Om sundhedsrådgivningsaftaler for svine- og kvægbesætninger

Høringssvar til nye bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for svine- og kvægbesætninger, j.nr. 2016-15-31-00219

Økologisk Landsforening har gennemgået det udsendte høringsmateriale.

Foreningen forholder sig til det som en samlet pakke.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at de nuværende to Basisaftaler i form af staldskoler og tværfaglig rådgivning erstattes med det fremlagte.

Det fremgår af høringsbrevet, at forslagene er udarbejdet i samarbejde med relevante brancheaktører. Det er dog ikke helt korrekt.

De økologiske landmænds repræsentanter har ikke været involveret i udarbejdelsen af forslag til ændring af sundhedsrådgivningsaftalerne. På trods af, at det er forventeligt jævnfør historien bag Basisaftalerne og endnu mere, når det anføres, at de relevante brancheaktører har været involveret

Basisaftalerne er oprindeligt udviklet af repræsentanter for de økologiske landmænd, da de havde særlig interesse for disse. De blev udviklet, fordi de økologiske producenter også gerne ville have sundhedsrådgivningsaftaler, men de skulle bygge på og understøtte de principper og regler, der ligger til grund for det økologiske system[*1]. Det alternative tilbud fra myndighederne dengang var, at økologerne kunne fritages for OSR. Der blev fra myndighedernes side i øvrigt lagt vægt på, at der skulle anvendes en incitamentstruktur. Med incitamentstrukturen som bagvedliggende princip, så er det væsentligt at finde en løsning, som erhvervet finder fagligt interessant.

Økologisk Landsforening mener derfor ikke, at tiden er klar til at afvikle Basisaftalerne i deres nuværende form. Økologisk Landsforening stiller sig dog positiv over for en drøftelse af, om de to Basisaftaler fungerer som tilsigtet, og om der er behov for justeringer. Det kunne være en indsats under Veterinærforlig III. Det vil i den sammenhæng være naturligt at undersøge, om der med fordel kan laves et øko tilvalgsmodul enten i supplement til Basisaftalerne eller som erstatning for Basisaftalerne, der bygger på principperne for sygdomsforebyggelse i økologien og de begrænsninger, som økologer har via det økologiske regelsæt i forhold til at håndtere veterinærmedicin.

Økologisk Landsforening mener også, at det er helt rigtigt at smelte egenkontrol for velfærd sammen med sundhedsrådgivningsaftalerne, således at egenkontrollen handler om de for den givne bedrifts relevante indsatsområder. Dyr med god velfærd er sunde dyr. 

Den bedste velfærd og sundhed nås i et samspil mellem alle tre aktører landmand, konsulent og dyrlæge, og der er vigtig viden og erfaringer, der kan sættes i spil mellem landmænd. Det er det, der sker i staldskoler understøttet af konsulent og dyrlæge samt i den tværfaglige sundhedsrådgivning, hvor landmand, konsulent og dyrlæge sammen skal gennemgå besætningen og aftale indsatspunkter.

Ovenstående er den grundlæggende mangel, når Basisaftaler reduceres til to dyrlægebesøg med en velfærdsvurdering på det ene besøg. Der er behov for at give konsulenter og landmand en tydeligere placering i bekendtgørelsen, så dyrlægen ikke er hele omdrejningspunktet, og der skal lægges op til at involvere den viden, som landbrugets konsulenter, og andre landmænd besidder.

Det er i øvrigt meget relevant at bemærke, at Økologisk Landsforening mange gange har givet udtryk for, at der er et problem med, at dyrlægerne kører tværfaglig sundhedsrådgivning uden inddragelse af konsulenterne, og dermed ikke lever op til kravene for denne form for Basisaftale. Der er meget lille tilfredshed med den Tværfaglige Sundhedsrådgivning, der hvor dyrlægerne ikke involverer konsulenten, fordi rådgivningen ikke får den værdi, den skal have, når alle tre kompetencer ikke arbejder sammen. Det bliver blot endnu et dyrlægebesøg, oveni købet et pålagt dyrlægebesøg. Og den form for tværfaglig sundhedsrådgivning har stor lighed med forslaget til Basisaftalen, som den er skrevet ind i udkastet til bekendtgørelserne.

Økologisk Landsforening har som skrevet mange gange og helt tilbage i 2010 efter møder med Fødevarestyrelsen fremsat konkrete forslag til, hvordan bekendtgørelsesteksten kunne justeres for at imødegå dette problem. Vi kan kun indstille, at Fødevarestyrelsen tager disse forslag i betragtning, som er formuleret med assistance fra Fødevarestyrelsen. Vi blev også stillet i udsigt, at de skulle komme med i efterfølgende ændringer, det undlod styrelsen blot at gøre.

Det handler om, at det er den besætningsansvarlige og ikke dyrlægen, der gøres ansvarlig for, at der bliver udtrukket nøgletal. Det betyder at det er muligt for den besætningsansvarlige at bede konsulenten om at trække nøgletallene forud for rådgivningsbesøget, hvilket giver mening, da de muligvis allerede forefindes i bedriftens sagsmapper hos konsulenten. Der bør endvidere være krav om, at både konsulent, dyrlæge og landmand underskriver besøgsrapporten. Med disse ændringer, så vil det ikke være muligt at gennemføre den tværfaglige rådgivning uden inddragelse af konsulenten.

