Om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Høringssvar til UDKAST TIL Forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Økologisk Landsforening har set på udkast til forslag til ny miljøregulering i landbruget og de tilknyttede bemærkninger.

Som udgangspunkt er det positivt, at der tilvejebringes en regulering, som er mere enkel, fleksibel og forudsigelig for landmanden. Det gør det nemmere og mere enkelt for landmanden at overskue produktionspotentialet med det givne produktionsapparat.

Én af de grundlæggende forandringer i det nye forslag er, at anlægsgodkendelsen og arealreguleringen adskilles fra hinanden. Det giver god mening i en produktion, hvor der ikke er en indbyrdes sammenhæng mellem husdyrproduktion og markbruget.

På et økologisk landbrug giver det ikke i samme grad mening at adskille anlæg og stald. Jævnfør økologiforordningen, hvor der er en nøje sammenhæng mellem husdyrproduktion og arealerne jf. betragtning 14), 15) og 16) i RFO 834/2007. Husdyrgødningen er afgørende for næringsstofforsyningen, foderet skal komme fra den samme bedrift eller nærliggende bedrifter, dyrene skal have adgang til udearealer, og disse må ikke optrampes eller overgræsses. Det vil sige, det tilknyttede jordtilliggende er styrende for, hvor stor husdyrproduktionen kan blive.

I praksis har det økologiske landbrug i Danmark dog udviklet sig længere og længere væk fra de principper, der henvises til i betragtningerne. Der er stor variation mellem bedrifterne for så vidt angår, hvor stor en del af foderet, de selv producerer.

Denne variation er vi i Danmark nødsaget til at forholde os til. Økologisk Landsforening ser gerne, at der tilvejebringes en løsning, så reglerne både håndterer de mere intensivt drevne økologiske systemer og de økologiske systemer, som lægger sig tættere op ad de økologiske principper.

Økologisk Landsforening foreslår derfor, at reglerne forudser begge situationer, og at den it-platform der udvikles i tilknytning til denne lovgivning rummer denne variation ved at tilbyde et frivilligt særligt spor gennem systemet til de økologer, der forsøger at indrette sig meget bogstavnært efter de økologiske principper. Det er væsentlig for det danske miljø, udviklingen af dansk fødevareproduktion og udviklingen af økologien.

Nedenfor er et forslag til elementer i et frivilligt spor på it-platformen, der tager afsæt i økologireglerne og betragtningerne i økologiforordningen RF0 834/2007 suppleret med krav vedrørende ammoniakfølsomme områder og P belastning, som ikke er direkte håndteret i økologiforordningen. Det frivillige spor skal fungere som et alternativ til stipladsmodellen. Det er også frivilligt for økologer.

Forslag til økologispor på it-platformen
En landmand med en certificeret økologisk bedrift skal som alternativ til stipladsmodellen kunne vælge et økologispor, hvor vedkommende forpligtiger sig på følgende krav:
1.    har en selvforsyningsgrad på foder med 90 %, hvis der er tale om drøvtyggere og 70%, hvis der er tale om enmavede dyr. Se fodnote for uddybning af, hvad der betragtes som selvforsyning (Se NOTE 1 nederst på siden).  Procenten er beregnet på den samlede foderblanding.
2.    overholder standardafstandskrav mellem anlæg og ammoniakfølsomme habitater, som tager højde for den ammoniak, der vil komme fra et økologisk husdyrbrug af en given type.
3.    overholder standardafstandskrav til områder med beboelse.
4.    Der kan evt. listes nogle BAT elementer, der er forenelige med det økologiske regelsæt, som gøres obligatoriske. (Se NOTE 2 nederst på siden)

Dertil fordi der netop er en sammenhæng mellem husdyrproduktion og areal, så burde det samme spor føre landmanden direkte ind i arealreguleringen, hvor vedkommende samtidigt forpligter sig på følgende:

5.    overholder et N loft på 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit  - omfattende alle kvælstofgødninger (Se NOTE 3 nederst på siden)  ,
6.    har en beregnet C binding i sædskiftet på 100 kg C/ha/år (Se NOTE 4 nederst på siden),
7.    at alle afgrøder efter kløvergræs efterfølges af en efterafgrøde (Se NOTE 5 nederst på siden),
8.    undlader ompløjning af fodergræs forud for etablering af vintersæd med én undtagelse, det er tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af vinterraps, som etableres i august.
9.    overholder standardregler om max. P-overskud via udbragt gødning på bedriftsniveau.

