Om bekendtgørelse om uddannelseskrav

Høringssvar til Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter, j.nr. 2014-15-31-00032/VIBST.

Økologisk Landsforening har set på udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav til folk, der har det daglige ansvar for pasning af malkekvæg, slagtekvæg, svin, får, geder, høner, gæs, ænder og kalkuner.

Økologisk Landsforening er enig i, at det er vigtigt at sikre dyrenes velfærd, og at de mennesker, der ejer dyr, skal tilegne sig viden om dyrene, så de kan tage vare på dem på forsvarlig vis.

Foreningen mener dog, at kravene, som de er formuleret i dette udkast til bekendtgørelse, er udtryk for en overregulering, som der ikke er behov for.

Foreningen noterer sig, at forslaget er begrundet i ændringen af Landbrugsloven, således at det er muligt at erhverve ejendomme uden Grønt Bevis eller uden uddannelse, der kan sidestilles hermed.

Forslaget, som det er fremlagt, er imidlertid betydeligt mere vidtgående, end det der fulgte af den daværende Landbrugslov. Forslaget om uddannelseskrav omfatter nemlig alle landbrugsejendomme, mens den tidligere landbrugslov kun regulerede adgang til løb af landbrugsejendom, hvis ejendommen var på mindst 30 ha.. Landbrugsloven regulerede også kun hvem, der kunne erhverve ejendomme, den regulerede ikke krav til de, der passer dyr på landbrugsejendomme.

Økologisk Landsforening savner en sandsynliggørelse for, at et krav, som det fremlagte, vil have nogen effekt i forhold til dyrevelfærd. Foreningen mener ikke, at der er sket en stigning af sager med dårlig dyrevelfærd som følge af ændringen af Landbrugsloven, og de dramatiske sager, der konstateres med dårlig dyrevelfærd, de skyldes efter foreningens opfattelse ikke manglende viden men oftere, at ejeren af ejendommen kommer under pres og mister grebet om situationen/livet.

Økologisk Landsforening ser derfor overordnet ikke noget behov for at indføre et uddannelses- og kursuskrav.

Det er foreningens opfattelse, at egentlig erhvervsmæssige ejendomme altid vil blive drevet af personer med en landbrugsmæssig uddannelse. Det vil enten være ejerne, der har en uddannelse, eller der er ansat folk til at stå for driften, som har en landbrugsmæssig uddannelse. Foreningen finder det fuldt forsvarligt, at der kan tilknyttes medhjælpere uden uddannelse på disse bedrifter. På disse ejendomme vil kravet derfor ikke have nogen praktisk betydning, det vil alene optræde som et ekstra lag af regler, der udvider den administrative byrde.

Kravet som det er fremlagt, vil derimod skabe endnu en barriere for de små brug. På nogle af disse vil ejeren formentlig have en landbrugsmæssig uddannelse bag sig, men de vil også overdrage pasningen af dyrene til anden arbejdskraft som f.eks. ungarbejdere, efterlønnere, naboer, børn og ægtefæller i husstanden, hvis de er væk fra bedriften én eller flere dage. Det vil de ikke forsat kunne gøre, hvis uddannelses- og kursuskravet indføres.

Kravene i dette udkast til bekendtgørelse er ikke kun mere vidtgående end konsekvensen af den tidligere Landbrugslov, det er også mere vidtgående end EUs direktiv 2007/43 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. Dette direktiv undtager ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger og økologisk produktion, der sidestilles med ekstensivt landbrug. Dette er en væsentlig forskel sammenholdt med dette udkast, som ikke kun også omfatter økologiske landbrug men også blandede ekstensive landbrug, små deltidsbedrifter og mere hobbybetonede bedrifter, og som formentlig vil påvirke disse typer brug meget mere, end de større brug, da det er her, der i dag ikke altid er uddannet arbejdskraft tilknyttet.

Økologisk Landsforening gentager, at foreningen ikke ser noget behov for denne bekendtgørelse, der vil øge den administrative byrde i landbruget. Foreningen mener, at der er mange eksempler på, at folk uden de nævnte uddannelser har tilegnet sig viden om pasning af dyr, så de sikrer en god dyrevelfærd. Det er ikke sandsynliggjort, at dyrevelfærden vil blive øget som følge af indførslen af denne bekendtgørelse, og der forekommer ikke et problem på de små mere ekstensivt drevne bedrifter eller de hobbybetonede bedrifter, der berettiger et initiativ som dette.

Såfremt den alligevel gøres gældende, så mener foreningen, at det er vigtigt:

  • at den kun retter sig mod store bedrifter, dvs. grænserne i § 3 skal hæves, og § 6 skal slettes
  • at tydeliggøre, at der er tale om egentlig ansvarsoverdragelse for den daglige pasning, før end kravet om uddannelse udløses. Det skal være muligt for en ejer at stå for ansvaret og have uuddannede til at passe dyrene, hvis ejeren følger dyrene og derfor er den, der træffer beslutninger inden for de områder, der er listet som punkter i en uddannelse. Det skal også være muligt at overlade ansvaret under ejerens fravær til ikke uddannet arbejdskraft, særligt hvis små og mindre brug omfattes af kravet.
  • at tydeliggøre, at uddannelse som agronom og andre jordbrugsvidenskabelige uddannelse lever op til kvalifikationskravene. Det fremgår ikke tydeligt af § 5, da f.eks. agronomuddannelsen ikke er en overbygning på en landbrugsassistent uddannelse, hvilket udtrykket ”næste trin” kan skabe forventning om, at det skal være, for at leve op til kvalifikationskravet.
  • at der ikke er krav om undervisning i andre dyrearter, end den dyreart, der udløser uddannelseskrav.
  • at indholdet i undervisningen tilrettelægges, så landmænd, der vil have økologisk husdyrhold modtager en behovstilrettelagt undervisning. Når det drejer sig om fjerkræ er indretning og udnyttelse af hønsegård et vigtigt omdrejningspunkt, ligesom viden om risikofaktorer i forhold til udløsning af fjerpilning er det. Men der er andre forskelle som følge af system, der er væsentlige inden for alle de nævnte dyrearter.

Med venlig hilsen
Sybille Kyed