Samtidigt med, at Økologisk Landsforening ikke kan bakke op om det fremlagte forslag vedrørende Basisaftalerne, så skal det også bemærkes, at foreningen ikke kan støtte, at der indføres krav om flere dyrlægebesøg, som følge af den foranstående bekendtgørelsesændring. Ændringen i krav til antal dyrlægebesøg må indgå i den samlede vurdering af behov for tilpasning af Basisaftalerne som redegjort for i dette svar. Det vil sige, det er vigtigt at den eksisterende udformning af Basisaftaler opretholdes indtil den har været evalueret med de relevante brancheaktører, og der evt. er enighed om at foreslå justeringer. Det vil ikke være en acceptabel løsning at lade det femlagte udkast fsva. Basisaftale træde i kraft for efterfølgende at ændre Basisaftalerne efter evalueringen med de relevante brancheaktører. De nuværende Basisaftaler skal fortsætte ind til evalueringen er gennemført, og der foreligger et nyt beslutningsgrundlag.

Vedlagt er en kort præsentation af foreningens ønsker til, hvordan den nuværende egenkontrol for velfærd og de nuværende Basisaftaler skal spille sammen. Når velfærdsvurderinger træder i stedet for egenkontrol, så skal velfærdsvurderingerne indarbejdes uden at udløse krav om flere besøg, og sådan at de indgår i udpegningen af bedriftens indsatspunkter.

Til opsummering:

Basisaftalerne er en model, som erhvervet selv har designet. Der er ikke noget ønske om at afvikle modellen, men der er interesse for at drøfte og evaluere den og på den baggrund eventuelt foretage justeringer, og der er et stærkt ønske om at få et samspil mellem egenkontrol for velfærd/velfærdsvurderinger og Basisaftalerne for derigennem at få endnu større effekt. Der er endvidere en interesse i at se på, om landbrugskonsulenter kan lave velfærdskontrol. Det er der stor erfaring med i dag, og det forekommer relevant at åbne for en sådan løsning.

De nuværende regler bør ikke ændres, uden at der er lavet en ordentlig vurdering sammen med de relevante brancheaktører af, hvad der er mest hensigtsmæssigt, hvis vi skal fremme sundhed- og velfærd på økologiske bedrifter. Vi ser dog gerne, at den nuværende egenkontrol med velfærd bortfalder med det samme og erstattes med en løsning, hvor egenkontrollen kommer til at bestå af en implementering og opfølgning på aftalte indsatsområder, hvor anvendelsen af velfærdsvurderinger kan indgå som grundlag for udpegning af indsatsområder.

[*1]

Betragtning (17) Økologisk husdyrbrug bør overholde høje dyrevelfærdsnormer og opfylde dyrs artsspecifikke adfærdsbehov, mens forvaltningen af dyrenes sundhed bør være baseret på sygdomsforebyggelse. I den forbindelse bør der især lægges vægt på opstaldningsforholdene, husdyrbrugsmetoderne og belægningsgraden. Endvidere bør der ved udvælgelsen af racer tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig til lokale forhold.

Artikel 14 e), i

Sygdomsforebyggelse skal bygge på udvælgelse af racer og linjer, opdrætsmetoder, højkvalitetsfoder og motion, en passende belægningsgrad og opstaldning under tilstrækkeligt gode og hygiejniske forhold.


Bilag

Bilag til høringssvar til  j.nr. 2016-15-31-00219 -  udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.

Indstilling til ændringen af egenkontrol for velfærd, der skal styrke effekten af Basisaftalerne

Hvis egenkontrollen for velfærd/ fremover velfærdsvurderinger skal være et aktiv målt i forhold til at forbedre velfærden på bedrifterne og være en rimelig byrdepålæggelse af landbrugerne, så skal den spille direkte sammen med sundhedsrådgivningen i Basisaftalerne. Egenkontrolbesøgene/Velfærdsvurderingen skal ikke indeholde ekstra dyrlægebesøg for bedrifter med Basisaftale. Indholdet af dyrlægebesøget skal tilrettelægges, så det retter sig mod vurdering af sundhed og velfærd, og så det inddrager allerede udpegede indsatsområder og opfølgningen på disse.

Bedrifter med staldskole

Bedrifter med staldskole skal have ét besøg i relation til egenkontrol for velfærd som tidsmæssigt lægges midt mellem to staldskolebesøg. Derved opnås, at besøget vedr. egenkontrol for velfærd kan fungere som en opfølgning på de indsatsområder, som landmanden har udpeget under staldskolebesøget. Dyrlægerne har dog selvfølgelig mulighed for at udpege/anbefale andre indsatsområder, hvis disse findes mere relevante. Egenkontrolbesøget kan være sammenfaldende med det lovpligtige årlige dyrlægebesøg.

Bedrifter med Tværfaglig sundhedsrådgivning

Når det drejer sig om bedrifter med tværfaglig sundhedsrådgivning, så skal det nødvendigvis være muligt at gennemføre egenkontrolbesøget i forbindelse med de tværfaglige sundhedsrådgivningsbesøg, idet egenkontrolbesøget blandt andet bruges til at følge op på, om landmanden har løftet sine udpegede indsatsområder, og dette vil være et naturligt fokus punkt i vurderingen af bedriften og behovet for fremadrettede tiltag.

Det anses i forhold til formålet med egenkontrol for velfærd, dvs. at sikre velfærd og herunder forebygge behandlingsbehov som en fordel, at landmandens kvægbrugskonsulent også deltager på mødet. Det vil ligeledes kunne være tilfældet, hvis det gennemføres i forbindelse med den tværfaglige rådgivning.