningen fremad i dag: En mangfoldighed af forskellige mennesker og interesser, som arbejder sammen om at fremme økologi i Danmark - på markerne, i markedet og politisk.

Vigtige begivenheder i Økologisk Landsforenings historie

  • 1970'erne: Jordbrugsgruppen som lokalafdelinger rundt omkring i Danmark
  • 1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) stiftes. LØJ udvikler Danmarks første avlsregler og garantimærke for økologisk jordbrug.
  • 1982: Den Økologiske Landbrugsskole etableres - det er verdens første skole for økologisk jordbrug
  • 1987: Folketinget vedtager Økologiloven. Med loven om økologisk jordbrug følger støtteordninger, som giver tilskud til økologisk produktion, udvikling, forskning og information.
  • 1990: Det røde Ø-mærke lanceres - økologerne kunne nu kalde sig statsautoriserede.
  • 1991: EF/EU udsender den første forordning for økologisk planteproduktion. I 1999 følger en tilsvarende forordning følger på det animalske område.
  • 1992: Økologisk Landscenter oprettes for at samle og koordinere information om og markedsføring af økologiske produkter. Arbejdet koordineres med LØJ. De to organisationer udgør tilsammen Økologiens Hus.
  • 2002: LØJ, Økologisk Landscenter og en række økologiske brancheforeninger fusionerer og danner tilsammen Økologisk Landsforening. Året efter stilles de gamle LØJ-regler i bero. Det vil sige, at der i dag kun gælder reglerne for Ø-mærket.
  • 2009: En ny EU-forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter træder i kraft. Forordningen sikrer en større harmonisering af reglerne for økologi i alle EU lande, så det enkelte land ikke længere kan have individuelle, statslige særregler. For at bevare forbrugernes tillid og den særlige danske økologi, hvor vi i Danmark stiller højere krav end i andre EU-lande, har de økologiske virksomheder og landmænd i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforening og Dansk Landbrugs Økologiudvalg indgået aftaler i privat regi som erstatning for de statslige øko-krav. De såkaldte brancheaftaler sikrer, at de vigtigste af de danske særregler er videreført i praksis efter 1. januar 2009.

Jordbrugsgruppen som rugekasse

I 1970'erne opstod fire grupper af jordbrugere rundt omkring i Danmark. Det var brogede sammenslutninger af bønder med interesse for økologi, kvinder i landbrug, socialistiske bønder og landbrugsstuderende, som mødtes for at diskutere, hvordan det eksisterende landbrug havde bevæget sig væk fra landbrugets rødder.

En stor del af medlemmerne eksperimenterede med økologiske jordbrugsmetoder, og mange var begyndt at sælge øko-grøntsager på markeder og ved stalddøren. Tiden var derfor moden til at samle de økologiske kræfter. En håndfuld af de økologisk jordbrugsinteresserede medlemmer tog initiativ til at udvikle et helt nyt koncept for at tænke og drive landbrug. I 1980 indkaldte de til et studiemøde i jordbrug på storkollektivet Svanholm. Formålet var at danne en landsdækkende forening for økologisk jordbrug.

LØJ bliver stiftet

Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) blev stiftet året efter i 1981. Det var en farverig flok af landbrugsstuderende, kollektivister, miljøfanatikere, haveentusiaster og avlere. Trods forskellige baggrunde og interesser delte alle drømmen om et bedre liv på landet, hvor man tager hensyn til natur, miljø, dyr og mennesker. Medlemmerne af LØJ ville væk fra det industrialiserede og højproduktive landbrug, hvor jorden udpines, og hvor landmændene talte om at bekæmpe naturen i stedet for at arbejde sammen med den. Jordbrugerne i LØJ ønskede at have en ordentlig husholdning med jorden.

Erfaringer fra verdensomspændende bevægelser (IFOAM) og landmænd i udlandet (især 'organic farming' i England) viste, at der var grundlag for at skabe et reelt alternativ til det eksisterende landbrug. Også biodynamikerne havde i årevis haft succes med at drive landbrug uden giftstoffer. Her hentede jordbrugerne gode råd og inspiration. Samtidig var mange af medlemmerne i LØJ børn af en naturvidenskabelig tankegang. Det var derfor naturligt, at det nye landbrug skulle være naturvidenskabeligt baseret.

Mangfoldighed som en force

Ved at stifte LØJ kunne man samle kræfterne og udveksle erfaringer. Det gjorde det nemmere at få nye landmænd med på øko-vognen, nemmere at få politisk indflydelse og så kunne medlemmerne i samlet flok arbejde for at udvide danskernes kendskab til økologi.

