Høringssvar til forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr, j.nr. 2017-15-30-00071.

Økologisk Landsforening har gennemgået høringsbrevet og bemærkningerne til lovforslaget.

Økologisk Landsforening er enig i, at det er vigtigt at sikre dyrenes velfærd, og at de mennesker, der ejer dyr, skal tilegne sig viden om dyrene, så de kan tage vare på dem på forsvarlig vis.

Foreningen mener dog ikke, at der er rimeligt grundlag for de bemyndigelser, der tilvejebringes med dette lovforslag.

Lovbemærkningerne henviser til ændringen af Landbrugsloven, der medførte, at der ikke længere kræves ”Grønt bevis” dvs. en landbrugsmæssig uddannelse for at erhverve sig ejendomme på mere end 30 ha.

Forslaget, som det er fremlagt, er mere vidtgående end det, der fulgte af den daværende Landbrugslov. Forslaget om uddannelseskrav omfatter nemlig alle landbrugsejendomme, mens den tidligere landbrugslov kun regulerede adgang til køb af landbrugsejendom, hvis ejendommen var på mindst 30 ha.. Landbrugsloven regulerede kun hvem, der kunne erhverve ejendomme, den regulerede ikke krav til de, der passer dyrene på landbrugsejendomme.

Økologisk Landsforening savner en sandsynliggørelse for, at et krav, som det fremlagte, vil have nogen effekt i forhold til dyrevelfærd. Foreningen mener ikke, at der er sket en stigning af sager med dårlig dyrevelfærd som følge af ændringen af Landbrugsloven, og de dramatiske sager, der konstateres med dårlig dyrevelfærd, de skyldes efter foreningens opfattelse ikke manglende viden men oftere, at ejeren af ejendommen kommer under pres og mister grebet om situationen/livet.

Økologisk Landsforening ser derfor overordnet ikke noget behov for at indføre et uddannelses- og kursuskrav.

Det er foreningens opfattelse, at egentlig erhvervsmæssige ejendomme altid vil blive drevet af personer med en landbrugsmæssig uddannelse. Det vil enten være ejerne, der har en uddannelse, eller der er ansat folk til at stå for driften, som har en landbrugsmæssig uddannelse. På disse ejendomme vil kravet derfor ikke have nogen praktisk betydning, det vil alene optræde som et ekstra lag af regler, der udvider den administrative byrde.

Kravet som det er fremlagt, vil derimod kunne skabe endnu en barriere for de små brug. Det kan være  blandede ekstensive landbrug, små deltidsbedrifter og mere hobbybetonede bedrifter. På nogle af disse vil ejerne have en landbrugsmæssig uddannelse bag sig, og på andre vil de ikke have det, men de vil også overdrage pasningen af dyrene til anden arbejdskraft som f.eks. ungarbejdere, efterlønnere, naboer, børn og ægtefæller i husstanden, hvis de er væk fra bedriften én eller flere dage. Det er afgørende for dem, at dette er muligt.

Kravene som der er redegjort for i bemærkningerne er ikke kun mere vidtgående end konsekvensen af den tidligere Landbrugslov, det går også videre, end hvad der kræves af EU regler, idet der ikke er et uddannelseskrav til alle de produktioner, der vil blive omfattet af denne lovgivning. Det bemærkes, at EUs direktiv 2007/43 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, der indeholder et uddannelseskrav til dem der har ansvaret for produktionen af slagtekyllinger undtager ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger og økologisk produktion, der sidestilles med ekstensivt landbrug. Det er væsentligt, at ministeren i en udnyttelse af bemyndigelsen tager dette i betragtning.

Der er mange eksempler på, at folk uden direkte uddannelse i pasning af dyr og dyresundhed har tilegnet sig viden om pasning af dyr, så de sikrer en god dyrevelfærd. Der forekommer ikke et problem på de små mere ekstensivt drevne bedrifter eller de hobbybetonede bedrifter, der berettiger at der kommer endnu en administrativ byrde på disse brug.

Såfremt der indføres en bemyndigelse, og ministeren udnytter denne, så mener foreningen, at det er vigtigt:

  • at kravet kun rettes mod store intensivt drevne dyrehold. Grænsen for æglæggende høner skal ligge betydeligt over 350 høner.
  • at uddannelseskravet kun gøres gældende overfor personer, der har det daglige ansvar for den daglige pasning. Det skal være muligt for en ejer at stå for ansvaret og have uuddannede til at passe dyrene, hvis ejeren følger dyrene og derfor er den, der træffer beslutninger på for dyrevelfærden og dyresundheden relevante områder. Det skal også være muligt at overlade ansvaret under ejerens fravær til ikke uddannet arbejdskraft, særligt hvis mindre mere ekstensivt drevne brug omfattes af kravet.
  • at der ikke er krav om undervisning i andre dyrearter, end den dyreart, der udløser uddannelseskrav.
  • at indholdet i undervisningen tilrettelægges, så landmænd, der vil have økologisk husdyrhold modtager en behovstilrettelagt undervisning. Når det drejer sig om fjerkræ er indretning og udnyttelse af hønsegård et vigtigt omdrejningspunkt, ligesom viden om risikofaktorer i forhold til udløsning af fjerpilning er det. Men der er også indenfor hold af svin og malkekvæg væsentlige forskelle, som berettiger en behovstilrettelagt undervisning.

Det er endvidere meget vigtigt for foreningen, at der udvises en rummelighed, så økologer og for dens sags skyld også konventionelle landmænd kan modtage undervisning, der ikke er organiseret som traditionel klasseundervisning. I Økologisk Landsforening arbejder vi med forskellige former for rådgivning, der viser stor effekt. Der er et ønske om, at kunne eksperimentere med nye former.

Foreningen har ikke kommentarer til placering af bemyndigelsen.