Økologisporet er formuleret for at tilvejebringe et spor, der tager direkte afsæt i økologireglerne med det formål at kunne formulere nogle regler, der forekommer relevante og logiske på en økologisk bedrift, idet de retter sig mod en god økologisk praksis.

Hvis reglerne er logiske og gennemskuelige, er det lettere at forlige sig med, og det er lettere at tænke med reglerne. Formålet er også at skabe oplevelsen af, at man ved at lægge om til økologi skifter et sæt regler ud med et andet fremfor at underlægge sig endnu et sæt regler. Det vil have en væsentlig psykologisk værdi for interessen for at lægge om til økologi.

Således vil dette forslag modvirke dobbeltregulering af økologer og skabe en form for ligestilling mellem økologi og konventionelt landbrug. Der er ikke ligestilling mellem de to systemer, hvis økologien reguleres med udgangspunkt i, hvordan den konventionelle produktion er indrettet, og hvad der giver forenkling og fleksibilitet på en konventionel bedrift. Ligestilling kræver, at vi finder løsninger, hvor økologien opnår forenkling og fleksibilitet, når den drives efter de økologiske mål og principper, ligesom modellen i lovforsaget skal sikre fleksibilitet og forenkling for en konventionelt drevet bedrift uden sammenhæng mellem anlæg og jordtilliggende.

Stald og tilhørende areal med dyrkning af foder og udearealer til økologiske husdyr er et samlet anlæg i økologien. I konventionel produktion kan anlægget begrænses til at bestå af stald og bygninger. Hvis det pågældende økologiske landbrug vokser følger direkte, at der tilvejebringes et større økologisk drevet jordtilliggende. Det vil have en positiv betydning for miljøet i forhold til udeladelse af anvendelse af pesticider, laver gødskningstilførsel, opbygning af jordens frugtbarhed, jordens N- og vandholdende evne, biodiversitet over og under jorden, udbuddet af fødevarer uden pesticidrester ud over, at det også reducerer anvendelsen af medicin i den danske husdyrproduktion. I den sammenhæng giver det god mening at gøre det attraktivt og nemt at udvide en produktion, der underlægger sig en række generelle begrænsninger, der flugter med økologien. Det økologiske regelsæt er skrevet i et forsøg på at forene fødevareproduktion med miljøregulering. Med reformen af dansk landbrugs miljøreguleringen er tiden inde til at imødekomme dette forsøg ved at håndtere det direkte i modellen.

Kort sagt den nye miljøregulering lægger op til, at det er op til landmanden at udnytte sin anlægskapacitet. Landmanden kan på en nem og fleksibel måde udvide produktionen, hvis det kan ske inden for den tilladte emissionsgrænse. På samme måde skal der være plads til, at det økologiske jordbrug, der har en høj selvforsyningsgrad med foder på en nem og fleksibel måde kan udvide sin produktion med henvisning til de positive afledte effekter, det har for driften af jorden.

Det er et grundlæggende problem i den generelle miljøregulering, at der ikke foretages en tværgående vurdering af effekten af de forskellige reguleringer. Det fremlagte forslag til ny miljøregulering udstiller meget tydeligt dette forhold. I bemærkninger står der, at anvendelsen af husdyrgødning er forbundet med merudvaskning sammenholdt med handelsgødning. Efter Økologisk Landsforenings opfattelse, så er dette en meget snæver betragtning, hvor der alene måles på én parameter uden hensyntagen til økosystemets kompleksitet og tidsperspektivet, idet øget brug af handelsgødning på bekostning af husdyrgødning eller ensidig brug af handelsgødning også har følgende konsekvenser:

-    Jordens kulstofindhold nedbrydes og dermed reduceres jordens evne til at hold på N og vand
-    Afbrænding af jordens kulstof og det energiforbrug der medgår til fremstilling af handelsgødning bidrager negativt til klimaforandringerne
-    Jordens biodiversitet vil falde som følge af mindre mængder organisk materiale og den vil derfor på sigt blive ufrugtbar

Samlet set bidrager husdyrgødning derfor mere positivt end negativt til miljøet, hvorfor det ikke er en god idé at opstille regler, som vil medføre en begrænsning i produktionen/anvendelsen af husdyrgødning i landbruget.

