Høringssvar til Høring over ændringer i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, j.nr. 2017 - 8777

Økologisk Landsforening har gennemgået det fremlagte udkast.

 

Økologisk Landsforening vil gerne beklage, at ændringsforslagene slet ikke adresserer nogle af de problemstillinger, som Økologisk Landsforening gav udtryk for i den sidste høringsrunde. Foreningen fik den opfattelse, at Miljøstyrelsen ville tage disse kommentarer i betragtning og foretage justeringer i det efterfølgende ændringer af bekendtgørelserne tilknyttet den nye Husdyrlov.

 

I det følgende vil foreningen gentage nogle af de tidligere fremførte problemer.

 

Verandaer til fjerkræ

 

Økologisk Landsforening er opmærksom på, at Miljøstyrelsen har valgt, at den ikke vil arbejde med forskellige emissionsfaktoren på de forskellige staldafsnit. Ud fra et enkelthedsprincip så kan der være en vis ræson i dette. Økologisk Landsforening mener dog, det er nødvendigt at forholde sig fagligt til dette princip. Konsekvensen af princippet er, at producenterne vil være meget tilbageholdende med at give dyrene ekstra areal og areal, som er befordrende for dyrenes velfærd. I forhold til fjerkræ, så er det meget begrænset i hvilket omfang, hønsene lægger gødning i verandaarealet. Hovedparten af gødningen lægges under siddepindene. Gulvarealet i verandaen skal være tørt og porøst og må ikke være præget af gødning. Dette indgår i økologikontrollen. Økologisk Landsforening mener på det grundlag, at der må være en mulighed for at trække verandaarealet ud af det areal, der lægges til grund for emissionsberegningen eller som minimum sætte en lavere emission fra dette areal.

 

Stalde der står tomme, mens dyrene er på græs

Der er tale om en markant opstramning sammenholdt med tidligere regulering af kvæghold, når den tid dyrene er på græs ikke længere trækkes ud af emissionsberegningerne. I sommerhalvåret, hvor kvæg er på græs, tørrer stalden hurtigt op, og luften er tydeligt forskellig i stalden i de timer, hvor dyrene er ude på græs. Foreningen anser det derfor som en grov og ikke faglig funderet forsimpling, når der ikke tages højde for, at kvæg er på græs i sommerhalvåret.

 

I øvrigt mener Økologisk Landsforening, der er behov for at få en bedre vurdering af, hvor stor en andel af fjerkrægødningen, der lægges i stalden, og hvor stor en andel, der afsættes på udearealerne.

 

Krav om miljøtilladelse/ -godkendelse udløses hurtigere for bedrifter med økologiske dyr pga. pladskrav

De større pladskrav til økologiske dyr - særligt de enmavede - betyder, at økologiske producenter underlægges større byrder af den nye regulering end deres konventionelle kollegaer. De får flere udgifter til godkendelser, og små økologiske husdyrhold bliver omfattet af tilladelsespligt, hvor konventionelle bedrifter ikke vil blive omfattet af tilladelsesreglerne.

 

Økologisk Landsforening har fået det indtryk, at Miljøstyrelsen har forsøgt at lægge grænserne for størrelsen af produktionsareal, der kræver miljøtilladelse, ved ca. 15 DE, som var den tidligere grænse for §10 miljøtilladelse. I stipladsmodellen vil udvidelse/nye svine- og fjerkræbesætninger kræve miljøtilladelse allerede ved 10-12 DE. For at undgå denne forskelsbehandling mellem økologiske og ikke økologiske bedrifter, anbefaler Økologisk Landsforening, at økologiske besætninger først skal søge om miljøtilladelse ved et større produktionsareal, end konventionelle besætninger. Analogt til den nuværende § 7, hvor der skelnes mellem forskellige dyretyper.

 

Generelt efterlyser Økologisk Landsforening mere dialog om behov for justeringer og mulige løsninger, og foreningen vil gerne gentage, at der ikke er foretaget en tilstrækkelig konsekvensvurdering af stipladsmodellen i forhold til, hvordan den rammer økologer og muligheden for at lægge dansk landbrug om til økologi.