Vi skal og vi vil videre

360 personer deltog aktivt i debatten, da Økologisk Landsforening på årets generalforsamling fremlagde tankerne bag en ny platform for at udvikle økologien og et muligt nyt, supplerende økologimærke.

Debatten om at løfte økologien til et nyt niveau var den øko-røde tråd under årets generalforsamling på Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle fredag den 10. marts.

Tråden bandt formand Per Kølsters beretning ind, den snoede sig videre ind i den efterfølgende debat, og sidst på dagen slog den knude om et gruppearbejde, hvor alle stemmer i salen fik taletid.

- EU's økologi-standarder står stille, og derfor står Ø-mærket også stille. Og står man stille, bliver man overhalet. Men vi vil videre.

Sådan lød optakten fra Per Kølster i hans beretning. Dermed en konstatering af, at der desværre ikke er sket en dyt med det regelgrundlag, der styrer økologien i Danmark og resten af EU i meget lang tid.

- Da Ø-mærket alene garanterer EU's regler, mangler der totalt det dynamiske element af udvikling, så længe EU ikke flytter sig. Der er reelt ikke sket nogen udvikling af betydning på regelområdet i mere end 20 år, og løft af økologien er fraværende i det forordningsforslag, der er forhandlet af syv formandskaber i EU og er trukket i langdrag i mere end tre år, uddybede formanden fra talerstolen.

Ny platform for økologiudvikling

På den træge politiske baggrund kom Økologisk Landsforening sidste efterår med et udspil til en ny platform for at udvikle økologien.

Udspillet går flere skridt videre end de nuværende EU-regulerede regler. Ikke mindst på klima, hvor forbrugerne har krystalklare forventninger om, at økologien kan levere noget unikt, men også natur, biodiversitet, dyrevelfærd og på det sociale område.

Den nye platform vil have EU- og Ø-mærket som en solid bund. Næste lag er brancheaftaler, som økologer i hele branchen bliver enige om. I toppen er den enkelte bedrift, der skal trække udviklingen yderligere opad.

For at sætte gang i udviklingen på de enkelte gårde har foreningen foreslået en model for de såkaldte gårdudviklingsaftaler. De skal understøtte landmanden i et systematisk arbejde med mere bæredygtighed på den enkelte bedrift.

Som foreningens direktør Paul Holmbeck uddybede senere på generalforsamlingen, har mange kun reageret på foreningens tanke om, at det nye løft af økologien kunne synliggøres via et ny supplerende mærke til Ø-mærket. Men udspillet var først og fremmest foreningens bud på et ”økologiløft” med nøgleord som udvikling, involvering og værdiskabelse, og et slag for ”fælles ejerskab til økologi” og ”større frihed til udvikling af egen bedrift”.

- Når vi vil bygge videre på EU- og Ø-mærket, så handler det ikke om et yderligere tykt lag af nye regler ovenfra, men en ”bottom-up”-tilgang, hvor landmanden selv har indflydelse via brancheaftaler og egen gårdudviklingsplan. Landmanden skal frit kunne vælge fra et katalog af virkningsfulde handlinger, hvad han gør på egen bedrift for at nå i mål på fælles mål inden for områder som klima og biodiversitet, sagde Paul Holmbeck og nævnte, at løftet vil kræve mere samarbejde lokalt.

Brancheaftaler og Ø-mærkets værdi

Under sin beretning understregede Per Kølster, at brancheaftaler er en vigtig del af økologiens udviklingsplatform. Han slog en tyk streg under, at foreningen fortsætter det intensive arbejde med brancheaftalerne, der går videre end EU-regelsættet og allerede i dag løfter dyrevelfærd og andre forhold i svine- og kvægbedrifter.

Foreningen har også sikret en aftale om at undlade nitrat i kødpålæg. Per Kølster satte omvendt også spot på, at de ekstra krav til økologi i Danmark, fx via brancheaftaler, ikke skal overholdes af de udenlandske producenter. De kan også sælge deres varer under Ø-mærket, så længe produkterne er emballeret herhjemme.

