Fremtidens økologi: gårdudviklingsaftaler

Efter det forgangne års regionale møder om hvordan vi kommer videre med udvikling af økologien, er Økologisk Landsforening gået i gang med at lave en model for gårdudviklingsaftaler, som skal løfte økologien.

Vi skal videre med økologien. Derfor afholdt Økologisk Landsforening i vinterhalvåret en række regionale møder rundt om i landet, hvor vi var i dialog med både landmænd, detailhandlen og andre interesserede, som mødte op. Debatten har været inspirationsrig, og vi er derfor gået i gang med at lave en model for såkaldte gårdudviklingsaftaler.

Målet er at gøre økologien endnu mere bæredygtig, så vi hele tiden lever op til vores egne målsætninger og fastholder forbrugernes tillid til økologien. Vi oplever i disse år nye initiativer, som truer økologien, fordi de bliver markedsført som, "når økologien ikke er nok". Vi har både set det inden for dyrevelfærd og inden for klima. Der er behov for at handle på dette, og det kan gårdudviklingsaftalerne hjælpe med.

Disse aftaler skal hjælpe de deltagende gårde med at gøre gården endnu mere bæredygtig. En model, der bygger på frihed og involvering af landmanden i stedet for flere nye regler. Hvor landmanden får nogle retningslinjer at sigte efter for at gøre sit foretagende endnu mere bæredygtigt, og hvor disse retningslinjer kan være forskellige fra gård til gård.

Sådan skal aftalerne virker

Der er behov for en model, hvor:

  1. Den økologiske landmand igen får mere ejerskab til økologien.
  2. Økologien igen udvikles gennem en evig dialog om mål og kompromisser.
  3. Der er motivation til at flytte sig – ikke blot til at blive en bedre landmand – det klarer den traditionelle rådgivning - men reelt flytte økologien, så den leverer på flere parametre. Økologien skal blive mere bæredygtig.
  4. økologien som bevægelse kan handle på nye behov og forventninger. At gøre ingenting er en stor trussel for økologiens position på markedet – vi skal fastholde forbrugernes tillid, opbakning og interesse.
  5. Vi får et eksperimentarium/laboratorium, når vi skal handle på de områder, hvor skoen trykker – det kan blive frontløberen, inden der evt. indføres en regel for alle. Det kunne fx være afvikling af anvendelsen af konventionel husdyrgødning

Med disse behov som baggrund er næste skridt ikke flere ens detaljerede regler for alle, men målsætninger der giver mening for den enkelte bedrift.

Modellen består af:

  • Overordnede mål for økologien: økologiens pejlemærker.
  • Gårdtjek, der skal udpege, hvilke emneområder den enkelte går vil arbejde med.
  • Individuelle gårdbesøg med deltagelse af såkaldte gårdudviklingsgrupper – udviklingsgrupper som landmanden er med til at sammensætte ud fra sine egne behov og ønsker
  • Individuelle gårdudviklingsaftaler, hvor landmanden efter inspiration fra gårdudviklingsgruppen har valgt, hvad der skal ske på lige netop hans gård.
  • Belønning i form af et diplom – måske inddelt som et bronze, sølv og guld – for at skabe til motivation til at stræbe videre.
  • Kontrol i form af genbesøg fra gårdudviklingsgruppen og facilitatoren.

Det hele hviler på det røde Ø, suppleret med de brancheaftaler, der måtte være.

Tidshorisonten

Næste skridt i processen bliver, at vi vil finde nogle få testbedrifter, hvor vi får afdækket, hvad vi skal kunne, og hvad gårdudviklingsaftalerne helt eksakt kan indeholde. Det skal hjælpe os med at udvikle modellen, som herefter skal afprøves på en gruppe andre testbedrifter.  

Deltagerne vil blive indkaldt til fokusgruppemøder, så bedrifterne kan vender deres erfaringer med hinanden – og for at vi laver en inddragende udvikling. Der vil også blive afholdt nye regionale møder, hvor erfaringer bliver delt og drøftet. Det er vigtigt for os, at der hele tiden er løbende information om processen, og at alle der har lyst, bliver inddraget i arbejdet.

Til generalforsamlingen i foråret 2018 forventer vi at kunne præsentere, hvad vi har fået ud af arbejdet, og hvordan disse gårdudviklingsaftaler kan hjælpe os med at videreudvikle økologien.