For så vidt angår øvrige konkrete elementer i forslaget, så vil Økologisk Landsforening fremhæve følgende, som foreningen ud over ovenstående lægger særligt vægt på:
 
Stipladsmodellen
Modellen må ikke gøre det mindre attraktivt at give dyrene mere plads. Stipladsmodellen kan få den konsekvens, at en økologisk landmand, der giver sine slagtegrise 3,5 gange så meget plads som en konventionel landmand rammes særligt hårdt. Økologisk Landsforening lægger derfor vægt på, at der defineres en økologisk stiplads for henholdsvis økologiske slagtesvin og økologisk fjerkræ beregnet på grundlag af arealkrav til de pågældende produktioner (stald med løbegård til slagtesvin, Stald og evt. veranda til fjerkræ), således at godkendelsespligt ikke indtræder tidligere end for konventionel produktion.
Det angives, at emissionen af såvel ammoniak som lugt hænger tæt sammen med overfladearealet. Det forekommer imidlertid utilfredsstillende, at denne antagelse ikke er bedre underbygget med henblik på at vurdere, hvilken betydning fodersammensætning herunder særlig anvendelsen af grovfoder kan have og en overvejelse af, hvordan kurven ser ud sammenholdt med antal dyr. Der må nødvendigvis være en grænse for den direkte sammenhæng. Af samme årsag anser Økologisk Landsforening det for vigtigt, at landmanden kan give dyrene mere plads ud over det, som reglerne tilknyttet det pågældende system kræver. Se mere under kommentarer til produktionsareal.

Definition på et husdyrbrug
Forslaget om at lade størrelsen på produktionsareal afgøre, om der er tale om et husdyrbrug er ikke hensigtsmæssigt. Det betyder at produktioner, der afsætter mere plads til deres dyr som det økologiske og øvrige ekstensive bedrifter tidligere anses for at være et husdyrbrug. Det vil være en unødvendig barriere for mere ekstensive bedrifter og etablering af små husdyrhold med lokalt salg. Definitionen bør derfor tage udgangspunkt i antal stipladser. Det bør overvejes at anvende antal stipladser som alternativ til produktionsareal.

Produktionsareal
Vi finder det problematisk, at forslaget ikke giver incitament til at få produktionssystemet til at fungere optimalt. I en økologisk svinestald afsættes der både areal til leje og aktivitet ud over arealet, hvor dyrene skal gøde. Modellen bør honorere producenter, der lykkes med at styre systemet, så leje og aktivitetsarealer er fri for gødning. Det samme gør sig gældende for fjerkræproducenter, der f.eks. anvender løbende udmugning. Dette vil være nemt at se for en tilsynsmedarbejder.
Det er vigtigt at en fjerkræproducent ikke straffes for at give dyrene mere areal, end økologireglerne kræver, f.eks. ved at bygge en veranda på stalden. Gødningsafsætningen foregår ikke ligeligt i stalden. Det er vigtigt i økologien, at gulvet i en veranda består af tørt porøst materiale og ikke fjerkrægødning, det forekommer derfor ikke korrekt at regne samme emission fra dette areal som fra inderstalden, hvor den største del af gødningsafsætningen foregår. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at det kun er det areal, der skal afsættes til at opfylde økologireglerne, der skal regnes med.

Det samme gælder for de andre produktionstyper, hvis det ekstra areal holdes rent enten via dyrenes anvendelse af arealet eller ved gødningsopsamling fra arealet.

Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at lade sygestier og bufferarealer omfatte af produktionsareal i stipladsmodellen. Det vil betyde at der ikke er noget incitament til at etablere ekstra sygestier og bufferarealer ud over lovkravet. Det afgørende må være i hvilket omfang, de er i anvendelse.

Udegående dyr
Udegående dyr bør fritages fra godkendelsespligt, således at de følger en simpel anmeldeprocedure baseret på enkle generelle regler, der gør det attraktivt at give dyr adgang til udearealer.

Afstandskrav til placering af folde og
øvrigt udstyr til udegående dyr

Det er vigtigt for Økologisk Landsforening, at bemyndigelsen ikke anvendes til at gøre det unødigt svært at have mindre husdyrhold tæt på landsby- og boligområder. Det skal tages i betragtning, at der er en almen interesse i alsidige bedrifter med mindre husdyrhold i landdistrikterne.