- Ø-mærket kan ikke anprise de ekstra tiltag, vi gør i brancheaftaler, eller ønsker at gøre i Danmark, sagde Per Kølster.

Formanden erkendte også, at et nyt mærke vil være med i et kapløb i mærkejunglen af miljø- og dyrevelfærdsmærker på fødevarer.

- Det lyder farligt for mange med flere mærker på fødevarer, og Økologisk Landsforening bruger selv mærkejungle-argumentet, når vi kæmper for at beskytte og positionere Ø-mærket som det bedste forbrugervalg til opfyldelse af krav og hensigter i nye mærkningsordninger. Jeg elsker Ø-mærket, naturligvis. Foreningen og jeg bruger det meste af vores vågne tid på at kæmpe for det røde Ø-mærke og de værdier og den arv, det repræsenterer, sagde Per Kølster.

29 møder med udviklende debat

Da støvet fra nyheden om det potentielt nye øko-plus-mærke havde lagt sig sidst i 2016, arrangerede ØL 29 møder i hele landet.
Per Kølster forklarede i sin beretning, at foreningen her præsenterede og debatterede behovet og rammerne for en videreudvikling af dansk økologi, blandt andet med forslaget om et supplerende mærke til Ø-mærket.

- Det har været interessante, spændende og lærerige møder. Vi har oplevet styrken i den involverende og udviklende samtale ude i landet. En involvering, der er med til at forankre foreningen, og som vi absolut skal blive endnu bedre til, fortalte Per Kølster fra talerstolen.

Debatten på de mange møder viste ham også den klare tendens, at ”nok er der uenigheder om, hvordan eller hvornår, men alle er enige om, at vi skal videre”.

Som et slag med halen i sin beretning slog Per Kølster igen fast, at foreningen ikke vil være tilskuer til EU's økologi-træghed:

- Vi vil arbejde videre for forbedringer. Når vi tager skeen i egen hånd, tager vi ejerskabet og ansvaret for dynamikken tilbage. Udvik¬ler vi i toppen, løfter vi også økologien fra bunden. Vi kan mærke en stor energi og lyst til at komme videre. Folk er klar. Vi skal videre - sammen!

Delte holdninger til nyt mærke

Så snart Per Kølster havde takket for ordet, var der andre i salen, som ville gribe det.

En af dem var Henrik Biilmann, direktør for verdens største øko-slagteri, Friland. Han erklærede sig som direkte modstander af et nyt, supplerende økologimærke.

- Jeg er meget bekymret for den skade, det kan give på Ø-mærket. Selvfølgelig skal vi skabe udvikling, men et nyt mærke som værktøj er jeg dybt uenig i. Mærket er for mig en meget forkert vej at gå, sagde Henrik Biilmann.

Hans Erik Jørgensen, formand i Landbrug & Fødevarers økologisektion, kommenterede ikke foreningens udviklingsudspil, men var blandt kritikerne af mærke-forslaget.

- Jeg vil gerne kvittere for, at I har sat gang i en god debat. Og I er blevet hundredmetermestre i at forklare jer. Men lad os gå sammen om at flytte os. Det skal være hele branchen, der sætter barren højt – sammen. Vi skal lave meget mere – vi skal bare ikke have flere mærker, sagde Hans Erik Jørgensen.

Fortalere for et nyt mærke var der bestemt også. Fx landmand Karsten Sørensen:

- Jeg har ønsket mig den her videreudvikling i 22 år. I de seneste 10-15 år har jeg simpelthen mistet ejerskabet over økologien. Godt nok er økologivejledningen efterhånden helt oppe på 190 sider, men den er ikke blevet mange sider rigere i mit syn på økologien.

Frode Lehmann, der producerer mælk til Naturmælk, talte også varmt for et nyt mærke.

- Vi har allerede set den første sejr ved at rejse debatten. For et år siden kunne vi ikke flytte et komma i brancheaftalerne. Nu vælter forslagene ind. Min gård ligger tæt på grænsen, og i Tyskland spørger de: Er det rigtigt, at I må bruge konventionel gylle? Så prøver jeg at bortforklare det. Vi er altså ved at komme bagefter, og skal vi sælge på eksportmarkederne, så skal vi videre, siger Frode Lehmann.

