Høringssvar til Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 16-6022-000004

Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. og skal her redegøre for foreningens kommentarer.


Indledningsvist skal det nævnes, at Økologisk Landsforening ikke kan se, hvilket kriterie, der ligger til grund for, hvad der skal skrives ind i vejledningen, og hvad der skrives ind i bekendtgørelsen. Det gælder både udspecificeringen af vegetationskravene på fjerkræets udearealer og krav til velfærd. Der henvises til regulering af lystildeling hos levekyllinger men ikke i de generelle bestemmelser og ved formeringsdyr og centralopdræt. Det leder til et spørgsmål, om de generelle bestemmelser ikke burde henvise til velfærdsvurderingen og krav om handleplan. Lysregulering er kun én af flere indsatsmuligheder, og den anvendes vertikalt i avls- og produktionspyramiden.

§ 22
Stk. 1 - Økologisk Landsforening finder teksten om vegetationsdække uklar. Mindst 70% af hønsegården skal være dækket med vegetation, det er klart. Men det er uklart hvilket areal, de 50 og de 20 % henholdsvis træer og urter beregnes ud fra.
Hvis de henviser til hønsegården, sådan som høringsbrevet lader forstå, så er der ikke tale om mindstetal, idet det tilsammen udgør 70%. Hvis de henviser til sammensætningen af de 70%, så bør ordet ”herunder” erstattes med ”heraf”. Samtidigt må vi konstatere, at der i så tilfælde ikke er afsat meget areal til urter. Det vil kunne opfyldes alene ved at afsætte de sidste 40 meter af hønsegården, som må være uden træer til urtevegetation, og vi stiller spørgsmålstegn ved, om ministeriet har taget hensyn til den danske forskning i, hvordan arealerne gøres attraktive for dyrene, miljøbelastningen, og at EGTOP anbefaler, at dyrene skal kunne hente grovfoder på arealerne.
Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der med ændringen er indført en præcisering af vegetationskrav, som producenter med slagtekyllinger kan finde problematisk. Det er opfattelsen, at det er unødvendigt med 4m2 pr. slagtekylling, eftersom disse har en kort produktionstid – den er halvt så lang som produktionstiden for levekyllinger. Det præciserede vegetationskrav til slagtekyllingeproduktion bør derfor kun orienteres mod et areal svarende til 1 m2/ slagtekylling, uanset at der i alt kræves 4 m2/dyr. Derved skabes der bedre overensstemmelse med kravene til levekyllinger.

Stk. 3 – stk. 3 er ikke relevant mere, eftersom ministeriets beslutning om at forkorte tomgangsperioden til 2 uger i praksis betyder, at der ikke er nogen tomgangsperiode. Disse to uger svarer til den tid, det tager at gøre huset rent og indsætte nye dyr, der holdes inde i op til en uge for at vænne sig til den nye stald.

Stk. 4 – kravet, om at arealet skal have skov- eller plantagelignende karakter, hvis foldskifte skal undgås, og der i øvrigt er afsat 1½ gange mindstearealet bør udgå. Det giver ikke mening at skærpe vegetationskravet i de hønsegårde, hvor dyrene har et areal på 1½ gange mindstearealet. Dette krav er et direkte disincitament til at afsætte mere areal til dyrene på trods af, at det uomtvisteligt er en fordel for både dyr og miljø.
Den ændring, der indføres med denne bekendtgørelse, indeholder, at der reelt ikke er et tomgangskrav i foldene på trods af, at forordningsteksten tydeligt siger, at der fastsættes én tomgangsperiode for huset og en anden for udearealerne. Økologisk Landsforening tager afstand fra, at ministeriet ignorerer økologiforordningens bestemmelser, og finder det endnu mere problematisk, hvis ministeriet samtidigt skaber et incitament til at intensivere produktionen ved at stille krav, der gør det mindre interessant at afsætte mere areal end mindstearealet til dyrene.
Ministeriet har valgt en løsning, der indebærer at der i praksis ikke foretages foldskifte i økologiske hønsegårde. Det valgte vegetationskrav på 70% bør således kun gøres gældende på et areal svarende til mindstearealet. Hvordan m2, der går ud over mindstearealet er beplantet, bør være irrelevant for reguleringen.
Der bør nødvendigvis være et incitament til at undlade at reducere arealet pr. årshøne til 4m2.