Efterafgrøder på bedrifter der forpligter sig på et lavere N loft
I økologien hvor der anvendes et lavere N loft er det vigtigt, at efterafgrøder kan være N fikserende. De N fikserende efterafgrøder er vigtige for at få gode hovedafgrøder, der er konkurrencedygtige med ukrudt. Hvis hovedafgrøderne er tynde, er det nødvendigt at sætte ind med meget mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket fører til N tab. Der findes solid dokumentation på at efterafgrøder med N fikserende arter er effektive efterafgrøder i økologiske systemer.

Opgørelse af N loft på ejendommen
For at tilvejebringe et incitament til at give plads til læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv arealer med bygninger, gårdspladser, lagerpladser private haver, moser og skove. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at der gives mulighed for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg udnyttet N/ha, hvor landmanden således ikke skal lave et gødningsregnskab på markniveau men alene redegøre for indkøb og lagerbeholdning som dokumentation for overholdelse. Formålet med forslaget er som beskrevet at gøre det mere attraktivt at give plads til naturelementer på ejendommen. Hvis de skal opmåles og tegnes ud af ejendommen, så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der følger med.
Økologisk Landsforening foreslår her et loft på 95 kg udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge, for at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er tale om en mergødskning sammenholdt med loftet på 100 kg udnyttet N/ha udbringningsareal.

Forbud mod husdyrproduktion i områder
med stor husdyrproduktion

Det fremgår af bemærkningerne, at det overvejes, at der kan indføres forbud mod mere husdyrproduktion i områder med tæt husdyrproduktion. Økologisk Landsforening vil i den sammenhæng pege på behovet for at sikre muligheder for at bedrifter, der er selvforsynende med foder kan etablere sig, og at det tages i betragtning, hvis produktionen indeholder dyr, der afgræsser naturarealer, og hvor markdriften drives økologisk idet, der henvises til de deraf positive afledte effekter som redegjort for i dette høringssvar.

Ammoniakreduktionskrav
I de nuværende regler er der en række undtagelser i forhold til ammoniakreduktionskravet og reduceret reduktionskrav. Økologisk Landsforening antager, at de videreføres, som de gælder i dag, således at der ikke indføres et reduktionskrav uden, at der forefindes egnet teknologi, der kan anvendes uden at komme i konflikt med økologireglerne og målet om at give dyr adgang til udearealer og at få opfyldt adfærdsmæssige behov.
Ligeledes er det Økologisk Landsforenings forventning, at udegående dyr fritages fra ammoniakreduktionskrav med henvisning til, at det ikke er muligt at opsamle ammoniak fra disse, og at det er forbundet med bedre dyrevelfærd, og det er bedre for naturen, når dyr kommer på græs.

NOTER:
NOTE 1: Der skal være plads til at indkøbe foderbestanddele, der afbalancerer foderet, og som kun i begrænset omfang dyrkes i Danmark. Der er tale om selvforsyning, når det er foder, der stammer fra samme bedrift eller en bedrift med hvilken, der er indgået aftale om samarbejde om drift herunder f.eks. udveksling af foder og gødning. Hvis der er tale om produktioner som fjerkræ og svin, hvor der mest hyppigt anvendes færdigfoder, er kravet overholdt ved, at bedriften på samme måde har indgået aftale med en eller flere bedrifter, der har et foderproducerende areal svarende til den indkøbte mængde foder. Det vil sige, der er ikke krav om, at det i bogstavelig forstand er foder fra egne arealer. Det er en model, der kendes fra f.eks. Frankrig.

NOTE 2: Hvis der udvikles BAT-teknologier, som er forenelige med det økologiske landbrug er det relevant at introducere krav om disse på landbrug. Proportionalitetsprincippet skal tages i betragtning inden der stilles krav.

NOTE 3: Der er tale om en kvælstofgødning, hvis produktet indeholder mere end 3 kg N/ton
eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg N per ton produkt. Rent have- og parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold, jf. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.

NOTE 4: Landbrug- &g Fødevarer og Økologisk Landsforening har i fællesskab den 10. april 2015 fremsat ønske til NaturErhverv om, at der indarbejdes et C bindingskrav i den danske økologibekendtgørelse. Kravet bygger på en it beregnet C bindingsværdi, som fremkommer i markplanen, når afgrøderne vælges. Økologisk Landsforening har vejledt af Århus Universitet stillet forslag om, at værdien hedder 100 kg C/ha/år.

NOTE 5: Det skal være tilladt at etablere en mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersæd. Såning af en mellemafgrøde i vårsæden, der vokser sig til en vintersæd opfylder kravet om efterafgrøder.