til Notat til § 2-udvalget (landbrug) om forenkling af den fælles landbrugspolitik

Økologisk Landsforening bakker meget op om, at der arbejdes med forenklinger til den fælles landbrugspolitik. Der er et stort behov for ændringer.

Økologisk Landsforening bakker meget op om, at der arbejdes med forenklinger til den fælles landbrugspolitik. Der er et stort behov for ændringer.

Økologisk Landsforening har særligt to områder, som foreningen vil pege på:

  1. Gøre det nemmere at tage miljøhensyn
  2. Proportionalitet mellem cross compliance og konsekvens ved overtrædelser i forbindelse med husdyrhold

Ad 1. Gøre det nemmere at tage miljøhensyn

Flytte 30 % af støttekronerne til Grønningselementer til Søjle II

Helt grundlæggende vil den mest enkle løsning være at flytte de 30% af støttekronerne, som er betinget af opfyldelse af Grønningselementerne over i søjle II. Det vil forenkle samspillet til de øvrige natur- og miljøordninger i søjle II samt relationen til økologi.

Det virker kontraproduktivt på miljøordningerne, at medlemslandene skal forholde sig til, hvordan de undgår dobbelt kompensering fordi, den fulde direkte støtte også indeholder grønningselementer.

Det vil i øvrigt være en god start på at afvikle produktionsstøtte for at lade den afløse af tiltag, der har karakter af offentlige goder.

Indføre etårige forlængelser af flerårige miljøordninger

Når det drejer sig om flerårige miljøordninger, så vil det være en betydelig forenkling, hvis flerårige ordninger kan forlænges med nye et årige aftaler. Det vil endvidere kunne fastholde flere arealer i miljøordninger, idet der er risiko for, at landmændene tager arealerne ud af tilsagnene, hvis de skal lægges ind i nye femårige perioder, hvis de er usikre på, om der sker ændringer i den efterfølgende periode, så de ikke kan opretholde tilsagnet.

Plads til dynamik på arealer under flerårige miljøtilsagn

Der er behov for at give plads til at fleksibilitet, der afspejler den dynamik, der er på arealer, der indgår i et landbrug. Miljøordningerne er femårige. Det vil imidlertid forekomme at dele af de arealer, der er tilmeldt et femårig tilsagn skifter anvendelse eller lignende, så det ikke er muligt at leve op til indholdet i tilsagnet på det fulde tilsagnsareal. Der kan f.eks. være tale om, at der opstår behov for at lave et planlager, at arealer i særlige nedbørsrige år står under vand, eller at landmanden vælger at tage et areal ud af produktion og etablere natur på det enten i form af en sø eller ved plantning af skov. Denne dynamik bør kunne tillades ved at tilsagnshaver undlader at hjemtage støtte til det areal, der ikke længere lever op til tilsagnsforpligtelsen. Hvis det ikke tillades, så er der skabt en betydelig barriere for at ville gå ind i en flerårig miljøordning og for i øvrigt at foretage yderligere miljøtiltag, der betyder at arealet tages ud af omdrift.

Opgørelse af støtteberettiget areal

Det vil være en stor forenkling for landmændene og til stor gavn for naturen, hvis den direkte betaling kan udbetales til det samlede matrikulerede areal tilknyttet bedriften med undtagelse af bygninger, gårdspladser, private haver og tilsvarende. Det vil selvfølgelig betyde, at satsen skal sættes ned. Det vil spare landmanden for udgifter og tid til at indtegne støttearealer, idet støttearealet dermed vil ligge meget mere fast. Det vil samtidigt betyde, at de for natur- og biodiversitet så vigtige strukturer ikke vil komme under så stort pres, da landmanden ikke skal fjerne dem for at fastholde det areal, som der er oplyst som udbetalingsgrundlag.  Under de nuværende regler tjener landmanden penge på at lægge marker sammen og sløjfer hegn og markskel samt dræne fugtige pletter væk, da det vil øge det støtteberettigede areal. På den måde er den nuværende grundbetaling den største trussel for naturen i landbrugslandskabet.

