Hangrise kastreres

Hangrise kastreres for at undgå ’ornesmag’ i kødet. Det foregår under bedøvelse og smertelindring, men økologerne arbejder på flere fronter for at undgå kastration og opnå bedst mulig velfærd for dyrene. Europæisk forbud mod kastration er en af strategierne.

Når hangrise vokser sig store, kan de danne et stof i tarmen, der hedder skatol samt hormonstoffet androsteron. Begge dele giver kødet en ilde lugt og smag. Fra gammel tid kender vi begreber som ornelugt el. ornesmag. Faktisk kan en so også danne skatol. Det er ikke alle hangrise, der danner stofferne, og endnu færre blandt slagtesvinene, som slagtes, når de efter ca. et halvt år vejer omkring 100 kg.

Kastrerede hangrise danner med garanti ikke skatol og androsteron, og derfor bliver de fleste hangrise i den danske svineproduktion i dag kastreret for at undgå, at forbrugerne får en pakke kød med ornesmag/-lugt. Det sker også i økologisk svineproduktion. Kastrationen foregår under bedøvelse og/eller smertelindring.

Vi mener

Økologer er stærkt optaget af dyrevelfærd, og derfor arbejder de økologiske svineproducenter på løsninger, der vil betyde, at det ikke er nødvendigt at påføre grisene den smerte, der er forbundet med kastration - uanset bedøvelse og smertelindring.

Det gør vi

Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse, og Friland A/S, som står for slagtning, forarbejdning og salg af størsteparten af de danske, økologiske grise, arbejder tæt sammen om at undgå kastration i fremtiden.

Man kan i dag snuse sig frem til langt det meste af problemkødet på slagteriet vha. trænede menneskenæser - såkaldte 'sniffere'. Dertil kommer, at den rigtige slagtealder for dyrene formodentlig kan bidrage til at reducere problemet til et minimum.

Den største udfordring består imidlertid i en vaneændring hos butikker og forbrugere. I Danmark har vi stadig et forbehold over for den risiko, der trods alt vil være, for at få en pakke kød med ornesmag/-lugt.

I nogle af vores nabolande har forbrugerne taget stilling og accepteret en minimal risiko for skatol-lugt og -smag. I England er ca. 90 procent af hangrisene ikke kastreret. I Holland kræver 30 procent af detailhandlen, at kødet kommer fra 'intakte dyr'.

Det er især en påvirkning af holdninger blandt udbydere og forbrugere, som er i fokus i de tre organisationer og de økologiske svineproducenters arbejde.  Økologisk Landsforening har desuden bedt den internationale økologi-organisation IFOAM om at komme med en indstilling til EU-kommissionen om et forbud mod kastration af økogrise i hele EU.

Det kan du gøre

Det bedste du kan gøre er at efterspørge svinekød fra 'intakte' el. 'ukastrerede' grise i din lokale butik. Samt at købe økologisk, fordi de økologiske landmænd, virksomheder og organisationer arbejder målrettet for at undgå kastration. At skabe en holdningsændring i detailhandlen og hos forbrugerne er en lang og sej, men ikke umulig proces. Det er en fælles udfordring for et samfund, der er bevidst om, hvordan vi behandler vores produktionsdyr.