Høringssvar til forslag til lov om ændring af gødskningsloven, journalnr. 16-8630-000003

Økologisk Landsforening vil gerne fremsætte kommentarer der retter sig mod:

  • Efterafgrødekrav på bedrifter med lavt N loft
  • Forslag om C-binding
  • Forenklinger på bedrifter med lavt N loft, der gør det enklere at give plads til naturen.

Foreningen har ikke forholdt sig til i hvilket omfang, disse forhold skal nævnes direkte i lovteksten for at kunne løftes i senere bekendtgørelser. Denne beslutning overlader vi til ministeriet, idet vi dog gerne vil se kommentarerne afspejlet i bemærkningerne til loven.

N fikserende afgrøder godkendes som efterafgrøder på ejendomme med lavt N loft og C-bindingskrav for klimaet og jordens N bindende evne

Det har meget stor betydning for Økologisk Landsforening, at økologiske landmænd, der har forpligtet sig på at overholde et lavt N loft på henholdsvis 100 kg udnyttet N/ha og 60 kg udnyttet N/ha kan bruge N fikserende afgrøder i deres efterafgrøder.

Der er tale om dobbeltregulering, når efterafgrødereglerne ikke tager højde for, hvis landmanden i forvejen har underlagt sig en N reducerende N regulering.

De N fikserende afgrøder er et vigtigt redskab til at sikre en bæredygtig N forsyning på de økologiske brug. Det er ødelæggende for dette system, når pligtige efterafgrøder ikke må indeholde N fikserende afgrøder.

Bedrifterne rammes tredobbelt, når deres tilladte gødningsindkøb ovenikøbet reguleres ned på grund af en beregnet forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder. Det er særligt kritisk for de bedrifter, der har indgået aftale om at holde sig på et N loft helt nede på 60 kg udnyttet N/ha, idet dette loft så bliver endnu lavere.

Resultatet er, at hovedafgrøderne bliver meget tynde og dårlige til at konkurrere med ukrudt. Det betyder, at landmanden skal sætte ind med mere jordbehandling med risiko for N tab til følge, og det bliver endnu sværere at få økologisk planteavl i områder uden adgang til husdyrgødning.

Økologisk Landsforening mener, at anvendelsen af efterafgrøder hører til i en god landbrugspraksis, men det er helt afgørende, at de økologiske landmænd, der kun har begrænset adgang til gødning kan anvende efterafgrøder, der giver et godt dyrkningssystem. Dårlige efterafgrøder giver også lavere udbytter i marken hvilket yderligere forringer økologiens N profil og klima profil i øvrigt.

Til gengæld så mener Økologisk Landsforening, at der skal være krav om følgene på ejendomme, der anvender N fikserende afgrøder som efterafgrøder:

  • Der skal altid skal være en efterafgrøde efter kløvergræs. Det er dog tilladt at etablere en mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersæd. Såning af en mellemafgrøde i vårsæden, der vokser sig til en vintersæd opfylder dette krav.
  • Der er forbud mod ompløjning af fodergræs forud for etablering af vintersæd med én undtagelse, det er tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af vinterraps, som etableres i august

Økologisk Landsforening redegjorde i sit høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at der er behov for at indføre et frivilligt spor for økologiske bedrifter.

Ovenstående er indeholdt i dette frivillige spor, som i øvrigt indeholder følgende komponenter for markdriften, og som selvfølgelig skal kunne tilvælges uanset, om markdriften drives på et husdyrbrug:

  1. et N loft på 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit eller 60 kg udnyttet N/ha i gennemsnit - omfattende alle kvælstofgødninger (SE NOTE 1) ,
  2. krav om en beregnet C binding i sædskiftet på 100 kg C/ha/år (SE NOTE 2),
  3. overholder standardregler om max. P-overskud via udbragt gødning på bedriftsniveau.

Økologisk Landsforening vil gerne foreslå, at ovenstående også kobles op på de forhold, der skal overholdes, hvis en bedrift udnytter N fikserende afgrøder som efterafgrøde.

Der er tale om elementer, der er logiske og relevante på en økologisk bedrift både i forhold til principperne i økologien, og hvis det økologiske system skal kunne fungere som en miljøregulering.

Ud over ovenstående så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at der kan indføres en administrativ forenkling i gødskningsreglerne, som gør det mere attraktivt at give plads til naturelementer på bedriften:

Opgørelse af N loft på ejendommen, der gør det enklere at give plads til naturen

For at tilvejebringe et incitament til at give plads til læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv arealer med bygninger, gårdspladser, lagerpladser private haver, moser og skove. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at der gives mulighed for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg udnyttet N/ha, hvor landmanden således ikke skal lave et gødningsregnskab på markniveau men alene redegøre for indkøb og lagerbeholdning som dokumentation for overholdelse. Formålet med forslaget er som beskrevet at gøre det mere attraktivt at give plads til naturelementer på ejendommen. Hvis de skal opmåles og tegnes ud af ejendommen, så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der følger med.

Økologisk Landsforening foreslår her et loft på 95 kg udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge, for at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er tale om en mergødskning sammenholdt med loftet på 100 kg udnyttet N/ha udbringningsareal.

Forenkling for bedrifter med lavt N loft, der vil etablere naturstriber

Det bør gøres enklere for økologiske landmænd, der holder sig på et lavt N-loft at etablere naturstriber inden for de rammer og betingelser, der skal overholdes, uden at grundbetalingstilskuddet bortfalder.

Bedrifter der har forpligte sig på at holde sig inden for et gødningsloft på 100 kg udnyttet N/ha eller lavere skal kunne udlægge naturstriber, uden at gødningsplanerne skal korrigeres. Omkostninger til ændring af gødningsplaner og frygt for afvigelser på decimalerne, afholder landmændene fra at udlægge naturstriber, selvom de kan udlægge dem uden at miste grundbetaling og økologisk arealtilskud. Det er ærgerligt, når lyst til at arbejde med natur på landbruget kvæles i bureaukratiske milimeterregler.

Vedr. den praktiske etablering af naturstriber, så henvises der til de krav, der stilles i grundbetalingsreglerne for, at der fortsat kan udbetales grundbetaling samt dette hæfte, som Danmarks Jægerforbund har udgivet http://www.jaegerforbundet.dk/media/4151/natur-og-vildpleje-paa-landbrugsarealer.pdf

Vi gør også opmærksom på, at arealet til køre- og sprøjtespor ikke udgår af beregningen samt at den vegetation, der sås i naturstriberne også har en N norm, selvom de ikke gødskes, så der er et N optag fra arealet.

Med venlig hilsen Sybille Kyed

 

NOTER

NOTE 1:
Der er tale om en kvælstofgødning, hvis produktet indeholder mere end 3 kg N/ton eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg N per ton produkt. Rent have- og parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold, jf. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion

NOTE 2:
Landbrug- & Fødevarer og Økologisk Landsforening har i fællesskab den 10. april 2015 fremsat ønske til NaturErhverv om, at der indarbejdes et C bindingskrav i den danske økologibekendtgørelse. Kravet bygger på en it beregnet C bindingsværdi, som fremkommer i markplanen, når afgrøderne vælges. Økologisk Landsforening har vejledt af Århus Universitet stillet forslag om, at værdien hedder 100 kg C/ha/år. Forslaget indebærer, at alle afgrødekoder tildeles en C-bindingsværdi (efterafgrøder; græsmarker, bærbuske med græs i bunden, energitræer og plantagetræer får værdien 1000 kg, øvrige et årige kulturer 0 kg2)