Blandt dem, der har flyttet sig undervejs i debatten om udvikling og et potentielt nyt mærke, var landmanden Bjarne Larsen, der også tog ordet i plenum-debatten i salen:

- Jeg har længe været imod et nyt mærke, men udviklingen i EU-reglerne går for langsomt. Alt står stille. Det er voldsomt op ad bakke, og vi er nødt til at gøre noget. Derfor går jeg nu ind for et øko-plus-mærke. Det er en mærkelig holdning, at man ikke vil arbejde for at gøre det bedre. Mens Bæredygtigt Landbrug arbejder for at slække reguleringen af vores fag, så vil vi lægge rammevilkår ned over os selv, sagde Bjarne Larsen og påpegede, at den slags proaktive tiltag er med til at styrke den tillid mellem landbruget og forbrugerne, som er så utrolig vigtig for, at økologien kan udbrede sig yderligere ude i markedet.

Planer for at udvikle gårdene

Senere på eftermiddagen – blandt andet efter valg til seks bestyrelsesposter – blev den røde tråd om fremtidens økologi taget op igen.
Foreningens direktør, Paul Holmbeck, fortalte forsamlingen, at der i diskussionen på de 29 møder var opbakning til foreningens udspil om, at udvikling ikke handler om et nyt tykt lag af detailregler for økologi, men om at vi udvikler økologien sammen via brancheaftaler og gårdudviklingsaftaler.

Foreningens næstformand, mælkeproducent Mads Helms, viste, hvordan en form for diplomordning eller ordning, som minder om den med guld, sølv, bronze-spisemærker i storkøkkenerne, kunne fungere på gårdniveau med en gårdudviklingsplan og gruppe, der støtter op om planen.

 

Stor debat i små grupper

Efter oplægget blev der sammensat grupper af 5-7 personer i hele salen. De skulle diskutere konkrete spørgsmål, der blev vist på konferencesalens to storskærme: For eksempel: ”Kan et diplom fungere som symbol ved opnåelsen af disse mål og være en måde at synliggøre en ekstra bæredygtighedsindsats?”

Helle Haugen, agronom og projektansat på Hellevad Vandmølle, deltog i en af grupperne, da vi spurgte hende til foreningens udspil.

- Foreningen tager fat i en rigtig vigtig debat, for økologien skal noget mere. Selv om forbrugerne stadig vægter Ø-mærket meget, så skal vi kunne noget mere og ikke fanges af EU-lovgivning. Om det skal være et øko-plus-mærke, skal være spændende at følge med i, men det er en vigtig målsætning. I branchen oplever jeg, at der en lyst til, at man udvikler sig, og det er ikke en udvikling, der bare holder sig inden for økologimærket. Hvad kan vi for eksempel gøre, hvis vi rotationsgræsser? Den slags processer skal understøttes.

Og så vendte Helle Haugen sig om til sin lille gruppe og fortsatte den store debat.

Debatten fortsætter ind i 2018

Lige før et nyt spørgsmål kom på skærmen, tog Kim Qvist, der både sidder i bestyrelsen og var med til at facilitere dagens debat, ordet. Han havde listet rundt og lyttet til debatten:

- Er der en ting, der kendetegner økologien, så er det diversiteten. Den er i den grad kommet til udtryk her i salen de seneste 20 minutter.

Mens sidste spørgsmål blev drøftet af de kommuneopdelte grupper, fortalte Kim Qvist, at i løbet af foråret vil foreningens forslag til økologiens nye udviklingsplatform blive konkretiseret, blandt andet med de nye input fra gruppedebatterne i salen.

Frem til 2018 fortsætter drøftelserne og involveringen med foreningens udvalg, samarbejdspartnere samt ti nye lokale møder for foreningens medlemmer.

I marts 2018 fremlægger bestyrelsen et færdigt forslag, som generalforsamlingen kan beslutte den videre skæbne for. Med andre ord er der god grund til at møde op til nogle af de kommende lokalmøder og på generalforsamlingen i 2018. Der bliver helt sikkert mere debat om økologiens fremtid.