Høringssvar til husdyrgodkendelses-bekendtgørelsen og husdyrgødnings-bekendtgørelsen, j.nr. MST-1240-00710

Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til henholdsvis husdyrgødningsbekendtgørelsen og til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Der er tale om fundamentale ændringer i et meget stort regelkompleks, som er svært at overskue. Økologisk Landsforening tager forbehold for, at der kan være forhold, som foreningen har overset i sin gennemgang, der kan have betydning for de kommentarer, som foreningen redegør for i dette høringssvar. Forhold som kan have såvel positiv som negativ betydning.
Helt grundlæggende rammer den store ændring de økologiske producenter meget hårdt. Der er ikke indført en økologisk stipladsdefinition, så økologiske bedrifter bliver hurtigere til et IE-brug, som udløser en tungere godkendelsesprocedure og krav, den nuværende undtagelse til økologer fra ammoniakreduktions- og BAT krav er ikke videreført. Resultatet er, at økologiske landmænd udsættes for større byrder end konventionelle landmænd.
Det bliver endvidere unødigt og uden rimelig begrundelse svært at drive ekstensive produktioner med vægt på udegående dyr i hytter eller mobile anlæg både som følge af indførte afstandskrav og forbud mod folde i visse områder, samt anvendelse af m2 anlæg som udløsende faktor for miljøgodkendelse i stedet for antal dyr, og der er skabt unødige ekstra administrative byrder for mindre producenter, der nu er omfattet af alle reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor de før mere eller mindre faldt uden for, hvis produktionen var under 3 DE og i forhold til visse regler under 15 DE.
Det er Økologisk Landsforenings opfattelse, at den mere ekstensive husdyrproduktion, og de små husdyrbedrifter med udegående dyr er kommet i klemme ved omlægningen til den såkaldte stipladsmodel. I stipladsmodellen straffes landmændene for at give dyrene mere plads. Stipladsmodellen er skabt for at imødekomme producenter med intensive staldsystemer. Producenter med intensive staldsystemer vil gerne kunne indsætte flere dyr, hvis det kan lade sig gøre uden at øge udledningen. Det har ført til en omlægning af reguleringen, hvor der ses på antal m2 anlæg frem for størrelsen på husdyrholdet. Det kan give mening for de intensive staldproduktionssystemer, men det giver ikke mening for systemer, hvor dyrene tilbydes mere plads og kommer på græs.

Det er derfor helt nødvendigt at skelne mellem intensiv staldproduktion og mere ekstensiv frilandsproduktion, hvis den intensive staldproduktion ikke skal spænde ben for udviklingen af en mere ekstensiv produktionsform, hvor dyrene kan komme ud i overensstemmelse med deres natur. Eventuelle strammere krav til ekstensiv husdyrproduktion på friland sammenholdt med i dag bør have sin begrundelse i belastningen fra et landbrugssystem, hvor den ekstensive produktion er den udbredte produktionsform, herunder hvor stor den samlede husdyrproduktion ville være i Danmark med et sådant system. Det er lige nu en hypotese, men hvis den ekstensive produktion skal kunne vokse, så må reguleringen tage udgangspunkt i denne hypotese. Det er ikke rimeligt at underlægge den ekstensive husdyrproduktion en miljøregulering, der er formuleret på baggrund af, at den intensive staldproduktion allerede har beslaglagt/opbrugt miljøets tålegrænse som følge af et meget stort samlet dyretal.

Konsekvensen af den regulering, der her fremlægges er, at det kan blive vanskeligt for økologer at udvide deres produktion og at få flere landmænd ind i økologien. Det er tungt at eksperimentere med nye løsninger, der skal øge velfærden for dyrene, og det ”koster” at give dyrene mere plads end minimumskravene kræver. Samlet set vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store lukkede staldsystemer.
Økologisk Landsforening vil gerne henvise til, at det økologiske erhvervsteam nævner følgende under anbefaling #15: ” Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering…..”.

Denne vurdering bør laves, inden der indføres ændringer af den karakter, der her er lagt op til. Økologisk Landsforening mener derfor, at ministeriet må lade den del af lovgivningen der retter sig mod lukkede konventionelle stalde træde i kraft som forudset, mens ikrafttrædelse af reglerne må udsættes i forhold til økologer og husdyrhold under 15 DE, lige som afstandskrav til læskure, mobile stalde og hytter må afvente en selvstændig analyse af behovet for regulering af disse. Det er vigtigt, at der ikke indføres nye administrative byrder for producenter, som ikke tidligere var underlagt det store regelkompleks.

Økologisk Landsforening gør også opmærksom på, at det har været meget overraskende at læse de to udkast til nye bekendtgørelser. Der er meget stor forskel på indholdet i bekendtgørelserne og de forslag, der fremgår af et notat fra Miljøstyrelsen dateret 13. januar 2016 om den ny stipladsmodel og de økologiske anlægstyper, som blev gennemgået for Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer samme måned.

På baggrund af notatet fra januar 2016 var det forventningen, at den økologiske husdyrproduktion også fremover skulle fritages fra ammoniakreduktionskravet og BAT-kravet. Det fremgår endvidere, at produktioner med udegående dyr kan udgå af miljøgodkendelsen, og der argumenteres for, at der fastsættes en økologisk stipladsdefinition. Ingen af ovenstående forhold gør sig gældende. Resultatet er, at den nye miljøregulering med afsæt i stipladsmodellen påfører økologiske producenter og mindre producenter med ekstensivt husdyrhold større byrder end konventionelle landmænd og meget større byrder end med det nuværende system.

I det vedlagte redegør foreningen yderligere for nogle af de problemer, der er identificeret, idet foreningen anmoder om, at der tages hensyn til disse kommentarer, så økologiske landmænd og mindre husdyrbedrifter, der i dag ikke er omfattet af dette store regelkompleks ikke udsættes for nye store administrative byrder og barrierer. Økologisk Landsforening troede, at den siddende regering stod for byrdelempelse og ikke indførelse af flere byrder på landbruget.