Klima - på vej mod fossilfri økologi

Det er en målsætning, at økologisk fødevareproduktion skal foregå med størst mulig CO2-binding i jord og biomasse og uden brug af fossil energi. Der har været andre, presserende udfordringer at overkomme i økologiens første 30+ år, men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde for økologien.

Klimaet og vores CO2-udledning er vor tids største fælles udfordring. En stor del af vores klimabelastning stammer direkte eller indirekte fra den mad, vi spiser og producerer. Landbruget stod for 19 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2012.

Økologisk landbrug er mindre energikrævende og udleder mindre CO2 pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Det skyldes blandt andet, at økologer ikke anvender pesticider og kunstgødning, som kræver meget energi at producere. Til gengæld producerer økologien i vores del af verden typisk mindre mad pr. hektar for en række afgrøder, og derfor tipper klimaregnskabet for en række produkter marginalt til det konventionelle systems fordel, når man opgør klimabelastningen pr. kg færdig fødevare.

Vidensyntesen ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’, ICROFS, Aarhus Universitet 2015, udarbejdet for Fødevareministeriet konstaterer sammenfattende om klimbelastningen ved henholdsvis økologisk og konventionel landbrug:

”forskellen i drivhusgasudledning mellem økologisk og konventionel produktion er kun sparsomt belyst, men der ser ud til at være en tendens til, at drivhusgasudledningen fra økologisk produktion ligger på niveau med eller er højere end for konventionel produktion, når der måles pr. produceret enhed, men at den er klart lavere end ved konventionel produktion, når der måles pr. hektar. ”

Mere mad pr. hektar

En af de udfordringer, vi står med i økologien, er at øge vores udbytter uden samtidig at øge klimabelastningen pr. hektar. Det vil forbedre klimaprofilen for det enkelte produkt. Det økologiske sædskifte (skiftende afgrøder på markerne fra år til år) er et af de værktøjer, som den økologiske landmand anvender for at sikre en frugtbar jord med et højt humus- og kulstofindhold. Jo mere kulstof, der er i jorden, jo mere frugtbar og vandholdende er den, og samtidig betyder kulstofbinding i jorden, at kulstoffet ikke fiser rundt i form af klimaskadelig CO2.

Økologisk biogas er et andet af de værktøjer, som vil være med til at øge de økologiske udbytter. Et økologisk biogasanlæg omsætter overskuds-plantemateriale og husdyrgødning til lugtfri og effektivt plantegødning og vedvarende energi. Gødningen giver højere udbytter på marken, og energiproduktionen reducerer gårdens afhængighed af fossil energi, mindsker metan udledningen og klimabelastningen samtidig med, at der produceres vedvarende, klimaneutral energi til samfundet.

CO2-neutralt økolandbrug

I de senere år har en lang række økologiske landmænd lagt konkrete klimahandlingsplaner for deres gårde. Erfaringerne viser, at et husdyrbrug kan reducere sin klimabelastning med op mod en femtedel alene gennem et klimaoptimeret sædskifte, flere træer i læbælter og fokus på energibesparelser i den daglige drift. Enkelte økologiske husdyrbrug er i dag helt CO2-neutrale takket være gårdbiogasanlæg og/eller gårdvindmøller.

De danske økologer vedtog i 2009 en ambitiøs klimastrategi, som sigter mod klimaneutralitet og udfasning af fossil energi. Det har resulteret i en række klimatiltag i det økologiske landbrug i praksis. Økologisk Landsforening arbejder for, at øget fokus på klimatiltag bliver en del af kravene bag Ø-mærket. Økologi skal være et tydeligt og godt klimavalg.    

Økoforbrugere går foran

Danmark er verdens mest kødspisende nation. Det udgør dels et direkte klimaproblem, fordi drøvtyggere som fx malkekøer prutter og bøvser klimagasser, men det udgør også et indirekte klimaproblem, fordi kødproduktion er enormt energikrævende. Der sker et stort energitab fra kornet vokser på marken, til bøffen ligger på tallerkenen. Energitabet er så stort, at dansk landbrug teorietisk set ville kunne producere mad nok til næsten seks gange så mange mennesker, hvis vi kun lavede vegetabilske fødevarer.  Med andre ord betyder mere brød og mindre kød på tallerkenen, at vores fødevarekæde fra jord til bord bliver mindre ressourcekrævende og langt mere klimavenlig.

Og i den henseende er der en stadig voksende gruppe af danske forbrugere, som går foran. De forbrugere, der køber mest økologi spiser også markant mindre kød og i stedet flere grøntsager. Ifølge Coop spiser de 30 procent af forbrugerne, der spiser mest økologi, halvt så meget kød som de 30 procent, der aldrig spiser økologisk. Mindre kød og mere grønt på tallerkenen er ikke alene godt for klimaet, men også for den enkeltes sundhed.

Det økologiske landbrug er mindre husdyr-intensivt end det konventionelle. Så hvis vi forestiller os en større øko-omstilling af landbruget samtidig med en øget efterspørgsel fra øko-bevidste forbruger i fremtiden, vil det altså resultere i færre dyr, mindre kød og flere hektar landbrugsjord frigjort til produktion af klimavenlige, vegetabilske fødevarer.