Initiativtagerne var fra starten enige om at LØJ ikke skulle være en landbrugsforening, men en forening af både økologiske bønder og folk med umiddelbar interesse for økologi - forbrugere, forhandlere m.fl.. Mangfoldigheden i LØJ blev betragtet som afgørende for økologiens succes. At nogle medlemmer i LØJ ikke var landmænd skulle sikre, at økologien hele tiden blev set efter i sømmene. Det var vigtigt for økologerne at have en forening, som var åben for kritik og nye tiltag både indefra og udefra.

Kontrol giver tillid

Allerede i LØJ's tid var det vigtigt for økologerne, at foreningen var garant for høj troværdighed. Forbrugerne skulle have klar besked om, hvordan økologiske produkter blev dyrket, og hvad de betalte en merpris for. For at få forbrugernes tillid blev det hurtigt nødvendigt med et fælles grundlag for, hvordan økologerne dyrkede jorden. Hvis en avler ville anvende LØJ's garantimærke (illustration til højre herfor), måtte han eller hun overholde foreningens regler. Desuden måtte han indvillige i at få kontrolleret sin produktion af andre LØJ-avlere flere gange om året.

Fra flippere til folketing

Det røde Ø-mærke, som vi kender det i dag, har altså rødder tilbage til LØJ's begyndelse i starten af 80'erne. Et stærkt politisk benarbejde gjorde, at foreningen på en håndfuld år opnåede at få økologisk produktion godkendt at staten. Det skete i 1987, da folketinget vedtog Økologiloven. I den forbindelse overtog statens Plantedirektoratet det efterhånden noget omfattende kontrolarbejde.

LØJ fortsatte frem til år 2000 med at udvikle egne regler for økologisk jordbrug sideløbende med statens. Reglerne blev brugt som løftestang for at presse politikere til at stille endnu højere krav til landbruget for at beskytte miljø, dyr og mennesker.

Man kan med god ret sige, at det har båret frugt for økologerne at lægge energi og kræfter i at oprette et kontrolsystem. Danskerne har i dag meget stor tillid til det røde Ø-mærke.

Dialog og gennemsigtighed

Helt tilbage fra LØJ's start var det vigtigt for økologerne at komme i dialog med forbrugerne. Jordbrugerne i LØJ gjorde en stor indsats for at fortælle danskerne om forskellen mellem økologisk og konventionelt landbrug. Mange troede, at danske grise stadig havde krølle på halen, lå i masser af halm og blev kløet bag ørerne.

Det var en erklæret målsætning for LØJ, at økologisk landbrug skulle være åbent og gennemsigtigt. Forbrugerne skulle have mulighed for at se, hvad der foregik. De blev inviteret ud på økologiske gårde for at se og opleve økologien og få mulighed for at tale med økologerne. Medlemmerne i LØJ arrangerede mark- og havevandringer og holdt foredrag på skoler og i foreninger.

Senere var LØJ med til at udbrede Økologisk Høstmarked i Danmark, hvor danskere inviteres ud på økologiske gårde.

Fra frivillige øko-aktivister til professionelle aktører

De engagerede kræfter i LØJ gjorde et stort stykke frivilligt arbejde for at styrke økologien. Foreningen havde ingen penge, og medlemmerne måtte de første mange år gøre alt arbejdet selv. Det var tiden, før der fandtes grønne puljer, fondsmidler og støtte til omlægning. Sådanne goder har økologerne kæmpet en brav kamp for at få. En stor del af udfordringen for økologerne var netop at blive anerkendt som et seriøst landbrugskoncept på lige fod med det konventionelle.

I 2002 fusionerede LØJ med en række økologiske brancheforeninger og blev til Økologisk Landsforening, hvor alle aktiviteter i dag er samlet. I Økologisk Landsforening arbejder vi fortsat med at udvikle og rådgive om økologisk jordbrug og sikre god støtte til omlæggere. Derudover arbejder vi med afsætning af økologiske produkter. Vi arrangerer events (Økologisk Høstmarked, Økodag m.m.) og formidler om, hvorfor vi synes, økologi er sådan en god ide. Vi udvikler kampagner og udgiver materiale til forbrugere og virksomheder om fordelene ved at spise økologisk - derhjemme, i institutioner, på arbejdspladser, og når man går ud.

En stærk og indflydelsesrig stemme

En vigtig del af arbejdet i foreningen er at synliggøre den økologiske stemme i politik og i pressen. Ved at samle de økologiske kræfter i ét hus, har vi styrket kampen om at få politisk indflydelse på miljø, klima og landbrugspolitik. Det giver en synergieffekt at samle forskellige indgangsvinkler til og interesser for økologi under samme tag. De kræfter, vi lægger i at fremme økologi på markedet, i marken og via det politiske lobbyarbejde, understøtter hinanden og får ting til at ske. For Økologisk Landsforening står aldrig stille. I takt med at forbrugerskaren bliver bredere og økologiske producenter mere innovative, udvides økologiens domæne. Vi støder hele tiden på nye spændende og vigtige indsatsområder.