Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud

Økologisk Landsforening har gennemgået udkast til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud.

Økologisk Landsforening har gennemgået udkast til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud. Vi tillader os at kommentere på disse udkast i et samlet svar. Kommentarerne er primært skrevet med udgangspunkt i vejledningen, der udlægger bekendtgørelsen, idet vi overlader det til NaturErhvervstyrelsen at afgøre om evt. rettelser i vejledningen fører til rettelser i bekendtgørelsen.

Foreningen finder det positivt, at tilskuddet indeholder et N loft, og at basistilskuddet kan suppleres med tillæg til henholdsvis omlægning, frugt og bær og et reduceret N loft.

Vedrørende tillægget til frugt og bær, så gør foreningen opmærksom på, at der er valgt et lavt plantetal, hvis der er tale om en specialiseret frugt- og bærproduktion. Det er i princippet positivt, at tillægget, som det er tilfældet, når plantetallet er lavt, giver plads til, at producenterne kan arbejde med en blandet produktion mv.

Foreningen havde dog gerne set, at tillægget differentierede mellem ekstensiv og mere specialiseret frugt og bærproduktion, således at der var størst tilskud, til de producenter, der arbejder med specialiseret frugt- og bær produktion.

Økologisk Landsforening mener, at en model som nedenstående vil kunne håndteres i markplanen på følgende vis:

1. Tillægget for frugt og bær udbetales pr. ha på baggrund af en afgrødekode i markplanen men uden optegning af placeringen af frugten på arealet.

2. Tillæg for frugt og bær justeres efter antal planter, idet der laves f.eks. 3 tillægsniveauer (så der er et fuldt tillæg, 2/3 tillæg og 1/3 tillæg) på grundlag af antal planter pr ha. Maks tillægget svarer til, hvad en intensiv økologisk avler bør støttes med. Hvert tillægsniveau får sin egen kode, eller der kan laves en korrektionsfaktor til eksisterende afgrødekoder.

3. Det er muligt at kombinere planter fra forskelige kulturer på den enkelte ha. således, at plantetallet, der udløser tilskud kan opnås via en kombination af kulturer med udgangspunkt i det krævede plantetal inden for hver kultur, hvis der skal udbetales fuldt tillæg til en ren bestand. Dvs. hvis der er 3 x 1/3 plantetal af hver kultur, så svarer det til et fuldt tillæg.

I vejledningen om økologisk arealtilskud fremgår det af afsnit 5.4, at der må være ”arbejdsarealer” på marken, hvortil der søges frugt-, og bærtillæg. Økologisk Landsforening mener, at arbejdsarealet skal kunne være 10 meter hele vejen rundt om plantagen. 3m til arbejdsareal vil i mange tilfælde være for smalt til at kunne passere med en traktor, og det vil i nogen plantager være smallere end rækkeafstanden. Det er også sjældent, at markerne er fuldstændigt firkantede og ligesidede, hvilket bevirker, at der i de fleste tilfælde er brug for vendeplads på 7-10m på minimum 3 sider og ofte på 4 sider af marken. Det forekommer derfor berettiget og mest hensigtsmæssigt at tillade, at der kan afsættes 10 meter til arbejdsareal hele vejen rundt om plantagen. Plantetallet vil stadig kunne opfyldes. En anden løsning er at sige, at arbejdsarealet til hver en tid må være på rækkeafstanden, og at den derudover må være på 10 meter på to af siderne i plantagen.

For så vidt angår hvilke kulturer, der kan få tillæg, så savner vi i Økologisk Landsforening, at der også kan gives tillæg til dyrkning af valnødder. Foreningen foreslår, at minimum plantetallet for at få tillæg til valnødder sættes til 50 træer/ha. Dette tal er baseret på en anbefaling om, at rækkeafstanden skal være på 9 – 15 meter.

Afsnit 4.5 er meget vanskeligt at forstå og bør omskrives. Det er indledningsvist vigtigt at skelne på om et areal er omfattet af et tilsagn og på, om der kan udbetales tilskud til et areal. Vejledningen er ikke konsistent i denne skelnen, og det giver problemer i dette afsnit og i andre afsnit. Økologisk Landsforening forestiller sig, at tilsagn kan indeholde arealer, hvortil der ikke udbetales tilskud, i afsnit 9.8 er der eksempler på ikke dyrkbare arealer, hvortil der ikke kan udbetales tilskud, selvom de indgår i tilsagnet. Randzoner et ligeledes et eksempel. Det vil også kunne forekomme, at der sker en ændring på et areal inden for tilsagnet, således, at der ikke kan hjemtages tilskud til det pågældende areal, f.eks. hvis der etableres en plansilo på en mark. Dette må kunne finde sted uden, at det skal afstedkomme et tilbagebetalingskrav, da tilsagnet fortsat er gældende.