Stk. 5 – der gøres opmærksom på, at de mobile huse i sig selv kan give dyrene ly, Økologisk Landsforening mener derfor, at kravet om ly skal slettes.

§26 stk. 2 – Der stilles krav om 18 cm siddepinde pr. dyr. Det er imidlertid ikke muligt at opsætte tilstrækkeligt med siddepinde til at opfylde dette krav. Erfaringer fra producenter viser, at 12 cm er tilstrækkeligt til, at alle dyr kan sidde på pindene på én gang. Dyrene er ikke færdigudvoksede, når de forlader opdrætshusene og linierne er generelt mindre, end da EUs økologiregler blev formuleret første gang. Økologisk Landsforening mener derfor, at det er rimeligt at sætte kravet ned, og ser i øvrigt gerne, at der tages initiativ til at undersøge, hvad der skal til for at opfylde dyrenes behov, samt hvilken udformning af siddepinde, der er den mest optimale.

§30 og 31 – Der henvises til husareal i forbindelse med krav til udgangshuller hos levekyllinger, mens der henvises til nettoarealet i fjerkræhuset, når der er tale om læggehøns, slagtekyllinger, formeringsdyr og deres centralopdræt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at længden af udgangshuller ikke opgøres ud fra det samme referenceareal, det gør reglerne mindre klare. Der er tilsyneladende forskellig praksis i dag, så nogen huse vil i dag have en længde udgangshuller regnet ud fra nettoarealet, mens andre har det opgjort ud fra husarealet. Samtidigt stilles der spørgsmålstegn ved, om det er for meget med 4 meter pr. 100 m2 nettoareal, hvis der skal sikres et godt indeklima i huset. Det er derfor ønskeligt, at der ses nærmere på, hvor meget åbning, der bør kræves i det hele taget, og sådan at der er den samme længde i huset opgjort pr. dyr, uanset om det er et gulvopdræt med faste slats eller et hus med etager eller med hævbare slats. Ind til dette er afklaret, vil det være nødvendigt alene at stille krav om 4 meter åbninger/100 m2 husareal, sådan som den tidligere bekendtgørelse sagde, samtidigt med, at det for de andre produktioner er nettoarealet, der tages udgangspunkt i.

§37 - det angives, at der kun må anvendes dyr, der indsættes i den økologiske produktion, inden de er tre dage gamle. Økologisk Landsforening mener, at denne formulering ikke forhindrer, at man omlægger eksisterende avlsbesætninger. Vi kan dog konstatere, at NaturErhvervstyrelsen muligvis har en anden opfattelse. Økologisk Landsforening vil derfor gerne foregribe, at bedrifter med avlsbesætninger ikke kan lægge om til økologi uden at skulle sætte deres dyr ud og starte på ny ved at gøre det tydeligt, at ”indsættelse” i økologiske besætninger adskiller sig fra omlægning af eksisterende dyr. Dette er særligt relevant, når der er tale om små linier, der endnu ikke har et større kommercielt omfang, og måske bedsteforældredyrs generationer, og hvor det ikke er muligt at erstatte genetikken med indkøb af en ny besætning. Dette behov gør sig gældende for alle husdyrtyper, der holdes økologisk. Kommentaren er således også relevant i reglerne for kaniner og hjorte.

§ 51 - der kan være behov for at evaluere reglerne for kaninhold. Der kan være problemer med at holde alle kaniner i grupper, eftersom der er tale om kolonidyr og ikke flokdyr. Økologisk Landsforening mener derfor, at der kan være behov for i højere grad at tillade enkeltdyrs indhusning af avlsdyr, men med se og røre-kontakt til andre kaniner gennem trådnet.

§67 – der bør stå, at bierne har adgang til at få opfyldt 95% af deres foderbehov fra godkendte arealer, det er ikke muligt at garantere, hvor de faktisk har trukket.