Om udkast til bekendtgørelsen om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter

HØRINGSSVAR fra Økologisk Landsforening vedrørende udkast til bekendtgørelsen om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter (Økologisk Investeringsstøtte 2016) - Sagsnr.: 16-8144-000002

Allerførst vil vi bemærke, at Økologisk Landsforenings landmandsmedlemmer er meget positive i forhold til ordningens muligheder, da den medvirker til at sikre en høj kvalitet og effektivitet i den økologiske primærproduktion. Specielt for øjeblikket, hvor der er stor interesse for omlægning til økologi, er der behov for at opdatere produktionsudstyret, så det opfylder behovene på de økologiske bedrifter. Vi håber derfor, at der findes mulighed for, at ordningen kan fortsætte – i en eller anden form.

Dernæst tak for fint systematiserede teknologilister og velbeskrevet vejledning.

Dog er det lidt ærgerligt, at der findes flere versioner af høringsmaterialet på høringsportalen, og at det endelige materiale kom sent i forløbet. Det har betydet en ikke optimal arbejdsproces, som kan have påvirket høringssvarene.

Indspil vedrørende Teknologilisten

Vi ser positivt på, at alle driftsgrene er prioriteret. Det afspejler de aktuelle behov i den økologiske produktion.

Teknologierne

Vi finder, at teknologilisten dækker de mest relevante teknologier, især set i lyset af de forholdsvis begrænsede beløb, der er til rådighed.  Vi er klar over, at teknologilisten ikke kan ændres i større omfang, men vi anmoder dog om to ændringer:

  • På teknologilisten Æg og Fjerkræ ønsker vi ændring vedrørende teknologi 5.7 Mobile hønsehuse. Teknologien bør omfatte alle mobile huse til fjerkræ (mobile fjerkræhuse), dvs. både høner, slagtekyllinger, ænder. Økologiske fjerkræproducenter har aktuelt stor interesse i mobile staldsystemer, som tilgodeser både dyrevelfærd og miljø.  Økologisk Landsforenings Æg- og fjerkræudvalg beder derfor om, at teknologilisten også omfatter slagtefjerkræ.
  • På teknologilisten Svin beder vi om, at mobile staldsystemer til slagtesvineproduktion føjes til listen. Teknologien har været foreslået, men den er ikke kommet med på listen. Teknologien er tilgængelig og kan beskrives.

Teknologiernes økonomiske effekt

Vi har meget svært ved se, at de økonomiske beregninger pr. teknologi afspejler de reelle behov og forhold på de økologiske bedrifter. Rigtigheden af tallene kan til enhver tid diskuteres, og det undrer os, at man har valgt at gøre brug af disse unuancerede beregninger og økonomiske vurderinger i prioriteringsmodellen.

Eksempler:

  • Kvæg teknologi 2.3 Drivveje: Gentagne gange har et enigt erhverv peget på, at drivveje er vigtige i den økologiske produktion både mht. at øge antallet af dyr og højne produktiviteten. Alligevel er den økonomiske effektivitet kun beregnet til godt 57 tkr., og med en realistisk omkostning på cirka 210 tkr./drivvej vil den lige akkurat opnå minimumsscore (PS=0,27). Reelt vil den være uden for tilskudschance.
  • Kvæg teknologi 2.19 Specialudstyr til græsklipning under hegn: Dette udstyr har naturligvis en praktisk værdi, men har ikke en stor, daglig effekt på produktiviteten. En økonomisk effekt på cirka 105 tkr. virker ude af trit i forhold til andre teknologier som fx ovennævnte drivvej. Men med en investeringspris på 50 tkr. vil der være gode chancer for at teknologien kan opnå tilskud (PS=2,12). Tallene afspejler altså ikke den reelle nytteværdi i den økologiske produktion.
  • Kvæg teknologi 2.6 Mobilt malkeanlæg: En økonomisk effekt på -960 tkr. og en investeringspris på fx 1250 tkr. betyder reelt, at tilskud er udelukket (PS= minus 0,77). Det er urealistisk at andre investeringer kan hæve PS til minimumskravet for ansøgningens samlede PS, og slet ikke realistisk at det bliver højt nok til, at der kan opnås tilskud. Derfor bør teknologien fjernes fra listen, så ansøger ikke spilder ressourcer på en ansøgning.
  • Kvæg teknologi 2.25 Små Gårdbiogasanlæg: En økonomisk effekt på 2260 tkr. med investeringspris på 5000 tkr. giver PS=0,45. Evt. tilskudsbeløb er 2 mio. kr./ansøger til teknologien – ud af en samlet pulje på 8 mio. kr.  Fire ansøgninger i den størrelsesordning kan rydde kvægpuljen. Kan der ske begrænsninger pr. teknologi?
  • Svin teknologi 1,7 Dyretransportvogn: En økonomisk effekt på 3,6 tkr. og investering på 85 tkr. betyder en PS på 0,04. Den opfylder dermed ikke minimum-PS for svin på 0,33 og kan ikke ansøges. Minimum-PS kan kun opfyldes, hvis prisen er cirka 10 tkr. for dyretransportvognen eller hvis flere teknologier har en meget høj score, der opvejer. Umiddelbart synes en dyretransportvogn vigtig i økologisk produktion.

 

På møder og i tidligere høringssvar har vi ofte efterlyst enklere principper til effekt-vurdering af teknologierne. Tidligere var der stor tilfredshed med ØUV-indexet som det primære kriterium til prioritering af ansøgninger (skala 0-10).  Et enkelt index kan afspejle både økonomisk og økologisk effekt, og vi har erfaring for, at der kan opnås rimelig enighed om niveau af et sådant index pr. teknologi.