Køer er ikke kun klimaskurke

Husdyr er også en del af et bæredygtigt og alsidigt landbrug for at sikre jordens frugtbarhed og give en varieret anvendelse af landbrugsarealet. At køer udskiller klimagasser opvejes, af deres mange positive effekter for jordbruget og vores naturpleje, så længe der er tale om et balanceret husdyrhold.

Vi mener

Fra økologiens barndom har det været en målsætning, at økologisk fødevareproduktion skal foregå uden brug af fossile energikilder. Der har været andre, presserende udfordringer at overkomme i økologiens første 30 år, men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde for økologien, og de danske økologer har tilsluttet sig en ambitiøs klimastrategi for det økologisk jordbrug, der bl.a. sigter mod fossilfri økologi i 2025.

En økologisk fremtid er en fremtid baseret på en reel omstilling. Økologi er ikke en løsning, der kan træde i stedet for den konventionelle 1:1 - forstået sådan, at vi skal have samme animalske produktion i det økologiske system. Det konventionelle system er ikke økologisk, og dermed kan det heller ikke drives økologisk. Økologi skal måles og vejes på grundlag af det økologiske system, som det er defineret via dets mål, principper og regler.

Det gør vi

Frugtbar jord = klimavenlig jord

Overskud af kvælstof i jorden kan føre til udledning af lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Derfor sørger økologiske landmænd for at have afgrøder på markerne året rundt, så kvælstoffet optages i afgrøderne. Dernæst sørger sædskiftet (forskellige afgrøder på den enkelte mark fra år til år) i økologisk landbrug for, at planterne optager en stor mængde kulstof som CO2 i luften og binder det i jorden som organisk materiale og humus. Det giver både en mere frugtbar jord og en mere klimavenlig jord. Kløvergræs er en afgrøde, som binder særligt meget kulstof i jorden (årligt ca. 1 ton pr. ha.), og kløvergræs fylder omkring en tredjedel af det økologiske landbrugsareal mod kun 13 procent i dansk landbrug som helhed.

Kulstofskolen

Økologiske landmænd får i dag rådgivning om, hvordan de gennem sædskiftet og andre tiltag binder mest mulig CO2 i jorden og sparer mest muligt energi. Biogasanlæg, vindmøller og solcelleanlæg fortrænger på flere og flere gårde den fossile energi.

Klimahandlingsplaner

Økologisk Landsforening laver klimahandlingsplaner for økologiske landmænd. Erfaringerne har vist, at relativt simple og billige tiltag kan reducere bedrifternes klimabelastning med op mod en femtedel og ved hjælp af biogasanlæg, er der i dag økologiske gårde, som er helt klimaneutrale.

Det kan du gøre

Lad være at køre i bil, når du handler ind

Hvis du cykler eller går ned og henter dine varer, betyder det meget for klimaet.  Det udleder mindre CO2 at transportere en vare 13.000 km med skib (fx fra Argentina til Europa) end at køre en kilometer med varen i en bil.  Kilde: "De varme lande. Verdens klima - hvad sker der" Politikens Forlag.  

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå fragt af fødevarer. Køb gerne lokalproduceret frugt og grønt efter årstiderne.  

Køb økologisk

Det økologiske dyrkningssystem binder en stor mængde kulstof i jorden (det trækker CO2 ud af atmosfæren). Økologisk produktion er mindre energikrævende.  

Når du køber mælk, kød, pålæg, æg og andre animalske fødevarer fra dyr, der har levet tæt på dig og fået foder, som er produceret i deres nærhed, begrænser du klimabelastningen. Økologiske køer, får og andre drøvtyggere får hovedsageligt foder, der er produceret på egne marker af landmanden selv. Det er et krav, at køerne får grovfoder, så derfor æder de en stor mængde kløvergræs, som binder store mængder kulstof (CO2) fra atmosfæren i jorden.  

Spis mindre kød

Hvis du kun spiser kød til aftensmad eks. tre gange om ugen, fisk to gange og vegetarisk to gange, så reducerer du din fødevarerelaterede CO2-udledning med 30-40 pct. i forhold til den gennemsnitlige dansker. Det er i øvrigt en diæt i overensstemmelse med de officielle, otte kostråd.  

Kødproblematikken er dog ikke sort/hvid. Rent klimamæssigt er der forskel på, hvilket kød, du spiser, og hvordan det er produceret. Umiddelbart udleder produktion af fjerkræ og svinekød mindre CO2 end produktion af oksekød. Malkekvæg, der ud over kødet også leverer mælk i deres levetid, har en bedre klimaprofil pr. kg. fødevarer end kvæg, der alene fedes op til slagtning.  

Kødkvæg kan også produceres mere klimavenligt. Kvæg, der lever af og på permanente græsarealer som enge, overdrev, klitheder osv. har en bedre klimaprofil, end dyr, der primært lever af kraftfoder i en stald, fordi foderproduktionen er forbundet med udledning af klimagasser. Alle økologiske køer går på græs i sommerhalvåret. 

Smid så lidt mad ud som muligt

Køb de mængder, du skal bruge, udnyt rester og husk, at enderne fra gulerødderne kan bruges som ingrediens i glimrende supper.