Hanekyllinger i overskud

Hanekyllinger af æglæggerrace kan i sagens natur ikke lægge æg. De egner sig heller ikke til kød, og er derfor et overskudsprodukt fra ægproduktionen. Nogle anvendes som reptilfoder, mens resten aflives. Løsninger har lange udsigter, men du kan bidrage.

Hanekyllinger fra høner af den race, man anvender til ægproduktion, egner sig ikke til kødproduktion. Kødet er ikke af en kvalitet, som er i overensstemmelse med den, forbrugerne efterspørger.

Som haner kan de i sagens natur heller ikke lægge æg. De er med andre ord et overskudsprodukt. En del af disse hanekyllinger anvendes som reptilfoder hos zoologiske haver og dyrehandlere, men en stor del af dem aflives.

Vi mener

Aflivningen af dyrene er ikke en situation, som er i overensstemmelse med den økologiske tankegang, der bl.a. handler om at give produktionsdyr rum og tid til at udfolde deres naturlige adfærd og leve et værdigt liv.

Ifølge Dyreetisk råd kan aflivning ikke klassificeres som dårlig dyrevelfærd, da velfærd kræver liv. Men det er i økologiens optik ikke acceptabelt, at halvdelen af kyllingerne fra æglæggerrace kommer i overskud. Det er spild af liv.

De økologiske producenter har i dag ikke svaret på alle udfordringer, men vi arbejder med udfordringerne én efter én. Inden for fjerkræ har der i første omgang især været fokus på at finde et system, hvor det er muligt at give dyrene adgang til det fri og opfylde dyrets naturlige behov.

Det gør vi

Der er to løsninger på problemet. Enten skal der laves en race, der både lægger æg og giver kød af en kvalitet, som tilfredsstiller dig og mig som forbruger. Eller også skal der findes en metode til at kønssortere hanernes sæd, så der kun klækkes hønniker.

Det er den første mulighed, økologerne koncentrerer sig om. Den anden undersøges og debatteres til stadighed, men er hverken bullet proof (der vil stadig blive født hanekyllinger) eller problemløs ifht. den samlede genpulje, skulle den en dag blive til virkelighed.

Der foregår i dag ikke noget selvstændigt avlsarbejde i Danmark for at fremavle en race, der både kan bruges til æg- og slagtekyllingeproduktion. Produktionen af økologiske æg og slagtekyllinger er i dag for lille til at finansiere et sådant avlsprogram. Fjerkræavlen er samlet på meget få hænder i udlandet, og de danske, økologiske producenter er derfor i stort omfang efterladt med de typer/racer, som udvikles til konventionel husdyrproduktion.

Det kan du gøre

De økologiske landmænd og Økologisk Landsforening arbejder for, at der bliver igangsat et avlsarbejde og en produktudvikling, som gør hanekyllingerne til en smagfuld ressource og derved kan give dem et værdigt liv.

Det bedste, du som forbruger kan gøre for at bidrage til en bæredygtig og ægte økologisk løsning på problemet er at vælge det røde Ø-mærke, hver gang du køber æg, kyllingefilet eller andre fjerkræprodukter. Jo større efterspørgsel på økologi jo mere vil økologiens udfordringer fylde i udviklingen af landbruget, og dermed bane vej for det fornødne avlsarbejde, så det bliver muligt at arbejde med typer og produkter, hvor hanekyllingerne ikke behandles som et overskudsprodukt.