Jævnfør ovenstående tilfældigt udvalgte eksempler mener vi ikke, at teknologilisternes økonomiske beregninger afspejler teknologiens effekt på de økologiske landbrug korrekt, og vi anmoder derfor om enklere vurderinger fx i stil med teknologilisten for får og geder, eller i det mindste revurderinger for de teknologier, man ved, der bliver efterspurgt af økologer – jf. tidligere ansøgningsrunder. Vi er sikre på, at landmændene primært søger de teknologier, der giver dem størst effekt i deres daglige økologiske produktion.

Indspil vedrørende Prioriteringsmodellen

Tillæg til nyomlagte bedrifter – faktor 1,125 – for landbrug omlagt efter 1. november 2014

Vi finder det rimeligt, at ny-omlagte bedrifter prioriteres. Vi accepterer, at der vil være tilfælde, hvor ekstra tillæg ikke er rimeligt, da nogle nyomlagte bedrifter kan være teknologisk velfungerende. Vi vil imidlertid prioritere, at unge nyetablerede landmænd får et ekstra tillæg (faktor 1,125), så de får en lidt højere PS og dermed chance for tilskud.

Beregning af Prioriteringsscore (PS) på baggrund af økonomisk effekt og investeringsbeløb

Vi finder det positivt, at både mindre og større bedrifter umiddelbart har chance for tilskud.

Prioriteringsscoren bygger på de økonomiske effekttal på teknologilisterne. Da vi er uenige i mange af tallene på teknologilisten, er vi følgelig også uenige i de resultater, der opnås ved at beregne efter prioriteringsmodellen. Med de nuværende tal, skal ansøgerne – landmænd og konsulenter – spilde tid på at spekulere i optimering af PS, og udvælge de teknologier, der vægter højt i PS.

Såfremt der kan opnås enighed om at prioritere den økologiske og økonomiske effekt af de enkelte teknologier på en enkel og overskuelig måde, så ser vi positivt på selve beregningsmodellen, da vi vurderer, at den i så fald sikrer, at der investeres i effektfulde teknologier – og til lavest mulige omkostning. Se dog forbehold herunder vedrørende optimering af antal tilskudsmodtagere.  

Vi er i øvrigt meget tilfredse med, at NaturErhvervstyrelsen ændrede prioriteringsmodellen undervejs i høringsperioden. Det førte heldigvis til forenkling! 

Optimering af antallet af ansøgere, der opnår tilskud?

Vi ser en risiko i, at få ansøgere med stort investeringsbehov og økonomi til restfinansiering kan opnå store tilskudsbeløb, da alle teknologier vægtes samlet pr. ansøger i prioriteringsmodellen.

I tidligere ansøgningsrunder - for et par år siden -  blev de enkelte teknologier prioriteret særskilt. Her kunne ansøger opnå tilskud til fx et par af de mest effektfulde teknologier (højt ØUV) og afslag på andre. Derved kunne flere ansøgere opnå tilskud.

På baggrund af erfaringerne fra især sidste og endnu igangværende ansøgningsrunde bedes NaturErhvervstyrelsen vurdere, om puljen fordeles til gavn for mange, eller om det er ganske få bedrifter, der opnår tilskud. Såfremt det sidste er tilfældet, bør prioriteringsmodellen justeres.

En udfordring kan ligeledes være, at fire ansøgere af gårdbiogasanlæg teoretisk kan opnå den samlede kvægpulje på 8 mio. kr. i tilskud. Kan der på fornuftig vis indlægges loft over tilskud pr. teknologi?

Andre forhold

Tilbud og Udbud

Der har tidligere været uklarheder omkring udbud, hjemtagning og valg af tilbud. Disse regler bør præciseres i vejledningen, så ansøgerne ikke er i tvivl om gældende regler både jf. vejledning og den aktuelt gældende praksis.

Arbejdstid på 830 timer – på mindre og alsidige økologiske bedrifter

Det understreges endnu en gang, at de gældende norm-timetal bør revurderes, så de passer til økologisk produktion. 

Skiltning

Såfremt der lovgivningsmæssigt er krav om skiltning, bør det korrekte skiltningsmateriale (logo/størrelse) sendes direkte til de ansøgere, der har behov for skiltning – fx sammen med tilsagnet. Er der mulighed for, at evt. lovkrav om skiltning kan opfyldes på anden vis. Fx ved at ansøger automatisk tilsendes en årlig, samlet oversigt over alle aktuelle tilskud – til synlig ophængning.

Afsluttende bemærkninger

Vi er klar over, at teknologiliste og prioriteringer ikke kan opfylde alles behov, ligesom prioriteringsmodellen ikke kan blive helt retfærdig. Den begrænsede pulje betyder, at der kan forventes mange afslag.  

Vi anmoder imidlertid om, at NaturErhvervstyrelsen undersøger, hvilke teknologier, der traditionelt er størst søgning på (fx drivveje til kvæg) og sikrer, at den beregnede økonomiske effekt af disse teknologier trods alt efterlader en reel chance for tilskud. Vi er sikre på, at de økologiske landmænd normalt foretager de investeringer, der giver størst effekt i produktionen.  

Såfremt der bliver behov for konkrete indspil vedr. effekter og prioriteringer, hører vi gerne fra jer.