En ændring af opgørelsen af det støtteberettigede areal som foreslået vil være en ændring som i sig selv vil reducere eller måske fjerne behovet for at kræve, at der mindst er 5% miljøfokusområde

Gør det tydeligt at det er muligt at søge grundbetaling til landbrugsskovsystemer

Landbrugsskovsystemer/agroforestry er nævnt som muligt grønningselement og som et system, der kan nyde etableringsstøtte med henvisning til landdistriktsprogrammet. Det vil imidlertid udgøre en betydelig forenkling, hvis det fremgår direkte, at landbrugsskovsystemer er berettiget til grundbetaling, uanset om det drives med græssende husdyr, eller om det praktiseres med samproduktion af trækulturer og grøntsager eller korn osv. Der er større behov for adgang til årlig arealstøtte til denne produktion end til etableringsstøtte, så længe øvrigt landbrugsareal får produktionsstøtte, da tabt produktionsstøtte gør det for dyrt at etablere et landbrugsskovsystem. Den dag produktionsstøtten om føje år måske blev afviklet, ville det måske kunne være tilstrækkeligt med et etableringstilskud.

Der er skabt mulighed for, at der kan være træer mv. på vedvarende græsarealer, men hvis der er mere end 100 træer/ha nedsættes støtteprocenten. Det ville være en stor forenkling og en fordel for natur, biodiversitet, klima og dyrevelfærd, hvis det fremgår direkte, at græsarealer til landbrugsdyr må være beplantet med træer og buske uden begrænsningen på 100 træer/ha og uden indvirkning på støtteprocenten. Der er oplagte fordele ved at have en beplantning med træer og buske på arealer med græssende husdyr. Det giver naturligt læ og skygge, det yder et væsentligt bidrag til opsamling af næringsstoffer, og det er ganske enkelt en naturlig del af et udeareal til dyr som grise og høns, der oprindeligt er skovdyr. Det bemærkes i øvrigt at grise ikke holdes på vedvarende græsarealer, de indgår som minimum i et to-marksskifte.

AD 2 Proportionalitet mellem cross compliance og konsekvens ved overtrædelser i forbindelse med husdyrhold

Indbygge korrelation mellem husdyrholdets størrelse og den økonomiske sanktion

Bedrifter med husdyrproduktion med et stort arealtilliggende løber en stor økonomisk risiko. Trækken i støtten som konsekvens af overtrædelser udtrykkes som en procentdel af den udbetalte støtte. Det vil sige den økonomiske konsekvens af overtrædelse af cross compliance regler i husdyrproduktionen afhænger af støttearealets størrelse og ikke af husdyrproduktionens størrelse. Dette kan ikke berettiges og kan betyde at planteavlsbedrifter undlader at etablere et husdyrhold, selvom de har arealer der kan afgræsses eller af de skiller husdyrholdet ud i selvstændige selskaber uden jord for at undgå den økonomiske risiko. Dette kan ændres ved at indbygge en korrelation mellem husdyrholdets størrelse og den økonomiske sanktion.

Juster kravene om isætning af tabte øremærker

Det foreslås, at kravene til øremærker ændres, så dyr, ikke malkes og dermed håndteres hver dag først skal have isat tabte øremærker i forbindelse med, at de skal håndteres. Dyr der græsser naturarealer har større risiko for at tabe deres øremærker, fordi de hænger fast i krat, og der er også større risiko for at landmanden ikke opdager det med det samme, da dyrene kan være spredt over store arealer, og landmanden ikke kommer tæt på hvert enkelt dyr hver dag. Det kan evt. besluttes at det skal registres, når det opdages, at et dyr, har tabt et øremærke, men at det først isættes, når dyret igen skal i hænder. På denne måde, vil der være styr over, hvilke dyr der går på markerne.