Økologisk Landsforening foreslår, at afsnit 4.5 kommer til at indeholde en tekst som følgende (justeringen er markeret med overstregning og kursiv): ”Du kan kun få udbetalt tilskud til de arealer, der opfylder betingelserne for at søge støtte under grundbetalingsordningen. Arealerne skal bruges til produktion. Læs mere i kapitel 8. Hvis et areal ikke der opfylder betingelserne for at søge støtte under grundbetalingsordningen kan det i visse tilfælde medføre bortfald af tilsagn. Hvis et tilsagnsareal overgår til fx natur eller skov eller andre ikke dyrkbare arealer se afsnit 9.8, medfører det bortfald af tilskud.

Du skal være opmærksom på, at Grundbetalingen følger kalenderåret, mens Økologisk Arealtilskud løber fra september til september. Det betyder, at:

• Arealerne ikke behøver ikke være støtteberettigede under Grundbetalingsordningen i perioden 1. september til 31. december i det første tilsagnsår og at

• Tilsagnsarealerne også skal være støtteberettigede under Grundbetalingsordningen i perioden fra 1. september til 31. december i det år, hvor tilsagnet udløber.”

Relationen mellem Randzoner og muligheden for at opnå Økologisk Arealtilskud er ligeledes vanskelig at forstå. Kapiteloverskriften lyder: ”Ikke tilsagnsberettigede arealer”. Derefter oplyses det i afsnit 9.5, at ”du kan få tilsagn til Økologisk Arealtilskud”. Der er derfor en konflikt mellem kapitel 9 overskriften og ordlyden i afsnit 9.5. Der er også konflikt til andre afsnit i kapitel 9, så enten bør der laves et ekstra kapitel, så der er et kapitel for arealer, der ikke kan omfattes af et tilsagn og et andet kapitel for arealer, der kan være omfattet af tilsagn, men hvortil der ikke kan hjemtages tilskud eller også bør kapiteloverskriften rettes til, så den ikke giver anledning til misforståelser.

For så vidt angår indholdet i afsnit 9.5 foreslås følgende justering, for at gøre teksten tydeligere: ” Du kan få tilsagn til Økologisk Arealtilskud til randzoner, der er beskyttet og udpeget, jf. Lov om randzoner. Du kan dog ikke få udbetalt Økologisk Areal Der udbetales dog ikke tilskud for randzonearealet eller for 2-meter bræmmen, arealet er alene omfattet af tilsagnet.

Vi vil ligeledes foreslå en justering i senere tekst i afsnittet, så der kommer til at:

"Det fremgår ikke af IMK, hvis du efter den 1. februar 2015 har modtaget dispensation jf. randzonearealet til at reducere randzonearealet

"Du skal derfor beskrive en bemærkning i Fællesskemaet, både hvis:

  • du har indsendt en ansøgning om dispensation eller
  • du har modtaget en afgørelse om at bredden af randzonearealet er reduceret, ..."

Det fremgår af vejledningens afsnit 12.3, at de økologiske arealer kan regnes som MFO. Det finder vi i Økologisk Landsforening principielt forkert. Der bør skelnes på konventionel drift, og de forpligtelser, der følger med henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Det gør sig især gældende for bedrifter, der har samtidig drift. Det kan bedre accepteres, at de økologiske arealer opfylder krav til MFO, hvis der er tale om en bedrift, der er under omlægning, idet de konventionelle arealer er en del af den samlede omlægningsplan og på den måde en del af den økologiske bedrift.

Af afsnit 12.2 fremgår det at en økolog har et grønningskrav på et areal, der overgår til en konventionel landmand. Det ser mærkeligt ud, at en økolog får en forpligtelse som følge af, at arealet overhændes til en konventionel landmand. Det forekommer mere naturligt at grønningskravet følger arealet ? Økologen vil formentlig ikke altid vide ved årets begyndelse, at arealet vil blive afhændet i løbet af året.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at vi er bekymret for, at kravet om, at der skal skiltes med, at der modtages EU midler fører til overtrædelsessager. Offentlighedens mulighed for at få kendskab til dette må kunne sikres ved en central oversigt, som alle kan tilgå på nettet. I praksis giver det ikke mening at sætte plakater op ude hos landmændene, det er trods alt et stort mindretal af befolkning, der nogensinde vil se dem ude på de enkelte landbrug.

Med venlig hilsen

Sybille Kyed